Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Hellig Tre Kongers Dag

Maleren Jean-Baptiste Greuze har gengivet denne scene under betegnelsen Le gâteau des Rois

Maleren Jean-Baptiste Greuze har gengivet denne scene under betegnelsen Le gâteau des Rois

Så blev det Helligtrekonger, og juletræet og pynt bæres ud, hvis man ellers havde. I tidligere tiders kristendom var det den dag gud åbenbarede sig for de almindelige mennesker (d.v.s. de vise mænd) i en af sine tre former, nemlig som menneske, og deraf navnet epiphany, åbenbaring. Skikke for denne dag omfatter Epiphany sang, vintersvømning, kirkegang, Tre Kongers Kage, nedtagning af juledekorationer, og de, der glemmer at gøre det kan så gøre det på Kyndelmisse i stedet for, ellers falder der brænde. (Det kunne vi nu godt bruge noget af i kulden her).

Julen er for andre grene af Den Kristne Kirke 25. December, man fristes til at sige undtagen i Skandinavien, hvor det er d.24.

Den Armenske Jul ligger 6. Januar og falder således sammen med Hellig Tre Konger. Hvorfor? Kort sagt fordi der lå den før paven i Rom sagde noget andet, og det ville Armenske patriarker (Bisper) ikke høre. Man behøver ikke at læse hele redegørelsen i Wikipedias artikel om Juleskikke, men her er det for dokumentationens skyld; det omfatter også uenighed om Juliansk og Gregoriansk kalender:

Armenians usually celebrate Christmas on January 6. The reason for this unusual date emerges from ancient history. “In the fourth century Roman Catholic Church, officials established the date of Christmas as December 25th.” [61] Before that time, Armenians celebrated Christmas (surb tsnunt, Սուրբ Ծնունդ, meaning “Holy Birth”) on January 6[82] as a public holiday in Armenia. It also coincides with the Epiphany. The Armenians denied the new Roman mandate regarding Christmas, and continued to celebrate both the Nativity and Jesus’ baptism on January 6. When the Gregorian calendar was implemented in 1582, the Armenians rejected the reformed calendar and remained following the Julian Calendar. But today, only Armenian Patriarchate of Jerusalem still uses the Julian Calendar. Since the Julian calendar is thirteen days ahead of the Gregorian Calendar, when the Armenians of Jerusalem celebrate Christmas on January 6 according to the Julian calendar the Gregorian calendar counts the day as January 19

https://en.wikipedia.org/wiki/Christmas_traditions#Armenia

De skikke, jeg husker fra min barndom, peger på et langt større sæt af tro og overtro, traditioner og regler for juleperioden. Jeg tror at det ville gavne skolebørn (også muslimer), at man fortalte om højtidernes historie og de hellige skrifters historie (også Islams skrifters historie) på godt og ondt. Måske kunne man få udryddet den værste overtro på den måde.

=== === ===

Jeg synes jeg er vant til at læse billeder, sådan rimeligt, og jeg kan se på maleriet af Jean-Baptiste Greuze (vist ovenfor, tak til Wikipedia) at der sker et eller andet mellem den gamle mand og det lille barn. Hvad er det der sker? Jeg kan ikke se, hvad den gamle mand har i klædet, som han åbner for at vise – eller forskrække? – den lille dreng. Måske en julespøg, man leger og tryller og overrasker de små?

=== === ===

Sweden
Epiphany is a public holiday in Sweden, where it is known as “trettondedag jul” (“Thirteenth Day Yule”), as January 6 is the thirteenth day after Christmas Eve, the main day on which Christmas is celebrated in Sweden. However, the end of the Christmas celebration is on January 13, St. Knut’s Day, more commonly known as “Twentieth Day Yule” (or “Twentieth Day Knut”).

(Min fremhævelse).

