Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Ressourcespild, tømmerstokke med svamp

På snittene her kan man se, at stammerne er angrebet af svamp. De kan ikke bruges som tømmer (svamp spreder sig og kan ødelægge alt tømmer i et hus). Det kan bruges som brænde, hvis man sørger for at det ikke kommer i kontakt med hustømmer. Eller som flis eller hvad? Laver man træpiller af secunda træ? (eller rettere: tredjerangs-træ?)

Tømmerstokke med tydelige angreb af svamp - de hvide ringe på snittene er svampeangreb

Tømmerstokke med tydelige angreb af svamp – de hvide ringe på snittene er svampeangreb

Jeg kan ikke gætte eller se, om disse mange stammer har været angrebet inden de blev fældet eller om det er ressourcespild, at de har fået lov at ligge så længe at de er blevet angrebet af svamp.

Denne beplantning blev anlagt for ca. 25 år siden (måske mindre?)  jeg så den blive anlagt, man kunne se henover det flade område -  på billedet kan man se at alle træerne er forholdsvis unge

Denne beplantning blev anlagt for ca. 25 år siden (måske mindre?)
jeg så den blive anlagt, man kunne se henover det flade område –
på billedet kan man se at alle træerne er forholdsvis unge

Et område på størrelse med et par fodboldbaner blev beplantet med små træer for 25-30 år siden og er nu højt og tæt, men stammerne er ikke tykke nok til at kunne bruges som tømmer. Tømmer er ikke en hurtig afgrøde, men alligevel, i skovdrift er 30 år jo ingenting!

Det er bl.a. sådanne ting, jeg tænker på når jeg går gennem skoven.

Mastetræ

Mastetræ

Advertisements

Written by Donald

Thursday, January 19, 2017 at 10:28 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with

15 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Ikke vet jeg hva de gjør med soppbefengt tømmer, men byggematerialer er det ikke. Brenne??? Ikke så sikker på om det er lurt.
    Klem på deg 🙂

    Mormor

    Thursday, January 19, 2017 at 10:57 UTC

    • Jeg tror at man brænder det – og måske har det været dårligt tømmer allerede da det blev lagt dér, men det er jeg ikke sikker på. En anden forklaring er jo, at skov-væsenet har skiftet administration, og man har vedtaget at egentlig skovdrift i Danmark ikke er økonomisk forsvarligt. Det kan jeg ikke forstå, for jeg mener ikke at det er skovvæsenet, der er noget galt med, men derimod det økonomiske system (jaja det hænger sammen, jeg ved det godt!) 🙂
      Klem på dig! ❤ 🙂

      Donald

      Thursday, January 19, 2017 at 16:23 UTC

  2. Svamp er mange ting, og noget er mere skadeligt end andet. I ’70-erne var det ret moderne at have fyrretræsmøbler med blåsplint, det så jo mere rustikt ud. Der ligger masser af billeder med ting af træ med blåsplint på google.
    Desuden er der forskellige problemer alt efter om det er koldt-hus eller varmt-hus, træet skal bruges til. Varmt-hus er stalde og boliger, og her tilføres der hele tiden fugt, der fremmer svampeangreb, koldt-hus er f.eks lader, der hurtigt tørrer ud.
    Men nogle af stammerne er så tynde, at jeg tror, dette træ ryger i et flisfyret varmeværk, der er ingen penge i at stå og sortere sådan en håndfuld pinde.

    AagePK

    Thursday, January 19, 2017 at 11:27 UTC

    • Det er jo nyt for mig, jeg slog op og fandt interessante artikler om svampetyper. Jeg tror du har ret at stabelen her ikke har været tænkt som tømmer, fordi stavene er af uens størrelse. Men hvis man transporterede det til et flis- eller træpille-værk, så ville der være smæk for skillingen.
      Så kommer min anden teori oven i: Skovadministrationen er lavet om (flere gange tror jeg) og skovløberne er fyret osvosv. og man har besluttet at skovdrift ikke er økonomisk rentabelt (trods al sund fornuft at det er den billigste måde at rydde op i skoven og vedligeholde motionsværdien osvosv).

      Så jeg tror man har glemt denne stabel. Overstregning af gammel markering og skrivning af ny er tegn på en ændring af en eller anden slags. Det er DK’s 3.største skovområde, så det er ikke så mærkeligt at man kan glemme eller være nødt til at lade ligge, hvis der ikke ligefrem er overbefolkning af skovløbere.

      Man har måske heller ikke nok af sankere, d.v.s. folk, som køber sanke-kort og derved får lov til at hente brænde.

      Donald

      Thursday, January 19, 2017 at 17:00 UTC

  3. Måske bør stokkene have lov at ligge til insektboliger?

    Jørgen

    Thursday, January 19, 2017 at 19:44 UTC

  4. Det er med stor sikkerhed til flisning tiltænkt et kraftvarmeværk eller lignende.
    Det ligner på ingen måde gavntræ. Rod- og topkævler mellem hinanden Generelt uensartet og knastet.

