Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Rørpære begyndte at flimre efter bare 2 år – den dyreste pære hidindtil

Hidindtil! Godtordigen, ikke? Skulle man måske bruge en bindestreg, eller kommer Ellen i så fald efter mig med en bemærkning om at det gør man ikke på dansk? ODS:

hid-indtil, adv. [ˈhi?ð(ə)nˌtel, ˈhið’-] hìdindtìl. […]
Hid intil har I seet, at jeg aldrig har feylet i mine giordte Løfter. Holb.​Usynl.​I.2.

Men i modsætning til Holberg har Philips feylet i sine løfter: De pærer holder ikke ret længe, den her viste begyndte at blinke eller flimre efter et par år. Dens forgænger holdt bare op med at lyse.

Philips el-rør-pære

En sparepære, som har kostet ca. 65 kr. og er ugod efter 2 år

Nu er jeg gået over til Tero 3.5 W 25W LED 250 Lumen.

Den er lavet sådan at den giver mindre varme (OK!) og flot lys (OK!) og farver lyset mere blødt end LED er som “råt” lys (ved hjælp af en boble udenom LED’erne som ændrer lyset i retning af rød (OK!) men lyset er dog tydeligt “koldere” (mere blåligt) end den klassiske glødepære.

Nu er jeg spændt på om den holder længere end 2 år (den var nemlig også dyr, den nye Tero LED, som ikke er vist på billedet – kommer senere).

Advertisements

Written by Donald

Thursday, January 19, 2017 at 17:13 UTC

Posted in Brok

Tagged with ,

7 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg gav mig for et år eller to siden i kast med at forklare en DR-journalist, at energisparepærerne ikke sparer så meget alligevel, sådan vugge-til-grav, du ved.
    For det første skal der bruges flere råstoffer og energi til at fremstille pæren, og efterfølgende en endnu større indsats for at få dem genanvendt: pga det store kviksølvindhold skal de transporteres til Schaffhausen, hvor den nærmeste godkendte fabrik til genvinding af råstofferne ligger.
    Vi bruger mest elektrisk lys i den kolde og mørke årstid: stort set al spildvarmen vil derfor indgå positivt i husets energiforsyning, altså både lys OG varme. Mit varmesystem reagerer rigtigt fint på ekstra tilført varme, og jeg brugte sidste år under 5000 kwh IALT! Altså inklusive lys, varme, ventilation, tv, radio, opvask, tøjvask, tørretumbler: whatever.
    Men journalisten lod da spørgsmålet gå videre til Energitjenesten, og de kan kun se i adskilte kasser:”Der er da ingen, der varmer op med glødepærer!” Altså, det gør jeg da også kun indirekte; men folk med terrarier eller rugemaskiner, og frosne vandrør, de gør.

    AagePK

    Thursday, January 19, 2017 at 18:20 UTC

    • Præcis – varmen fra pærer, gamle eller nye, meget eller lidt, varmer luften og dermed vil termostaterne tænde el-varmen i kortere perioder end ellers. Jeg har opgivet energi-diskussionen, jeg ved at mit helbred kræver at det ikke er for koldt i huset om vinteren, utætheder sørger for ventilation og er kun en alvorlig gene, når det stormer – så må man lukke alle døre, så utætheder ikke bevirker for hurtig en import at kold udendørsluft.

      Jeg kan nu få alm. glødepærer både i Vejby og i Helsing Kvickly, som har det største udvalg; men jeg vil prøve de små LED pærer inden jeg opgiver “sparepærer”. Til gengæld ser det ud som om jeg skal have etableret en luft-varmepumpe, Hitachi. Men jeg gruer for det, jeg ved ikke helt hvorfor, det burde ikke være et problem.

      Jeg er egentlig forskrækket over at en person i Energitjenesten kan svare så ubegavet.

