Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Trappemotion på årets sidste dag

Trappe ned ad 30 meter kystskråning

Trappe ned ad 30 meter kystskråning ved Kaprifolievej, Holløselund

I grunden går jeg meget op i at finde system eller huskeregler for tal og i den forstand er jeg lidt “taloman”, hvilket medfører at jeg bemærker med undren, når klokken er 1234 (12:34) eller 2345. Selvfølgelig kommer jeg over min første undren.

Nytår er et udpræget talfænomen, en pseudo-begivenhed som man siger i journalist-slang.

Dette talskifte har grebet hele verden – den del af den, vi kender, og den del, som altså følger den Gregorianske kalender med dens nytår lidt efter at Solen er kommet i gang igen på den Nordlige Halvkugle.

Det fornuftigste er at bruge det til noget. Fx.: Ny Begyndelse!

Men den slags pseudo begyndelser generer mig et eller andet sted i det lager af erfaringer, som jeg bærer med mig. Begynd på en frisk NU! Det behøver ikke at være kl.00:01 Nytårsdag! Næ, bare begynd! Prøv igen! og NU igen. Det er helt OK at begynde på en frisk. I dag er første dag. Det er første gang jeg er så-og-så-gammel og oplever en solopgang.

At Nytår forekommer mig pseudo-agtigt må skyldes de fortrængninger, jeg har oplevet i min barndom og det meste af mit voksenliv. Fortrængninger af ting, som kan forklare (ikke undskylde) hvorfor jeg gjorde noget dumt den ene gang, den anden gang.

Fortrængninger og selvbebrejdelser – Siger det dig noget?

Advertisements

Written by Donald

Saturday, December 31, 2016 at 23:59 UTC

Posted in Brok, Vandbyggeri

Tagged with

17 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Tal er kultur. Altså det modsatte af natur. Tal er forbeholdt mennesker, og har kun relevans for mennesker. Jo flere mennesker, jo flere tal. Nomadiske jægerfolk har ikke brugt tal så meget som kvægholdere: “Jeg har 20 køer og 30 kalve, hvad har du?”  —   “Jeg har set mange hjorte, men jeg skal jo kun have 1 med hjem i gryden, ikk’?”
    Men jægerne gik alligevel op i det der med nytår, på en måde: i vrimlen af dyr blandt helleristningerne i Hiebnaluokta (som nordmændene og deres damer har forvansket til Hjemmeluft, det ligger lige uden for Alta) er bjørnene ret spændende: de går fra hulen ud i verden, man kan tydeligt se deres spor, og så går de tilbage igen. Så de har vidst, der for 6-8tusinde år siden, at der var noget specielt i vente, når bjørne gik i hi. Så skulle man altså forberede sig, så man overlevede den næste vinter.
    Til en ny begyndelse. Og så gruble over, om man nu havde husket at få det hele med, og ikke som sidste år, hvor halvdelen af ungerne frøs ihjel. Det kan man jo ikke bare fortrænge. De skulle jo gerne sørge for maden, når man blev gammel og gik på pension. Eller sådan noget… 😉

    AagePK

    Sunday, January 1, 2017 at 15:20 UTC

    • Dejligt som du folder hule eller helleristningerne ved Hiebna-luokta ud! Bjørnen går tilbage til sin hule og sover, så er det nok bedst at sørge for at der er rigeligt med mad i den menneskelige overvintrings-hule eller hytte. Og helst også noget til at varme sig ved (tranlamper skriver Knud Rasmussen at man brugte i igloo’erne) og så forbrænder man meget mere, når det er koldt.

      Og børnene. Tror du at man altid har opfattet vores børn som “dem” eller “noget”, eller som “de dér børn”? Er det kun mig (og vistnok også dig og en del andre lærere, som elsker børn og forstår udviklingens mekanikker), der spejder efter det, som jeg savner udtryk for, menneskesjælen eller bevidstheden, og glæder mig over at børn kan spørge ind til selvfølgeligheder, der måske alligevel ikke er så selvfølgelige?