Advertisements

Written by Donald

Friday, January 6, 2017 at 12:18 UTC

Posted in Carpe Diem, Ord

Tagged with

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det skal indrømmes at jeg ikke skænkede de hellige 3 konger en eneste tanke i går, men jeg tænker af og til på denne dag som den formede sig i mig barndom. Juletræet, der var pyntet lillejuleaften stod stadig i stuen, og når mørket var faldet på, blev lysene tændt. De fik lov at brænde ud af sig selv. Det var ret følelsesladet og næsten ikke til at begribe at julen nu var ovre og at der var så frygtelig lang tid til næste jul.
    Nu synes jeg året går for hurtigt.
    I dag er det jo lørdag og dermed er det to uger siden det var juleaften og en siden nytårsaften. Det er slet ikke til at forstå endsige få hold på, det er som en meget fjern fortid. Heldigvis er det udtryk for at man kan være i det man er i og ikke dvæle for meget ved det man har været i, i alle tilfælde fsv angår jul og nytår.

    Jørgen

    Saturday, January 7, 2017 at 15:04 UTC

    • Jeg synes også at den næste jul er lige lovlig tæt i hælene på denneher, tøhø. Heldigvis er der et forår imellem med tilhørende løvsprint, sommer, efterår … 😉
      Jeg har ikke længere den fornemmelse som du beskriver, den husker jeg fra barndommen, hvor var julen længe om at komme, og når den var der, så var det som om tidsfornemmelsen skiftede.

      Donald

      Saturday, January 7, 2017 at 21:07 UTC

  2. Billedet hedder Le gateau des Rois, Kongernes kage, altså kagen til de tre visesang.., nånej, vise mænd,og det lille barn er lige blevet tilbudt, og har taget et stykke; det har han i hånden.
    I min barndom havde vi juletræ til den 14. Januar, min lillesøsters fødselsdag; nu følger vi min svigerfamilies skik med at tage pynten af træet dagen efter. For mig er den 6. Januar the 12th day of Christmas, så jeg tømte lige brugsens hylde med juleøl, på tilbud, ihgukommende Foster Brook’s udgave af julesangen. Den samme Foster, der spiller pilot overfor Dean Martin.

    AagePK

    Saturday, January 7, 2017 at 19:44 UTC

    • Nå så det er kage, den gamle tilbyder barnet, ja det kan jeg godt se nu, eller tro på, først lignede det et klæde med klude eller tørklæder, en slags tryllekunst, som den lille skulle se og undres over. 🙂

      14. Januar, det er nærmere det, som artiklen om svenskerne beskriver, til Sct, Knuds Dag.

      JA julebryg eller juleøl må da være på tilbud nu!

      Donald

      Saturday, January 7, 2017 at 21:10 UTC

      • Foderstoffen havde juletræer til halv pris! 😉

        AagePK

        Saturday, January 7, 2017 at 22:17 UTC

        • Det er først nu, at jeg kan se den lilles venstre arm med kagestykket – det kunne godt et bagværk i familie med en af de fladere kager, som afbildes i Wikipedia under artiklen King Cake: https://en.wikipedia.org/wiki/King_cake fx. Galette des Rois.

          Jeg har engang købt et juletræ til halv pris, – på Juleaftensdag henad eftermiddagen. Jeg tror nogen havde byttet prisskiltene, for manden kiggede underligt på mig, heldigvis antog han ikke at jeg havde snydt.

          Men egentlig er juletræer vel det bedste exempel, man kan give unge (og ældre) mennesker på prisdannelse; udbud og efterspørgsel. Der er ikke andet end det, som bestemmer prisen, sagde vores historielærer en enkelt gang formentlig omkring 2.G, og siden har det stået helt klart for mig. Det bevirker bl.a. at man ikke i inflationstider siger “kronen må da have en nedre grænse, noget er den da værd …”

          Der må have været et stort behov for helligdage i den nordiske mørke vinter. Måske er det derfor at det var så godt med både Helligtrekonger og Sct. Knuds dag. Der er også en dag, som var pløjningens dag, men det lyder mistænkeligt syd-agtigt.

          Plough Monday is the traditional start of the English agricultural year. While local practices may vary, Plough Monday is generally the first Monday after Twelfth Day (Epiphany), 6 January. References to Plough Monday date back to the late 15th century.

          Donald

          Sunday, January 8, 2017 at 12:56 UTC


Comments are closed.