    Ren solenergi, som i energiindsamligsperioden har givet naturoplevelser for mennesker og hjem for en lang række arter.
    Her er ikke anvendt sjældne jordarter og større mængder tungmetaller som ved menneskeskabte solcelleparker. Det er fotosyntese, naturens tålmodighed og måske lidt gødning i starten.

    Og så lige lidt personligt bøvseri om arealenheder fra min side:
    Der er ved at udvikle sig et alternativ til metersystemet i forhold til flademål.
    Enheden hedder 1 fodboldbane. Journalister bruger enheden flittigt allerede, sikkert ud fra en antagelse om at læsere og lyttere er tåber.
    Hvis man antager, at modtager ikke ved hvad en kvadratmeter/hektar er, kunne man da i stedet vende tilbage til kvadrat-tommer/alen/favne. De måleenheder har man lige ved hånden/armene.
    Fodboldbaner har stærkt varierende størrelser og er derfor uanvendelige som internationale måleenheder:
    http://www.landsholdsklubben.dk/faelles/arkiv/klubservice/baner/banestoerrelser/11-mands
    Derudover er der flademål for 7 mand og 5 mand.

    Måske skyldes fodboldbane-enheden, at vi i DK har det store spring fra kvadratmeter til hektar. Nordmændene bruger dekar eller mål (ikke fodboldmål 🙂 ) oftere.

    natural2222

    Friday, January 20, 2017 at 22:00 UTC

    • Allerede da jeg læste ordet “fodboldbane” måtte jeg smile og undskylde! Problemet er at jeg ikke havde nogen præcis ide om hvor stort det ryddede areal var. Jeg kan huske at Wembley-fodboldbanen er bredere end de fleste – mens andre engelske baner er små, og kræver andre taktikker.
      Men den rydning: den var bare … stor! Hmmm … OK – hvis jeg gætter ud fra min erindring (og det er jeg ikke så tosset til, jeg har cyklet og gået der mange gange) så var det 250 x 300 meter, som blev ryddet, dengang jeg var ny i skoven.

      Donald

      Friday, January 20, 2017 at 23:43 UTC

      • Ha, ha. Få arbejder i dag med flademål, og derfor mangler mange forestillingsevnen.
        Fint, at du ikke tog min kommentar ilde op.
        Da Danmark mest består af parcelhusfolk, ville enheden dekar/mål være fin idet mange parcelhusgrunde har et areal i omegnen af en dekar, og så havde man noget at sammenligne med og bevarede metersystemet selv om dekar af en eller anden grund ikke er en anerkendt SI-enhed.

        Arealenheden tøndeland var så svær at få væk og afløst af hektar netop fordi man som landmand havde noget at holde det op på: Arealet som krævede en tøndes (100 kg) udsæd.
        Den enhed blev afskaffet i 1907; men så sent som i 1990-erne fik min gamle nabo, Jakob, en kæmpe EU-bøde: Han havde indberettet sine arealer i tøndeland i stedet for i hektar. Alt passede nøjagtigt, hvis alle tallene blot blev ganget med 0,55; men det var embedsmændene ligeglade med.
        Han døde omkring år 2000 uden nogensinde at have indført metersystemet.
        Plovskær og furebredde opgives stadig i tommer. Jeg pløjer med en 5-furet 16-tommer plov. ingen kunne finde på at opgive furebredden til 40,6 cm.

        natural2222

        Saturday, January 21, 2017 at 5:51 UTC

        • Det hedder jo også en tommestok, og ikke meter- eller centimeterstok. Et centimetermål er noget helt andet, det er et målebånd.
          På bagsiden af regnehefterne havde vi jo, måske har vi stadig, et udsnit af metersystemet. Vi lærte at bruge såvel ar som Hekt-ar, altså hundrede ar. Hektoliter blev der også regnet med, dekar og dekaliter hang det lidt tungere med. Men hektokilogram, som var lig en dobbeltcentner, det kendte vi: nord for grænsen blev kul solgt i hektoliter, hvilket var rimeligt nok: kul suger vand, og vejer mere om efteråret end i sommerens tørke. Syd for grænsen fik vi kul og korn afregnet i centner eller dobbeltcentner.
          Jeg bed mærke i det russiske mål verst. Jeg erindrer, at det blev opgivet som en russisk mil, 10.000m; men faktisk hed en russisk mil milja, og der går 7 verst á 1.066 m på en milja, 7.462 meter. Det svarer jo til en dansk mil på 7532 meter. Det er romernes skyld: en Mille Passus, et tusinde dobbeltskridt, var den romerske hærs måleenhed.

          AagePK

          Saturday, January 21, 2017 at 7:59 UTC

        • Nej – der skal mere til at jeg bliver ilde berørt! 🙂

          Parcelhusgrunde heromkring var små 1000 m² i nye udstykninger, nye byzoner, indtil man lavede regionsplanen ca. 2000, hvor der skelnes mellem tæt lav som kan være ned til 250m², parcel (og landhuse, som gerne er større). Det letteste her er nok at blive ved med m².

          Men for marker og større byggerier? Vi bliver åbenbart nødt til at holde os til hektar, som jeg (tidligere) “oversatte” inde i mit hovede til to rækker parcelhuse med 5 i hver! For ligesom at kunne se det for mig.