      Som Madsen sagde: “Tal er en menneskelig opfindelse. Måske med undtagelse af de naturlige tal – men selv det kan diskuteres.” Hvorefter han forklarede: “Men de er meget praktiske, tallene!”
      Bertrand Russel sagde noget lignende, efter i mange år at have kæmpet for en talomanisk ontologi … eller noget …

      Donald

      Sunday, January 1, 2017 at 15:40 UTC

      • Mennesket er den dyreart, der har den længste yngelpleje by far, tø-hø. Nej, ikke Papa, men det engelske far som i “Over the hills and far away”, af Percy Grainger.
        Heraf følger, at ungen ikke vil kunne overleve, hvis ikke nogen tager sig meget kærligt af den. Og det gør alle hominoider i udpræget grad. Jeg har masser af billeder, fra flere kulturer, hvor faderen er mindst lige så opmærksom forhold til barnet, som moderen. Så jeg mener helt bestemt, at mennesket til alle tider, og begge køn, har været bevidste om, at uden børn er de intet.
        I hvert fald ikke ret længe. 😉

        AagePK

        Sunday, January 1, 2017 at 15:56 UTC

        • Gode tanker! tak for kommentarer. Ja hominoider er specielle på det punkt – ellers ville der ikke være nogen til at passe på dem når de bliver gamle elle ældre. OK – godt nok. Men:

          Hmmm – Der var en skik eller uskik nogle steder i Arktis, Nordskandinavien – måske Canada – om at gamle mennesker gik ud og satte sig i kulden for at dø, måske kun hvis gruppen var ved at sulte. (Jørn Riel har beskrevet det, jeg tror også at K.Rasmussen nævner det i bogen om Nordøstpassagen).

          Og for børne-forholdet i nutidens Danmark er der en tendens (heldigvis ikke dominerende!) som udtrykkes i ordene “at have børn” i stedet for “at få” eller “opfostre børn”. Jovist vi har fjernet revselsesretten, men når samfundet som helhed har gentagne misrøgt af og overgreb på børn, så er der åbenbart noget, som er galt, ikke kun i de kriminelle, som begår overgreb, men også i vores samfundsmønster, den måde vi laver myndigheder, der forvalter vores fælles ansvar.

          Donald

          Sunday, January 1, 2017 at 18:01 UTC

          • Wilhelm Dinesen fortæller, at ojibwaerne efterlader deres gamle, der ikke kan tygge smør mere, i gravede huller, når de drager til vinterbopladsen; så kan de sidde dernede og hygge sig til de heller ikke kan det mere.
            I 1600-tallets Sverige havde man oppe nordpå en slægtsklippe, hvor familien satte deres gamle på kanten, og så med et langt spir, som alle kunne tage fat om, i fællesskab skubbe staklen ud over kanten: den enkeltes skyld blev så kun en brøkdel af den fælles skyld. Det må have været i Skalk, at jeg har læst det.
            Men vikingerne har jo også beretninger om at sætte børn ud i kulden, når maden var knap, og børneflokken for stor. Det går altså i alle tilfælde om overlevelse: slægtens overlevelse.
            Mht overgreb mod børn er der jo en hel del forskellige og indviklede forhold, der spiller ind: hvad er overgreb i de forskellige kulturer defineret som? For et stykke tid siden viste DR en udsendelse om et eksperiment, hvor en børnehave blev udsat for kønsforvirring af værste skuffe: børnene skulle lære, at kønskulturen kunne vendes på hovedet, så hvad der hidtil havde været eventyr om en lille prins, blev nu til en lille prinsesse, den lille havfrue blev til den lille havmand, hvad den mandlige pædagog hidtil havde koncentreret sig om, skulle en kvinde overtage, til gengæld fik han hele ansvaret for en tur i parken. Selvfølgeligt havde han glemt tæppet til pigerne, så de fik våde numser, medicinen manglede, osv, osv: så kunne alle da se, at han ikke var sin plads voksen.
            Børnene, især pigerne, blev i hurtig rækkefølge forvirrede, frustrerede, og rasende: som 5-årig har man det meste af verdensbilledet på plads, og så kan man ikke komme og lave om på tingene. Det var et eklatant overgreb. Og jeg var klar til at melde arrangøren, en dansk kvindelig pædagogi-studerende, bosat i Stockholm, for dette overgreb. Men det var nok aldrig gået: hun var en af de der Hen-pionærer, og de gør jo alting i den bedste mening, ikk’? 😦