      Donald

      Thursday, January 19, 2017 at 19:24 UTC

  2. Jeg synes jeg har forstået, at sparepærer hurtigere ophører med at virke, hvis varmen ikke kan komme væk.
    Jegkan se at din pære er 2700 kelvin. Det svarer vist meget godt til de gamle glødepærer. Det var i alle tilfælde den temp. der passer os bedst her i Norden, hvorimod den typiske farvetemperatur i sydeuropa var/er 3000 K, hvilket giver et køligere lys, som jegegentlig ikke bryder mig så meget om. Da vi fik LED-lys i vores køkken var jeg ikke opmærksom på hvilken farvetemp. de indbyggede Ledlamper havde og det var åbenbart ikke noget køkkenfirmaet forholdt sig til. Nu har vi tilpasset os.
    Lamperne skulle gerne holde længe.

    Jørgen

    Thursday, January 19, 2017 at 19:41 UTC

    • Jeg er holdt op med at bruge den rør-pæretype, som jeg ellers var så glad for, netop fordi den havde et blidt, varmt lys.

      Jeg mener at LED lyset er henimod det blålige (som har højere K værdi) og at man forsøger at moderere det på samme måde som lysstofrør med indvendig belægning modererer det lys, lys-buen laver. Men jeg ved ikke om det er derfor, at de nye LED pærer, som jeg har købt, er acceptable som indendørslys.

      Jeg håber lamperne i jeres køkken-belysning holder længe! 🙂 Og at I er glade for jeres køkken! Det er der (køkkenet) at livsenergien skal fabrikeres 🙂

      Donald

      Thursday, January 19, 2017 at 22:17 UTC

  3. Varmepumpe?
    Klem på deg 🙂

    Mormor

    Thursday, January 19, 2017 at 21:45 UTC

  4. Til (især) Mormor:
    Jeg har 5 varmepumper i huset mit: en jord-varmepumpe, en kondenserende tørretumbler, en fryser, et køleskab og en luft-tørrer. Alle flytter varmen fra et element til et andet, dertil kræves en eller flere kompressorer, en slags pumpe, og derfor bruger vi danskere udtrykket: varmepumpe.
    Min lufttørrer er sidste investering: via en blæser suges (!) luften i huset forbi en fugtmåler: er luftens relative fugtighed over en indstillelig %, starter en kompressor, der flytter varmen væk fra et køle-element: her kondenseres luftens fugt, og vandet herfra ledes ned i en beholder: dette vand er fint til strygejern o.lign. Tør luft kræver mindre energi til opvarmning, og efter at vi fik nye, tættere vinduer i hele huset, kom der mere fugt i tøj og på vægge, møblerne fik skimmelsvamp og mugpletter.
    Jordvarmepumpen trækker også via en kompressor varmen fra marken ind i huset, kondens-tørretumbleren trækker fugt ud af tøjet, samler destilleret kondensvand i en beholder, så det også kan bruges, mens den tørre, varme luft indgår i opvarmning af huset.
    Så vort hus på ca 90 m2 beboede areal kræver kun knap 5000 kwh til lys, tv, radio, tørring, frys, køle og opvarmning. Det er meget lidt, sammenlignet med danske normal-huse, og meget mindre end hvad min halvbror i det norske Drammen bruger.

    AagePK

    Friday, January 20, 2017 at 9:21 UTC

  5. Det er sådan noget jeg skal ind på – jeg bruger mere strøm til gammeldags el-opvarmning, men har ikke forpligtet mig til fjernvarme, så jeg kan vel godt få installeret en “varmepumpe” eller varmeblæser.

    Jeg er klar over det med at nye vinduer og tætninger kan gøre huset til en “osteklokke” – det er derfor jeg stiller mig til tåls med nogle utætheder her – så sker der en luftfornyelse, og den kolde luft udefra er mere tør.

    Jeg har selvfølgelig også en “køleskabsvarmepumpe” 🙂 men hverken tørretumbler eller fryser.

    En sidste bemærkning til dette iøvrigt vigtige og interessante emne. Slimhinderne har det bedst ved en kontrolleret luftfugtighed – men jeg ved ikke hvor grænsen går. Hidindtil har jeg været heldig at violin og klaver-klangbund har klaret opholdet hjemme uden at revne, og jeg har ikke infektioner eller tørre øjne.

    Den lille influenza, som jeg har nu, har nok ikke så meget at gøre med luftfugtiheden (men jeg er åben for forklaringer).

    Donald

    Friday, January 20, 2017 at 23:32 UTC


Comments are closed.