Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

For nogle år siden sagde en surfer: Man skal ikke gå ud alene

Da jeg kom ud til Tisvilde Hegn Strandparkering, var der en mand, som havde våddragt på og som tog handsker på og stod og gjorde et surfboard af en slags parat.

Strandparkeringen er normalt velbesøgt, men det var koldt og der var ikke så mange mennesker - men der var én der gjorde sig klar til surf

Strandparkeringen er normalt velbesøgt, men det var koldt og der var ikke så mange mennesker – men der var én der gjorde sig klar til surf

Nu løfter kite (dragen) sig i vinden, der er pålandsvind og han skal krydse eller sejle på bidevind for at komme ud

Nu løfter kite (dragen) sig i vinden, der er pålandsvind og han skal krydse eller sejle på bidevind for at komme ud

Surferen havde en kompagnon med, og hun skulle hjælpe med at holde kite-anordningen så den kom opad inden han gik ud i vandet.

Jeg hundefrøs selv om jeg trak hætten op. Et råd forleden fra Rane Willerslev i DR-P1 gik ud på at sørge for at hovedet, hænderne og fødderne ikke taber varme, det er hovedet, der får mest blod, og det skal jo igennem halsen.

Kompagnonen frøs også, kunne jeg se. Der var andre, der fotograferede, og jeg var lidt ked af at gøre det, hvis manden ikke så ud til at have det godt med at blive iagttaget. Han skulle heller ikke føle, at det var flovt at give op.

Dragen holdt han fint oppe og han kom også udad trods pålandsvind - og selv om han tabte balancen og røg i vandet, så var boardet stadig på fødderne (der var stropper eller lign.)

Dragen holdt han fint oppe og han kom også udad trods pålandsvind – og selv om han tabte balancen og røg i vandet, så var boardet stadig på fødderne (der var stropper eller lign.)

Da han var 10 meter ude, fik han dragen (kite'n) til at trække ham op af vandet, derefter så jeg ham forsvinde udad i havet - alene

Da han var 10 meter ude, fik han dragen (kite’n) til at trække ham op af vandet, derefter så jeg ham forsvinde udad i havet – alene

Jeg tænkte at det var en dum dag at gå ud på havet alene, det var koldt, og der var ikke andre ude. Jeg tænkte på den erfarne surfer, jeg havde snakket med for nogle år siden på en blæsende efterårsdag: “Man skal aldrig gå ud alene” sagde han. Derfor gik han i land, da de andre også gik i land.

Men jeg turde ikke sige det – og nu var det for sent. Havde det mon fået ham til at blive på land?

Da jeg kom tilbage en time efter, var hans bil væk. Så var han i det mindste ikke transporteret væk i en ambulance, – eller hvis han var, havde kæresten sørget for at få bilen med hjem?

Advertisements

Written by Donald

Wednesday, January 4, 2017 at 23:50 UTC

Posted in Hav

Tagged with

2 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det gode baderåd gælder åbenbart også for surfere. Jeg skulle ikke nyde noget af en sådan omgang i bølgerne, men det kan nok være fint hvis man kan. Stakkels kæreste, der står og fryser.

    Jørgen

    Thursday, January 5, 2017 at 4:53 UTC

    • Ja, jeg havde også ondt af hende, men et eller andet sagde mig, at det var værre for manden, som stod ud.

      Han har nok ikke været klar over hvor kold både vand og blæst var, og at hans muskler må være blevet kolde, så han ikke kunne holde balancen. Forhåbentlig skyndte han sig ind og tænkte “aldrig mere alene”. Men jeg ved det jo ikke. Flot er det, når dragen holder sig flyvende og trækker manden op over bølgerne.

      Donald

      Thursday, January 5, 2017 at 12:20 UTC


Comments are closed.