            AagePK

            Monday, January 2, 2017 at 6:49 UTC

            • Den historie om ojibwa’erne kender jeg ikke, men det er alligevel som om der ringer en klokke (rettere, at der dannes et indre billede, som virker bekendt.) Men historien om 1600-tallets Nordsvenske (eller Lappiske?) slægtsklippe, den har jeg læst to gange, i et ugeblad og i Skalk (tror jeg – ikke 100% sikker), som jeg læste, når jeg var hos violinbygger Thomsen i Møntergade – ih, hvor jeg dog savner ham.
              Jeg tror godt du ved hvad jeg mener med at holdningen til børn er for meget “de og os” (fremmedgjort), jeg tænker ikke på en enkelt experimenterende børnehave, som er gået lidt agurk, men på kommunal sagsbehandling af anmeldelser og indberetninger, som har været forsømt, fordi den enkelte medarbejder ikke kunne overkomme det hele! De (næsten stakler) var både tidsmæssigt og følelsesmæssigt ude af stand til at arbejde sig ind på sagerne, forstå dem. Det skal der en “hærdet” politimand til, en kriminalkommissær, som har set menneskets vrang, til at se tegnene på Tønder, Esbjerg, Brønderslev, Rebild, var der også en Fjerritslev-historie? Mern, Mou, – jeg har noteret navne som nøgler for at huske det, men hver gang jeg ser det tænker jeg: Det kan ikke være rigtigt! Så mange alvorlige sager? Og hvad så med alle de mindre sager, Solrød, København, osv.osv.

              Jeg har en teori om at de fleste mænd gerne vil prøve at være prinsesser, ikke kogekoner eller bedstemødre, men prinsesser, men allerede i 5-årsalderen har de overtaget et “færdigt” (men forkert) billede af køn og roller.

              Donald

              Monday, January 2, 2017 at 12:00 UTC

            • Mange offentlige resursepersoner er blevet stoppet, når de kom med deres velbegrundede formodninger:”Det kan ikke passe, det siger jo sig selv!”, hvorefter man selvfølgeligt henviser til de tegn, man har fundet. Hvorefter den kommunale ledelse henvender sig til forældrene, der selvfølgeligt afviser, og man så får en over næsen, og så lærer man jo at holde kæft.
              Man bruger da ikke gode skattekroner på at oprette et korps af specialister, en udrykningstjeneste eller rejsekorps, der i løbet af et par dage ville kunne opklare sammenhængen.
              Men jeg er ikke bekendt med, at flertallet af drenge har lyst til at maje sig ud som prinsesser andet end ved skuespil. Jeg har ellers haft rigtigt mange sjove drenge i min tid som lærer i indskolingen. Og både blandt mine skolekammerater, kolleger og i venskabskredsen var der bøsser. Det var der ingen løftede øjenbryn over. Måske en enkelt bekymret far til en af eleverne, det var så det.

              AagePK

              Monday, January 2, 2017 at 12:20 UTC

            • Det er jo den mekanik, som viser at vores ledere, politikerne, representative for et næsten flertal i befolkningen, ikke føler ansvar for børn, fremmedgjorthed er måske ikke det rigtige udtryk, stupid umenneskelig kassetænkning rammer nok bedre.

              Den frem-og-tilbage hvor den kommunale ledelse spørger familien er nok ikke den eneste forklaring, men det viser mekanikken, beskriver, hvordan social-medarbejdere bliver trykket til at ignorere alvorlige (og kostbare) sager.

              Jeg har undret mig over, at man ikke bare kan finde en anden måde at lave børnehjem, hvor voksne og børn har det godt sammen. De beløb, der nævnes for anbringelser, 1 mio. om året for et barn synes jeg at jeg har hørt. (Research! Det må der arbejdes med!)

              Angående drengene og pigerne: Som du siger “som 5-årig har man det meste af verdensbilledet på plads, […]” og det er jo ikke positivt at “maje sig ud”, eller gøre sig i stand, som en kvinde ville udtrykke det.

              Jeg husker experimentet, som DR viste, de havde også prøvet at gøre det i en dansk børnehave, og man kunne tydeligt se at drenge og piger var lidt lorne ved det. Men nu skal man huske at de kunne se, at de blev filmet og blev instrueret til at det var en leg, og nu skulle man så hoppe og springe … rende og hoppe.

              Næ, det jeg snakker om er, at for mange ikke medicinkyndige mennesker er kvinder en anden verden, som man ikke kender og egentlig gerne ville kende lidt nærmere, indtil man har været gift med en rappenskralde i nogle år.

