Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for January 29th, 2017

Folkevandring på Tisvilde Hegn Strand

Sol og fridag – og DMI varsel om at næste dag bliver det regnvejr, det må være forklaringen på at så mange fandt ud til stranden for at gå en tur. Tænk hvis det var flygtninge, som var sejlet hertil i trawlere og var gået i land.

Bemærk de sidste billeder. I Tisvilde Hegn er kystskrænten gennemskåret af kløfter som er dannet af vandløb. Det meste er sand og grus.

Det er smukt at se ud over stranden og havet. Når jeg står der på skrænterne har jeg ofte tænkt, at her kunne stenalderfolket stå og kigge ud over vandet for at se, om der kom fjendtlige skibe. Der er mange gravhøje, så der har altså boet mennesker, og Tisvilde Hegn er en læplantage som skulle stoppe sandflugten. Denne plantage af mange smukke læbælter på Sjælland, Fyn og Nordjylland og så videre.

Da jeg nu gik op ad Stængehage-vej, stod der et skilt som om der var en restaurant lidt ind til siden til venstr, jeg indrømmer at jeg kiggede efter en ternet dug – men der var ikke nogen. Det var et opslag om at stien på kystskrænten har været brugt som en bevogtningssti – Vagtmesterstien. Hvordan det hænger sammen, må vi finde ud af en anden gang, men nu er den forsynet med trin, så den udgør en forTRINlig sti for motionister, der vil styrke lårmusklerne! 🙂

Link til kommentarer-

Advertisements

Written by Donald

Sunday, January 29, 2017 at 0:48 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with , ,