          Det med at man ikke arbejder med flademål, det gælder jo nok mest byfolk.

          Hvor bliver man harm når en talkyndig embedsmand ikke lige tager og regner ud hvad der var tale om – det er oprørende. Dér sidder han med regnemaskine og computer og sekretær osv. og har erfaring. Bøde – nej altså ikke for sådan noget, så mister man respekten for staten.

          Som tommelfingerregel dividerer jeg antal tønder med 2, 2 tønder er lidt mere end en hektar, men det præcise tal er 0.55 som du skriver, og med lidt anstrengelse kan man jo dividere m10 og lægge resultatet til.

          Donald

          Saturday, January 21, 2017 at 12:37 UTC

  5. AagePK – jeg kan godt huske de regnehæfter. Der var andre hæfter på Rahbekskolen (1953-1958), hvor der stod “den sidste ulv skudt i 1810” eller hvornår det nu var, og “Den sidste bjørn …” (så skulle man vist tilbage til 1700-tallet).

    Men når du nu nævner det, så var der også en tabel af en slags. Jeg undrer mig egentlig, jeg holdt op med at læse bagsiderne, men det lød så vanvittigt fjernt at tale om den sidste ulv. Vi boede på Frederiksberg, hvor der var forholdsvis mange træer og det, man så, var spurve, musvitter og egern, hvis man var heldig. Der var ikke engang ulve i Zoologisk have dengang.

    Donald

    Saturday, January 21, 2017 at 12:45 UTC

    • Jo, der var da ulve i Lozig Hav’ , min canadiske fætter Keans udtale, jeg var ikke begyndt i skolen, årg.1956, da så jeg ulven “der havde spist Rødhætte” ifølge min faster Tove. Den gik hvileløst rundt i et af de der gammeldags runde bure, der lignede forstørrede papegøjebure.
      Jeg syntes, den så trist ud.
      Jeg læste alt, hvad jeg kom i nærheden af. Sommetider forundredes jeg, og så hen til bogreolerne, vi havde flere, det har jeg stadig: der kunne jeg så slå op i Nordisk Konversations Leksikon; der kunne jeg så følge den ene henvisning efter den anden, og så var den eftermiddag gået. På en for mig nyttig måde. Det samme sker i dag, når Donald skriver noget, jeg ikke kan få til at passe, det er bare SÅ dejligt, man bliver stadig klogere! 😉

      AagePK

      Saturday, January 21, 2017 at 21:25 UTC

      • Er Kean et Dansk eller Engelsk navn? Eller er det en Sønderjydsk forkortelse for Kristian Erich Anders Nicholai?

        Når du nævner en ulv der gik hvileløst omkring, så tror jeg godt jeg kan huske det, i rovdyrafdelingen. Når jeg tænker “de kom senere” må det være fordi jeg husker den lille Zoo-afdeling i Søndermarken, som først kom til i …

        Vi havde en Gyldendals 4 binds leksikon, som jeg også kunne finde på at tyre igennem, og en Larousse, men som du har regnet ud var min mor ikke bibliotekar, og der var ikke et Nordisk Konversationsleksikon derhjemme, der var nogle bøger, men ikke mange på dansk. Men allerede i anden klasse læste jeg pænt hurtigt, jeg kan ikke komme i tanke om hvad jeg læste, 3-4-5 klasse brugte jeg skolebiblioteket. Jeg kan kun huske tre børnebøger, 2 af Palle Lauring, som jeg fik af min far, som var noget værd antikvarisk (senere) og en spændende roman om en stenalderdreng, der finder ud af at en stendolk ikke kan bruges til at hakke hul i hjerneskallen på en levende hjort, som man rider på fordi man “faldt” ned på den.

        Det glæder mig at der kan være en udfordring her en gang imellem. Jeg vil prøve at leve op til det! 🙂

        Donald

        Sunday, January 22, 2017 at 11:04 UTC

        • Kean er gælisk, betyder skarp, på flere måder.
          Ben Hur læste jeg i tredje klasse. Det husker jeg tydeligt, for da havde min far lige oprettet et skolebibliotek på Gottorpskolen i Slesvig. Hos min klassekammerat var det Jan-bøgerne og Tarzan, jeg faldt over.

          AagePK

          Sunday, January 22, 2017 at 19:49 UTC

          • OK gælisk – jeg bliver bare altid så forbavset, når jeg hører et navn, som jeg ikke plejer at høre, måske fordi skolekammeraterne hed noget fra de samme 30-40 navne allesammen, især Per, Jens, Jacob, John, Søren, sjældnere navne forekom, men var dog kendt fra andre sammenhæng, Oscar, Ken, Kresten, Bo, Allan, … Susanne, Vibeke, Helle, og indimellem sjældnere Dorrit, Eva, osv.

            Når du nævner Ben Hur kan jeg huske at jeg læste den, ca. 12 år gammel, eller før, og jeg husker også at vi brugte det større bibliotek ved Frederiksberg Station (dengang med gods, nu Metro).

            Donald

            Monday, January 23, 2017 at 11:50 UTC


Comments are closed.