              Donald

              Monday, January 2, 2017 at 12:28 UTC

  2. Jeg forstår, at du ser en forskel på mennesker og kvinder? 🙂
    Og at 5-årige har overtaget et forkert billede af køn og roller: undskyld, den har jeg så alligevel ikke forstået. Det lader da til, at alle andre, i alle kulturer, har forstået, at kønnene kompletterer hinanden, ikke dækker hinanden 100%. Vel?
    Mænd er fra Mars, kvinder fra Venus. Og så er der dem fra Pluto. 🙂

    AagePK

    Monday, January 2, 2017 at 13:04 UTC

    • Ja jeg ser en forskel på mænd og kvinder, biologi og alt sådan noget. Og det smitter også af på de ting, man er egnet til. Det må vi tage mere om en anden gang.

      Der må være noget, jeg har udtrykt utydeligt. Hvorfor skulle jeg mene at det er et forkert billede, som børnene har optaget? Det er ikke det, jeg mener. Det må jeg kunne udtrykke bedre, så man ikke falder ind i den diskussion.

      Jeg tror ikke at mænd og kvinder og Mars og Venus er gode billeder, som skal stå alene. Det må jeg prøve at forklare – det kommer senere i dag.

      Donald

      Monday, January 2, 2017 at 13:13 UTC

      • Kl. 12 skriver du i sidste linje:”men allerede i 5-årsalderen har de overtaget et “færdigt” (men forkert) billede af køn og roller.
        Og klokken 12:28 kommer der i sidste afsnit så den der:”for mange ikke medicinkyndige MENNESKER er KVINDER en anden verden… 🙂

        AagePK

        Monday, January 2, 2017 at 16:03 UTC

        • Uha ja, det er så dårligt udtrykt. Det du nævnte om at det var lidt synd at forvirre børnene i børnehaven, fordi de allerede har verdensbilledet på plads – det var det, jeg kommenterede på, da jeg skrev at “de har et færdigt (men forkert) billede af køn og roller.”
          Jeg skulle hellere sige: De fem-års rollinger som uden rigtigt at forstå hvad der foregik, blev draget ind i han hun hen-problematikken, havde allerede et fungerende (men forsimplet) billede af køn og roller.

          Min kommentar 12:28, (dvs den anden som du nævner) er totalt misformuleret: “den anden verden” er en groft forenklet, ret morsom, lidt falsk verden, en Ken og Barbie verden. Mænd er ikke fra Pluto eller Mars, men forvoksede kvinder med et psykose-genererende hormon (mandligt hormon) som kan skabe dødelig jalousi, macho-holdninger, hustruvold, mv. Man har luftet den teori, at en sænkning i racens testosteron-niveau for 10000 år siden var startskuddet på civilisationen, som vi kender den, hvor mænd kunne samarbejde (nogle gange mere gnidningsfrit end andre).

          Ingesten Hegeler havde i Kærlighedens ABZ en glimrende forklaring af dress-koder, og konstaterede tørt, at kvinder i dag kan gå i stort set hvad de finder for godt, mens mænd er meget mere bundet af stive konventioner. Hvis man undersøger det statistisk tror jeg at der er flere piger, som er “tomboys” end der er drenge, som er “pigede”. Men begge dele forekommer, og det sidste er et problem, som ofte fører til mobning og somme tider til vold.

          Men bag den tilknappede facade har begge børne-køn trang til at lege og udforske, så hvis det var muligt og socialt acceptabelt, så ville vi formentlig se flere drenge-prinsesser og pige-prinser. Og ydermere ville man måske finde flere kammerater på tværs af køn-skellet.

          Hvem har ikke været ude for en pige, der spørger “hvorfor lægger du ikke an på mig? Er du bøsse?”

