Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Syng med, ellers gælder det ikke

Jeg ved godt at overskriften er noget sludder. Musik gælder ikke. Men jeg håber der er en musikglad sjæl et sted, som forstår hvad jeg mener. Det er lidt det samme, som når Lars Ulrik Mortensen siger, at man skal spille for livet. Men det er ikke helt det samme. Et indlæg hos Starbear fortæller om hvordan oplevelsen af musik ændres. Før radioen, før walkman, før man kunne spille en plade, når man havde lyst, og fik mig til at skrive:

Man måtte opsøge musikken, eller man måtte lave den selv. Jeg husker endnu en solskinsdag, det var nok en forårsdag, jeg gik ad Vesterbrogade til skolen, det har været kl. 8 eller 9, måske 10 om morgenen, og der var travlhed ved en forretning eller port på den anden side. En «svajer», d.v.s. et bybud på cykel, kom kørende og fløjtede højt og tydeligt en melodi. Det slog mig at det var et lykkeligt øjeblik. Jeg tænkte at denne dreng, ældre end jeg var, havde et godt liv og var fri for at gå i skole, han kunne se at der blev flyttet værdier, han var med til at skabe samfundet. Lidet vidste jeg eller forstod, at skolen kunne være det sted, som gav mig superkræfter til at bidrage til samfundet på et plan, som ikke direkte kan iagttages på gaden.
Men som sagt, gaden, med dens lugte – dengang kunne man somme tider lugte en hest, eller der var pissoir lugt fra en port, – gaden var levende, varm af solskin og musik.

Jeg tror ikke på musik, som kommer ud af radioen, med mindre man kan synge med. Det er faktisk derfor jeg har kærlighed til pop og «underholdningsmusik», André Rieu, når det er bedst, melodi og harmonier, som løfter menneskets output til skønhed. Klassisk musik er ikke altid stor “kunst” og måske derfor kan ordet “kunst” få mange kunstnere til at ryge i loftet. Klassisk musik har også hits, publikumstræffere, Schlagere, udslidte melodier, lavkomiske appeller til det folkelige osv.

Det er ikke det samme at lytte alene, som det er at lytte sammen med en anden … men man kan jo prøve at synge med. Desværre er det svært at finde nogen, der gider høre på én når man synger, og så sker det jo, at man går i kirke eller prøver at synge salmer og sange uden rigtigt at lære grundelementet:: hold tonen.

Advertisements

Written by Donald

Thursday, January 26, 2017 at 10:50 UTC

Posted in Music

Tagged with

5 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er dette med å synge med, kjære Donald. Når sangen er uutholdelig stygg for sangere, hva da? Jeg lytter gjerne, men jeg vet jeg bør holde munn. Syng med det nebbet du har, sier man ofte. MEN når sangen blir en plage, selv for sangeren??

    Jeg vet jo hvordan det skal lyde, jeg vil så gjerne synge med, men nøyes med sangen inni meg og strekker meg kanhende til å nynne.
    Skjønnheten får jeg med meg. Likevel.
    Klem på deg 🙂

    Mormor

    Thursday, January 26, 2017 at 22:28 UTC

    • Jeg kan heller ikke synge ret godt mere, men jeg ved jo godt hvordan stemmen kommer igang igen. Men nej, man skal ikke synge, hvis man ikke har lyst, så må man fløjte, danse eller lave gymnastik, skrælle kartofler i rytmen, brumme sammen med basserne i Bachs Brandenburger Concerter (nå nej det var ikke din foretrukne … ) sige ordene som kun Leonard Cohen kunne, eller nynne sammen med den unge sanger(inde) som er i TV.

      Klem på dig! 🙂 ❤

      Donald

      Friday, January 27, 2017 at 11:49 UTC

      • Branderburgerkonsertene var fast på spillelisten mens jeg gikk gravid med den eldste. Det morsomme var at hun “kjente igjen” musikken og smilte blidt når den ble satt på, etter at hun ble født. Med den yngste var det Mozart som surret og gikk, der så vi også at hun kjente igjen musikken.
        Det morsomste var vel egentlig (under graviditeten ) at bassganger og trommer fikk dem til å sprelle. Om det var i ubehag eller glede, det vet jeg ikke. Jeg håper det var glede. 🙂
        Klem på deg 🙂 ❤

        Mormor

        Friday, January 27, 2017 at 15:38 UTC

  2. Det er et spændende indlæg og mormors kommentarer er meget fine, især den sidste kan jeg godt lidt. Tænk hvad man glæde og plager det ufødte barn med.
    Jeg synger stort aldrig, men jeg kan finde på at bruge muskelsansen til at opleve musik med og det synes jeg godt om.

    Jørgen

    Friday, January 27, 2017 at 19:20 UTC

    • Det er dejligt med rytme og spræl! Simpelthen.
      Mormors kommentarer er rare og interessante. Det er lidt underligt, at vi hører noget gennem maven når vi endnu ikke er født, men det er vel ikke anderledes end at vi hører gennem en dyne, som vi trækker op over hovedet! 🙂

      Donald

      Saturday, January 28, 2017 at 0:55 UTC


Comments are closed.