Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Afsted på motionstur nu – trods gråvejr

Gråvejrsfrakke

Gråvejrsfrakke

Den frakke fik jeg af min søn for 7 år siden, en genbrugsfrakke – der er brændt et lille hul bagpå, og jeg har altid opfattet den som slidt og lidt pinlig. Men så i går fik jeg at vide at den da var meget pæn.

Jeg har svært ved at beskrive hvordan det føltes inde i mit hovede! Det var en mindre ommøblering af den slags, man godt kan lide! 🙂

Statoil tanken hedder nu CircleK

Gråt og diset
– kan det forsvares at bruge benzin på en motionstur?
Statoil tanken hedder nu CircleK –
hvorfor hedder den det?

Den frakke er praktisk i fugtigt vejr, men den er ikke regntæt – den “ånder” så at sige, den frakke, men dog ikke mere end at den kan blive fugtig hvis man anstrenger sig.

Så længe jeg har bil bruger jeg det til at komme ud på lidt andre ture end de sædvanlige. Så kommer man forbi Tanken i Vejby – for 30 år siden kendt for at have alle mulige købmandsvarer, så sommerhusgæsterne kunne købe ind dér. Det er for længe siden gået tilbage til købmanden og efter 2011 Rema og Netto i Vejby.

Advertisements

Written by Donald

Sunday, January 22, 2017 at 12:54 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with

11 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hvorfor man har døpt om Statoil? Det lurer vi på her oppe også.
    Jakken så da veldig ok ut. Kledelig var den også.
    Klem på deg 🙂

    Mormor

    Sunday, January 22, 2017 at 13:28 UTC

    • Ja den er ikke så slem den frakke 🙂 Tak til genbrug!
      Klem på dig 🙂

      Donald

      Sunday, January 22, 2017 at 13:55 UTC

  2. Pyt med hullet i frakken, det kan jo ikke ses.Godt at komme ud uagtet vejrets lidt kedelige fremtoning.

    Jørgen

    Sunday, January 22, 2017 at 17:55 UTC

    • – og hvis det lille hul ses, er det fordi man kigger godt efter.

      Donald

      Monday, January 23, 2017 at 11:52 UTC

  3. Og her er vi så ved ÅRETS U-ORD: DISRUPTION.
    Statsmedisteren har opdaget et nyt fænomen, disruption, og han har straks nedsat en styringsgruppe. Men din hukommelse bevidner, at disruption altid har været her: den lille købmand i Græsted havde lidt benzinsalg, så fandt en anden ud af at sætte en tank op; for at fremme salget, tog han kioskvarer ind, og så fik han købmanden udkonkurreret, derfor voksede hans kiosk til en butik. Så kom kæderne til, og tanken blev undværlig, for nu havde alle bil, og kunne køre derhen, hvor tilbudsaviserne lokkede.
    Man har fundet dansk flint, fra minerne i kalken ved Tingsted og lignende, helt oppe ved Happaranda: sålænge kunderne er der, vil smarte folk finde varer til dem, og når der kommer en endnu smartere, ændres varens vej. Globaliseringen startede altså i stenalderen, og man har forsøgt disruption lige siden.
    Så Lars Silkebag er bare Hulemandens lærling. 😉

    AagePK

    Monday, January 23, 2017 at 7:34 UTC

    • Circle-K er en slags disruption? Ja, hvis Statoil solgte sine tankstationer, fordi det var en dårlig forretning, så er den overtagelse en tydelig version af “disruption” politikken.

      Det er et ledelsesprincip, som jeg opdagede for længe siden – indenfor IT: Hvis en server står og laver noget, du ikke forstår, så sluk den (pas nu alligevel på, spørg hellere til det først) – men sluk og se om der opstår et problem.

      Men jeg tror nu nok at Statoil har penge nok og egentlig solgte fordi de nu havde opnået, hvad de ville, nemlig handelsaftaler med den generelle distribution. Når man hentede benzin på “Benzinøen” udenfor Amager, også kaldet “Prøvestenen” efter et fort derude i Øresund, så var det jo ikke sådan at én tank var Esso, en anden BP og en tredie Shell. De hentede samme sted (måske tilsat lidt farve) og så ellers afsted ud til tankstationerne. Jeg tænker at Statoil ikke var “inde i varmen” i begyndelsen og derfor gerne ville overtage Esso-tankstationer, når lejlighed bødes (sjov bøyning af at byde, jeg burde skrive “bød sig”).

      Men det med overtagelse må jeg hellere lige slå op.

      Donald

      Monday, January 23, 2017 at 11:58 UTC

    • http://www.circlek.dk/dk_DK/pg1334073770950/OmCircleK-karriere/OmCircleK/Fakta/Milep%C3%A6le.html

      Fakta om Circle K — Historie tilbage til 1889

      Circle K’s historie i Danmark går tilbage til 1889, hvor Det Danske Petroleums Aktieselskab byggede nogle olietankfaciliteter i København. I dag er selskabet ikke blot en førende leverandør af olieprodukter i Danmark, men vi er også en ledende aktør på det danske convenience-/retailmarked.