          Donald

          Tuesday, January 3, 2017 at 0:05 UTC

          • 🙂 🙂 🙂 Det sidste har jeg nu aldrig været ude for, så langt er det aldrig kommet! 🙂 🙂 🙂
            I Indien går rigtigt mange mænd i skørter, enten Dhoties eller longhis, i Skotland går mænd også i skørter, og rundt om i Verden gør mænd noget lignende. Og alligevel er ingen i tvivl om, at de er mænd. Nogle steder kan man godt på afstand komme i tvivl, fordi mændene er lige så langhårede som kvinder, og set bagfra kan man komme i tvivl, hvis de lige står stille: det er da bevægelsen, der afslører.
            Sålænge mænd opfører sig som mænd, og kvinder som kvinder, er tydelige i deres bevidsthed om køn, har børn også noget at spejle sig i. Og læg lige mærke til, at såvel i Indien som blandt de fleste folk rundt om er det absolut ikke nogen hindring for, at man åbenlyst møder homosexuelle mennesker! Nogle steder rangerer de højere i samfundet end andre steder, men de er der, og de accepteres. Bortset fra: hos kristne, muslimer og jøder. Og derfra har det så bredt sig. Og hvorfor egentligt? Kan det hænge sammen med jordbruget, som også åbenbart stammer fra området, hvor jødedommen opstod? At slægtens ret til dyrkbar jord krævede vedligehold via arvegang, og derfor blev det et krav, at “de skulle mangfoldiggøre sig, og underkaste jorden…”? Citat efter hukommelsen.
            Ingesten Hegeler, Broby-Johansen og andre studerede mere lokale kulturfænomener, medens Henny Harald Hansen som antropolog kom længere ud i Verden. Hun påviser, hvordan eskimodragten er den bedst tilpassede og gennemdesignede dragt, og så er den ens for alle køn. Der har man større behov for hensigtsmæssighed, hvorimod man andre steder har behov for at skille sig ud som enkeltindivid i konkurrence om opmærksomhed fra det modsatte køn. Nøgne er vi jo, stort set, ens, bortset fra nogle små detaljer.
            Og så er der det kommercielle: lige siden statsdannelserne har “nogen” haft behov for at kunne udpege specielle befolkningsgrupper, og ret tidligt kom der regler for hirdmænds, luderes, præsters o.n.a.a’s (og næsten alle andres) beklædning, og der kunne efterfølgende lægges både skat på beklædningsdelene såvel som afgifter for monopol på at fremstille disse. Det glemmer alle disse kønsforskrækkede stilforvirringsmennesker, der ser homofobi, når 5-årige drenge IKKE vil lege prinsesser: de har jo allerede afkodet dresskode som 3-årige, de prøver, som alle dyrebørn, på at tilpasse sig deres omgivelser, og så skal man ikke begå overgreb ved at lave om på reglerne midt i udviklingen. Ligesom en statsminister, der flytter om på ressorterne for at få en ministerrokade til at gå op, men kun skaber forvirring og svækkelse i embedsmandsværket.
            Så: mænd og kvinder, stå ved jeres ret, og pligt i forhold til børnenes behov for forbilleder, til at være den, I er, UANSET køn og sexuel orientering!

            AagePK

            Tuesday, January 3, 2017 at 9:28 UTC

            • Hvis ikke jeg kendte den ærede taler / skriver, kunne jeg fristes til at tro at den ærede taler havde misforstået min bemærkning om at kønsroller kan komme så langt ud, at man ikke kan være venner på tværs af køn uden at kvinden føler sig forsmået.

              Og så den positive version: Hvis ikke jeg efterhånden kendte den ærede taler, ville jeg tro at den ærede taler anså det for givet at man ved enhver lejlighed lagde an på det modsatte køn. (Positiv på en lidt negativ måde, måske).

              Nok om det, jeg kan ikke finde ord for alting. Jeg har lige ledt efter en P1 udsendelse (og det var ikke Videnskabens Verden fra 28.December) hvor en forsker siger at hun ikke kan forstå, at ikke flere piger vælger at studere astrofysik, for drenge og piger er jo helt ens … Jeg smilte, da jeg hørte det, men hun uddybede selvfølgelig; hun hentød til at nogle forskere havde hævdet at kvinders mindre hoved og hjerne kubik var årsag til at kvinder i gennemsnit var mindre intelligente, men at det er undersøgt igenigen og at der ikke findes evidens/beviser for den slags antagelser. Derfor, sagde den begejstrede astrofysikstuderende, derfor måtte forklaringen ligge i, at man præsenterer videnskab og astrofysik på en måde, som er tanketom, man præsenterer tal som den endelige sandhed, tørre tal [som virker som den slags skolefag, hvor man lærer noget udenad uden rigtig at forstå eller kontrollere, – min formulering, jeg kan ikke huske hendes ordvalg].

              DET støder den logiske tankegang. Om hun kunne komme med et exempel? jada, man siger fx. at Universet er 13.8 mia. år gammelt – men hvis man nu sagde “vores bedste bud er at Universet er 13.8 mia. år gammelt, men vi ved det ikke, – det er et resultat baseret på beregninger af flere slags, den ene [osv…]” – så ville også pigerne sige “det lyder spændende, det kunne vi godt tænke os at studere nærmere.”

