Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for January 2nd, 2017

Støvlevand og manglende trapper

Ved Kaprifolievej har trappen overlevet, jeg tog samme trappe som sidste år, og så er det ideen at gå lidt hen ad stranden og op ad en anden offentlig trappe.

Denne gang bemærkede jeg at det lignede at den store sten forneden af trappen havde flyttet sig længere ud mod havstokken!

Den store sten for foden af trappen - har stormen flyttet den lidt længere udad mod havet?

Den store sten for foden af trappen – har stormen flyttet den lidt længere udad mod havet?

Her begyndte det at blive lidt for vådt

Her begyndte det at blive lidt for vådt

Jeg gik modsat retning af hvad jeg plejer, og kunne huske at der er en trappe sådan ca. 500 meter længere henne. Men selv om det var lavvande, var der ikke sand at gå på, og noget af sandet var så blødt, at det må betegnes kviksand. Jeg tror det er ler fra nedstyrtning af skrænten, som er dækket af et tyndt lag sand, og leret suger gummistøvlerne af.

Så kort sagt, jeg fik støvlevand.

Men heldigvis var der resterne af en trappe, det måtte være den offentlige trappe, der var blevet smadret.

Kystskrænten ved Holløse er skredet igen - plastisk ler som andre steder i Danmark gør den meget ustabil både for indre vandtryk og gnav forneden

Kystskrænten ved Holløse er skredet igen – plastisk ler som andre steder i Danmark gør den meget ustabil både for indre vandtryk og gnav forneden

Jeg kunne godt lige kravle op på den, men kun ved at lægge mig på maven og suge mig op på det stabile stykke af trappen. Det meget ler-mudder undgik jeg med nød og næppe, og jeg brækkede hverken ben eller slog skinneben på klatreturen.

Men det var en privat trappe. Det stod der med hvide bogstaver, når man kom et stykke op. Den offentlige trappe var væk, skyllet bort og revet ned, gætter jeg.

Det var ikke så godt, for jeg havde jo ikke ligefrem lyst til en baglæns klatretur med risiko for benbrud og hjernerystelse eller det, der var værre. Så jeg fortsatte og endte med at undersøge om der var mulighed for at gå udenfor trappen det sidste stykke hen til et offentligt græsareal (hvor den gamle trappe havde været) – men nej, det kunne man ikke. Så gik jeg forsigtigt ind i den fremmede sommerhushave, der var lys i den store udsigtsstue, og to høns løb væk fra mig. Jeg gik ud til vejen, der var en lukket dør, med hængelås, der dog ikke var låst – så jeg listede igennem.

En forunderlig oplevelse. Den første af sin slags: Høns i en sommerhushave!

Smadret af Stormen Urd - det må være den offentlige trappe

Smadret af Stormen Urd – det må være den offentlige trappe

Advertisements

Written by Donald

Monday, January 2, 2017 at 13:14 GMT+0000

Posted in Hav

Tagged with ,

Borehuller til dynamit

Geologisk set er placeringeren af de store sten her ikke interessant. Stenene er transporteret hertil af mennesker, som bruger stenene til kystbeskyttelse. Jeg var lidt i tvivl om hvorfra de store granitsten kom, indtil jeg faldt over denneher (i går – lige før jeg fik støvlevand).

Sten med riller, som må være bore huller til dynamit

Sten med riller, som må være bore huller til dynamit

Nu har jeg jo ikke været på sight-seeing i et stenbrud, men jeg har set klippevægge ved rastepladser langs E6, med lignende striber efter borehuller, hvor der er sprængt stykker væk for at gøre plads til vejanlægget.

Written by Donald

Monday, January 2, 2017 at 0:29 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with ,