Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Folkevandring på Tisvilde Hegn Strand

Sol og fridag – og DMI varsel om at næste dag bliver det regnvejr, det må være forklaringen på at så mange fandt ud til stranden for at gå en tur. Tænk hvis det var flygtninge, som var sejlet hertil i trawlere og var gået i land.

Bemærk de sidste billeder. I Tisvilde Hegn er kystskrænten gennemskåret af kløfter som er dannet af vandløb. Det meste er sand og grus.

Det er smukt at se ud over stranden og havet. Når jeg står der på skrænterne har jeg ofte tænkt, at her kunne stenalderfolket stå og kigge ud over vandet for at se, om der kom fjendtlige skibe. Der er mange gravhøje, så der har altså boet mennesker, og Tisvilde Hegn er en læplantage som skulle stoppe sandflugten. Denne plantage af mange smukke læbælter på Sjælland, Fyn og Nordjylland og så videre.

Da jeg nu gik op ad Stængehage-vej, stod der et skilt som om der var en restaurant lidt ind til siden til venstr, jeg indrømmer at jeg kiggede efter en ternet dug – men der var ikke nogen. Det var et opslag om at stien på kystskrænten har været brugt som en bevogtningssti – Vagtmesterstien. Hvordan det hænger sammen, må vi finde ud af en anden gang, men nu er den forsynet med trin, så den udgør en forTRINlig sti for motionister, der vil styrke lårmusklerne! 🙂

Link til kommentarer-

Advertisements

Written by Donald

Sunday, January 29, 2017 at 0:48 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with , ,

9 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Folke-vanding? [dax2: Ups! er rettet!] Næ du, kom til Tranquebar, så skal du opleve folke-vanding! Det har øset ned i flere byger om dagen, og et par stykker om natten, så vort gårdsrum er blevet et akvarium! Da taget hælder indad , er der tagrende midt i huset, med et nedløb, der åbenbart er totalt stoppet af blade, så det står til alle sider, og det nedsænkede gulv løber fuldt af vand.
    Vagtmesterstien stammer måske tilbage fra svenskekrigene, hvor Dronningens Vagtmester, i form af Per Pallesen, spejdede mod Hven, “men der’r ing’n der ka’ se’n”.

    AagePK

    Sunday, January 29, 2017 at 2:58 UTC

    • Sikkenogle tyrkfejl der slipper igennem her på det sidste!

      Jeg ville gerne se monsunen i Trankebar. Det forekommer mig at jeg har hørt om at der har været tørke i Indien og at mange millioner var på grænsen til sult. Men når der så kommer for meget regn, ødelægger det lige så meget – og det er forfærdeligt! Det kan man ikke skænde på Indien.

      Jeg tror at Vagtmesterstien er et levn fra en krigstid, men hvis man ser ud over havet, så er det jo stort set samme udsigt, man har fra de forskellige “toppe”, som man går op og ned af, hvilket er ineffektivt. Så måske er det bare et navn man har fundet på 🙂

      Donald

      Sunday, January 29, 2017 at 10:46 UTC

    • Nej det er ikke en krigsvagt, men en smuglervagt!

      Kystvagten

      Den strækning man i dag kender som Kystvagtstien, strakte sig tidligere hele vejen fra Vagtbakken ovenfor den store parkeringsplads i Tisvildeleje til Brantebjerg i Tisvilde Hegn. Stiens placering ca. 25 meter over havets overflade, gjorde det ideelt at holde øje med aktivitet langs kysten.

      Fra 1891 frem til 1915 var Krovært Johan Martin Nielsen ansat som vagtmester. Hver dag i 24 år patruljerede han på Kystvagtstien, for at holde øje med strandinger, ulovligheder og anløb af skibe.

      Mtb-kørsel

      Kystvagtstien skal i fremtiden friholdes for mountainbikes, så stien ikke eroderes igen. Til gengæld vil der i begyndelsen af 2017 stå et 27 km langt mountainbikespor klar til brug i Tisvilde Hegn. Frivillige er, i samarbejde med Naturstyrelsen, netop nu i gang med at lave sporet. […]

      Donald

      Sunday, January 29, 2017 at 10:50 UTC

  2. Ser ud til en dejlig tur, men der jo næsten trafikprop på stranden.

    Anette

    Sunday, January 29, 2017 at 10:24 UTC

    • Ja – der er mange mennesker 🙂

      Donald

      Sunday, January 29, 2017 at 10:50 UTC

  3. Det er dejligt at se at folk gider gå tur i det gode vejr. Hvordan klarede den gode krovært at passe kroen når han skulle gå vagt hver dag?

    Jørgen

    Sunday, January 29, 2017 at 19:25 UTC

    • Det melder historien ikke noget om! Men måske var der kun gæster på kroen om aftenen.
      Eller også havde han en sød krokone, som passede butikken.

      Donald

      Sunday, January 29, 2017 at 21:16 UTC

  4. Når er kroen åpen?
    Fint sted å traske på og lage både folkevanding og folkevandring.
    Bra bilder blir det også.
    Klem på deg ❤

    Mormor

    Sunday, January 29, 2017 at 19:46 UTC

    • Der er stadig både kro og hotel i Tisvildeleje, – mange Københavnere opfatter det som et fint sted at holde ferie, og priserne på huse i området er ofte højere end i andre sommerhusområder. Det var et af de steder, som tidligt blev Københavner-koloni, fordi man fik togforbindelse i 1924; kunstnere som Johs.V.Jensen, Ludvig Holstein og Hans Hartvig Seedorf. Men også andre, mindre kendte, og mindre AN-er-kendte, som Kai Walter, hvis billeder jeg kunne se ved vejen når jeg for 30 år siden kørte på arbejde. Tibirke er naboby til Tisvilde og Tisvildeleje.

      Fra en webside om Tibirke Bakker: I begyndelsen af 1900-tallet “opdagede” velhavere og kunstnere dette unikt smukke skov-, bakke- og lyngbeklædte område i Nordsjælland. De opkøbte jord her og udstykkede grundene til sommerbeboelse.

      Donald

      Sunday, January 29, 2017 at 21:23 UTC


Comments are closed.