              Hendes måde at pille ved de gængse antagelser af, hvad piger skal eller kan studere er et forsøg på at modarbejde de kluntede forestillinger, som man indpoder børn ved at lave kønsopdelte, farvekodede legetøjsbutikker.

              Hvad skal piger lege med? dukkevogn eller raketter? hvad skal de studere? teologi eller jura? antropologi eller astrofysik? medicin eller mekanik?

              Donald

              Tuesday, January 3, 2017 at 10:41 UTC

            • Hov jeg glemte at tilføje, at diskussionen om klædedragten så vidt jeg ved er lidt mere kompliceret, skotterne gik ikke med skørt, og der er små forskelle på eskimo-klædedragter. Jørn Riel har skrevet en bog “Sangen for Livet”, som skildrer Eskimoernes historie i tre perioder, også om deres forhold til sex og samliv. Han er god til at skelne mellem kønsroller og dresscodes (oversættelse efterlyses) idet man ikke skal sætte lighedstegn mellem udklædningslege og kønsforvirring.

              Donald

              Tuesday, January 3, 2017 at 10:52 UTC

            • Så er der den 3., gyldne, neutrale mellemvej: jeg lægger an på hvemsomhelst, hvorved jeg signalerer, at jeg ikke er monosexuel, hverken bøsse eller hetero, men stereo, måske endda quattro! 🙂
              Udgangspunktet var jo kvindens: hvorfor lægger du ikke an på mig. Hvorved kvinden signalerer en uklædelig egocentricitet. Et manglende engagement kunne jo også være udtryk for, at man var optaget. Og ved tydeligt at vise det kan man jo beskytte sig mod den slags. Det var nok det, jeg gjorde, og derfor slap for videre tiltale. 🙂 Dette viser vigtigheden af at være tydelig.
              Men trods al respekt for Jørgen Riel: Henny Harald Hansen står lidt højere rent videnskabeligt, hos mig. Jørgen beskæftiger sig, såvidt jeg ved, kun med nutidige, modernere dragter. Dem med perler og andet importeret.
              Piger og drenge skal lege med lige præcis det, de har lyst til, og med så enkle ting som muligt. Allerede på kravle-stadiet ser du, at de er endog særdeles opmærksomme på omgivelsernes reaktion, og afkoder derfor straks moderens/faderens begejstring, når poden vælger det for forældrene “rigtige” legetøj.På den måde styres drenge mod biler, og piger mod dukker, således set i en udsendelse om børns præferencer, med Peter Lund Madsen, der faldt i med begge ben. Men hva’, han hører da heldigvis til konens familie, ikke min. 😉
              Så piger kan blive astrofysikere som Anja Cetti Andersen, eller som Lene Hau, Hanna Adler, Kirstine Meyer, Inge Lehmann (der startede som computer: hun computerede, beregnede, planeters baner, før hun fandt ud af, at Jordens kerne er massiv); eller hun kan blive som Ebba Lund, min søster var hendes sekretær, jeg har mødt hende, meget spændende person. Trist, at både hun og ægtemanden fik Alzheimer’s.

              AagePK

              Tuesday, January 3, 2017 at 12:36 UTC

            • Godt, pyha, så blev jeg ikke helt misforstået! NÅ men til sagen og den gode kommentar: ja, Henny er mere videnskabelig, Riel skriver en roman, eller måske “dramadokumentar”. Han har kendskab til Grønland gennem mange års arbejde dér. I Sangen For Livet beskriver han Inuitternes indvandring til Grøndland for godt tusind år siden, og fortællingen om en mand som tager kvindejobbet (og dragten?) skal forestille at være 1400-tallet, – og det er ikke fordi han er “bøsse” eller homosexuel, så vidt jeg husker, det er noget, skriver Riel, som forekom jævnligt, uden at nogen hæftede sig så meget ved det.

              Jeg kender godt Inge Lehmann, og hendes historie er forbløffende. Hun var stærk, det må man sige, hun mødte meget modstand, men forstod at arbejde systematisk med de informationer, man fik fra seismografer (der dengang ikke var digitale, så det var jo ikke nemt).

              Donald

              Tuesday, January 3, 2017 at 13:11 UTC


Comments are closed.