Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Kystvagtstien prøves

Kystvagtstien - der er sandelig ikke meget udblik i dag!

Kystvagtstien – der er sandelig ikke meget udblik i dag!

Strandvejen i gråvejr - dæmpet, men ikke dystert, pludselig så det smukt ud på sin egen måde

Strandvejen i gråvejr – dæmpet, men ikke dystert, pludselig så det smukt ud på sin egen måde

Jeg lægger altid en rute eller tænker på hvad retning, jeg vil udforske. Jeg kender det meste af Tisvilde Hegn, men der er nogle steder, som kun besøges sjældent – i dag ad Kystvagtstien til Harehøj, en gravhøj på den gamle kystskrænt, der her som mange andre steder på Sjælland er et stykke fra den nuværende kyst.

Kystvagtstien skulle jo (oprindeligt give god sigt til stranden, men jeg forventede ikke noget, for jeg ved at selvsåede birke har overtaget kystskoven.

Den første trappe - se godt efter!

Den første trappe – se godt efter!

============================================================

Her er den tydeligere, den første trappe

Her er den tydeligere, den første trappe

Trapperne er god motion. Jeg synes det var nemt nok – det undrede mig lidt, måske er det meget nemt for mig at komme i bedre kondition. For 7 år siden var der en dame, som troede at jeg var i dårlig kondition fordi jeg gik langsomt på Møens Klint og kiggede efter motiver – jeg blev så opslugt af de visuelle muligheder – hvordan kan et 2-dimensionalt billede afbilde den rumlighed og den storhed, som Møens Klint giver på nært hold? Jeg tog mig tid og hørte nogen hviske bag min ryg. Mærkeligt nok er jeg ikke på vagt. Jeg er ofte blevet angrebet bagfra, faktisk også af min familie, og det undrer mig i dag, hvor jeg har haft tid til at tænke på og lære, hvordan man taler sammen, familiemedlemmer imellem, hvis man vil hjælpe hinanden, se hinandens stærke og svage sider og hjælpe med at få det bedste ud af det.

Den sidste trappe, desværre var billedet uskarpt, så jeg har prøvet at hive konturerne frem med en farve-reduktion

Den sidste trappe, desværre var billedet uskarpt, så jeg har prøvet at hive konturerne frem med en farve-reduktion

Kan du se rebet?

Kan du se rebet?

Sigtbarheden er nede på en kilometer eller mindre, man kan lige akkurat skimte nogle klitter længere ude (men det fremgår ikke rigtigt af billedet)

Udsigten fra Brantebjerg — der er ikke nogen! Det er diset
Sigtbarheden er nede på en kilometer eller mindre, man kan lige akkurat skimte nogle klitter længere ude (men det fremgår ikke rigtigt af billedet)

============================================================

Videre efter Brantebjerg - de træer kunne blive førsteklasses tømmer

Videre efter Brantebjerg – de træer kunne blive førsteklasses tømmer

Når jeg går alene i skoven sker der noget med tiden. Jeg ser træerne og tænker på Martin og Thomas som sagde “hvor mange tændstikker kan der blive ud af sådan en træstamme …” men jeg ved jo at man har vedtaget at skovdrift i Danmark ikke kan betale sig – for maskinerne er store og dyre, og det skal være et meget stort område, man rydder, før det er rigtigt rentabelt at køre maskinerne i stilling og så tage fat; maskinparken skal helst kunne køre i nogle dage.

Hov! så pludselig stod han der – i min fantasi – en 1800-tals mand, som sagde: “Se de flotte stammer! Det ville være så nemt at fælde dem og de vil være førsteklasses tømmer til mit hus! Jeg kan bygge en større stald med de flotte bjælker, man kan lave af sådan nogen her!”

Og han fortsatte, sådan helt anakronistisk: “Du har jo set i P.V.Globs bog om mosefundene, Tollund manden og de andre, at de vilde skove i Danmark før i tiden kun meget sjældent gav flotte lige stammer! Og nu har vi så ryddet og plantet og kan høste denne her skov med flotte, lige stammer!”

Nu er det bøgetræer, dem på billedet, og de er vanskelige at bearbejde med gammeldags stål; men i Tisvilde Hegn er der også pæne områder med “mastetræer”, flotte, lige fyrrestammer, som kan give førsteklasses tømmer.

Gad vide om der er nogen, som opfinder små behændige maskiner, som kan futte omkring i de mindre skove, fælde, dele, stable og evt. fræse stubben?

Advertisements

Written by Donald

Friday, February 3, 2017 at 23:45 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with , ,

2 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er en dejligt sti, Kystvagtstien, du har i nabolaget. Det må være behageligt at opleve det ikke er nødvendigt at være på vagt længere. når det nu har været en del af livet. Der er, som du nævner, andre muligheder.
    Man kan komme vidt omkring med de fine associationer de bringer til torvs.
    Det er godt nok noget gråt i gråt i øjeblikket.

    Jørgen

    Saturday, February 4, 2017 at 9:31 UTC

    • Ja, den er skøn den sti. I dag var jeg også ude på tur, men højre ben halter lidt.

      Donald

      Saturday, February 4, 2017 at 17:46 UTC


Comments are closed.