Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for January 19th, 2017

Rørpære begyndte at flimre efter bare 2 år – den dyreste pære hidindtil

Hidindtil! Godtordigen, ikke? Skulle man måske bruge en bindestreg, eller kommer Ellen i så fald efter mig med en bemærkning om at det gør man ikke på dansk? ODS:

hid-indtil, adv. [ˈhi?ð(ə)nˌtel, ˈhið’-] hìdindtìl. […]
Hid intil har I seet, at jeg aldrig har feylet i mine giordte Løfter. Holb.​Usynl.​I.2.

Men i modsætning til Holberg har Philips feylet i sine løfter: De pærer holder ikke ret længe, den her viste begyndte at blinke eller flimre efter et par år. Dens forgænger holdt bare op med at lyse.

Philips el-rør-pære

En sparepære, som har kostet ca. 65 kr. og er ugod efter 2 år

Nu er jeg gået over til Tero 3.5 W 25W LED 250 Lumen.

Den er lavet sådan at den giver mindre varme (OK!) og flot lys (OK!) og farver lyset mere blødt end LED er som “råt” lys (ved hjælp af en boble udenom LED’erne som ændrer lyset i retning af rød (OK!) men lyset er dog tydeligt “koldere” (mere blåligt) end den klassiske glødepære.

Nu er jeg spændt på om den holder længere end 2 år (den var nemlig også dyr, den nye Tero LED, som ikke er vist på billedet – kommer senere).

Advertisements

Written by Donald

Thursday, January 19, 2017 at 17:13 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with ,

Ressourcespild, tømmerstokke med svamp

På snittene her kan man se, at stammerne er angrebet af svamp. De kan ikke bruges som tømmer (svamp spreder sig og kan ødelægge alt tømmer i et hus). Det kan bruges som brænde, hvis man sørger for at det ikke kommer i kontakt med hustømmer. Eller som flis eller hvad? Laver man træpiller af secunda træ? (eller rettere: tredjerangs-træ?)

Tømmerstokke med tydelige angreb af svamp - de hvide ringe på snittene er svampeangreb

Tømmerstokke med tydelige angreb af svamp – de hvide ringe på snittene er svampeangreb

Jeg kan ikke gætte eller se, om disse mange stammer har været angrebet inden de blev fældet eller om det er ressourcespild, at de har fået lov at ligge så længe at de er blevet angrebet af svamp.

Denne beplantning blev anlagt for ca. 25 år siden (måske mindre?)  jeg så den blive anlagt, man kunne se henover det flade område -  på billedet kan man se at alle træerne er forholdsvis unge

Denne beplantning blev anlagt for ca. 25 år siden (måske mindre?)
jeg så den blive anlagt, man kunne se henover det flade område –
på billedet kan man se at alle træerne er forholdsvis unge

Et område på størrelse med et par fodboldbaner blev beplantet med små træer for 25-30 år siden og er nu højt og tæt, men stammerne er ikke tykke nok til at kunne bruges som tømmer. Tømmer er ikke en hurtig afgrøde, men alligevel, i skovdrift er 30 år jo ingenting!

Det er bl.a. sådanne ting, jeg tænker på når jeg går gennem skoven.

Mastetræ

Mastetræ

Written by Donald

Thursday, January 19, 2017 at 10:28 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with