      2015
      17. marts, Couche-Tard underskriver aftale om at købe Shells retail-, B2B- og flybrændstofforretning i Danmark

      2012
      Statoil Fuel & Retail ASA købes i juni af canadiske Alimentation Couche-Tard Inc.

      2011
      Statoil A/S ændrer navn 1. januar til Statoil Fuel & Retail A/S

      2010
      Raffinaderiet udskilles i eget aktieselskab ifm. at Statoil Fuel & Retail ASA etableres som selvstændigt, norsk aktieselskab

      2009
      Statoil sælger sin ejerandel i Statoil Gazelle til Naturgas Fyn

      2008
      Statoil Raffinaderiet tager Fuel Reduction-anlægget i brug

      2007
      Statoil A/S og Statoil Detailhandel A/S fusioneres

      2006
      Statoil lancerer i juni Danmarks første blyfri benzin med bio-ethanol – Bio95

      Donald

      Monday, January 23, 2017 at 12:33 UTC

      • Bio95 kan man da godt bruge, jeg har dårlige erfaringer med Bio85: der er der, i Finland og Sverige, 85% sprit, og det tålte min Audi ikke! Så blev jeg så meget klogere for ca 5 kg: stadset skulle suges op af tanken og destrueres separat. Motoren klarede det fint nok. Fra Canada har jeg hørt, at en del karburatorer og bezinpumper ikke bliver smurt godt nok, hvis der er for meget sprit i.

        AagePK

        Wednesday, January 25, 2017 at 5:00 UTC

        • Det er da overraskende, at man kan bruge Bio95, jeg er ikke engang klar over om jeg har tanket bio95. Det må jeg huske næste gang. Jeg tanker altid normal-benzin 95 oktan (til en Skoda 1.6 med nogle bogstaver efter – hov, det må jeg lige undersøge nærmere! den er på 102 hk)

          Hvordan opdagede du at Audi’en ikke kunne tåle Bio85? Det var heldigt at der ikke skete skade!

          Den oprindelige “idé” med blytilsætning var bedre smøring, mindre slid. Det vidste jeg ikke var så forurenende! Det er en spændende historie hvordan Clair Cameron Patterson opdagede bly-forurening og mulige følgeskader.

          Donald

          Wednesday, January 25, 2017 at 11:08 UTC

          • Det med blyet var jo noget af en meget beskidt krig fra producentens side. Det gjaldt jo ikke kun om smøringen, men også om kølingen, så der ikke opstod bankning, der kan være ødelæggende for en motor. Kan du huske dieselmotorerne tidligere, især en kold morgen? Den der knakkende lyd, det var motorbankning.
            Men det ordnede man jo med at forhøje oktantallet, altså kulbrinte med oktan-formlen, som jeg altså ikke lige har styr på, her i Tranquebars varme. Der bruger vi andre midler til nedkøling og malaria-forebyggelse: gin og tonic, med quinine.
            Men Bio95 hældte vi på i Finland ved en lille automat langt ude i taigaen,der ikke havde andet, og jeg gik ud fra, at det var 85% benzin, med tilslag af 15% sprit. Det var det så ikke, det var omvendt, og fra Umeå til Skellefteå skabte motoren sig åndsvagt med bankning osv. Så vi fik bilen i tørvejr hos Audi, selv om det var søndag, og næste dag tømte de tank og motor. Så kunne den igen, og der var ikke sket skade.
            I morgen er jeg inviteret som hædersgæst på en lille skole med nogle af verdens kønneste og sødeste børn, fattige som kirkerotter, men skoleleder Raja har fundet nogle virkeligt flotte skoleuniformer, med slips, og det alene har givet børnene et gevaldigt løft. Klæder skaber folk, og her passer det!
            Jeg har taget en bøtte med 2 kg “skolekridt” med, det kan ikke skrive, men ungerne skal lære dansk slik at kende, synes du ikke?

            AagePK

            Wednesday, January 25, 2017 at 15:00 UTC

            • Jamen det er da spændende at se, hvordan det indiske samfund folder sig ud foran jer! Ja det var en god idé at tage “skolekridt” med! Ha!

              Jeg håber der vil komme et bibliotek, et af projekterne med restaurering af guvernør eller handelsattaché bolig var jo at skaffe et socialt center, også med bibliotek, så vidt jeg husker, men der skal jo også være et skolebibliotek. Jeg undrer mig somme tider om man kan slå de to sammen, voksen- og børne. Mange voksenbøger er ikke så voksne endda 🙂

              Ja, det var en beskidt krig, den om bly-tilsætning og blyforurening. Jeg kan godt huske dieselmotorer på en kold morgen. Dieselmotorer var vanskeligere at lave, den høje kompression krævede større præcision og bedre materialer – men hvad ved jeg. – Under alle omstændigheder, så bankede de godt og grundigt!

              Herhjemme er der ramaskrig over at udvise en pige på 16 år, som har boet her, gået i skole, lært fremragende dansk, og historien er længere, men summa summarum, hendes forældre er politiske flygtninge fra familie som har tilsluttet sig Taleban og de frygter at “blive hentet om natten”. Somme tider tænker jeg at Afghanske flytninge måske kunne få et bedre liv i Indien. Men jeg ved det ikke, det lyder bare så rart, når du fortæller om Tranquebar, Tharangambadi.

              Donald

              Wednesday, January 25, 2017 at 17:27 UTC


Comments are closed.