Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Spættetræ

with 5 comments

Det gamle spættetræ var så mørt at det væltede, og der var nogle år, hvor spætterne ikke var på dette sted. Men et af de andre høje træer har mistet barken i den ene side og det er åbenbart nok til at spætter har kunnet hugge et nyt hul.

Stedet er krydset mellem Bremerholmsvej og Lejevej, der er mange høje træer, de fleste er en slags allé af ege, hvoraf mange er så gamle at de er væltede

Stedet er krydset mellem Bremerholmsvej og Lejevej, der er mange høje træer, de fleste er en slags allé af ege, hvoraf mange er så gamle at de er væltede

Ved at klikke (hente stort billede) ser man hullet tydeligere, men man får såmænd ikke så meget mere at vide om fuglene

Ved at klikke (hente stort billede) ser man hullet tydeligere, men man får såmænd ikke så meget mere at vide om fuglene

Her kan man lige skimte hullerne i midten af billedet og øverst ved en knækket gren

Her kan man lige skimte hullerne i midten af billedet og øverst ved en knækket gren

Der er en mekanisme i spættehovedet, som sørger for at den ikke får hjernerystelse – hvordan mon det fungerer?

Advertisements

Written by Donald

Monday, January 30, 2017 at 11:59 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with ,

5 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er meget godt set at der er et hul midt på den stamme.
    Det har også undret mig i tidens løb at spætterne kan holde til det bankeri, men det kan de naturligvis på grund af mekanismen, der hindrer hjernerystelse. For helt uden hjerne kan de vel ikke være

    Jørgen

    Monday, January 30, 2017 at 13:36 UTC

    • Nej! Spætten er ikke uden hjerne, tværtimod, den kan finde ud af at holde balancen på lodret træstamme og alene det kræver en del aktivitet i hovedet! Men jeg kunne ikke huske, hvad forklaringen var. Så måtte jeg jo søge lidt, og det var en Google-søgning på danske Google, som gav svar (nr. 2 hit):

      Spørgsmålet om, hvordan dens stakkels hoved dog kan holde til alt det trommeri (plus den årlige udmejsling af et redehul og hakken grankogler) har naturligvis beskæftiget biologer og andet godtfolk længe, og jeg er sikker på, at f.eks. Darwin har været med til at dissekere en flagspætte for at finde ud af det.

      Det viste, at næb og kranium hos spætten ikke er fast forbundet, men er hæftet sammen med nogle plader, der kan forskyde sig fjedrende i forhold til hinanden. Desuden sidder der nogle meget store muskler ved næbbets basis, og de fungerer simpelthen som støddæmpere.

      //citat slut//
      http://politiken.dk/forbrugogliv/boligogdesign/bolighaven/boligsporgsmaal/art5441909/Ryge-Derfor-kan-sp%C3%A6tten-hakke-s%C3%A5-lynhurtigt

      Donald

      Monday, January 30, 2017 at 15:55 UTC

  2. Kjekt med innebygget støtdemper, men det er nok nødvendig for hakkespetter 🙂
    Klem på deg ❤

    Mormor

    Tuesday, January 31, 2017 at 8:54 UTC

    • Ja det er fikst, kjekt med støddæmper! 🙂 Og de er ikke dumme, de små fugle. Når de om sommeren vil kalde på hinanden, så trommer de med næbbet hvor det giver mest lyd, – tidligere var der ofte små blik-låg øverst på telefonstolperne, sådan at regnvand ikke ødelagde ende-træet, og dér fandt spætten ud af at tromme, så det gav genlyd over mange hundrede meter! — Så kommer næste spørgsmål: Hvorfor brugte den ikke høreværn?

      Klem på dig! 🙂 ❤

      Donald

      Tuesday, January 31, 2017 at 10:14 UTC

      • Jeg vet. Har stadige trommesoloer på et par stolper rett i nærheten. Morsomt 🙂

        Mormor

        Tuesday, January 31, 2017 at 10:49 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s