Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Tilbageblik – en juletradition

Der var endda sol en time før Urd bryder løs!

Der var endda sol en time før Urd bryder løs!

Julemiddag og julefrokost – det må være godt at gå lidt, tænkte moderen og så blev det en tradition at vi tager på skovtur trods rusk og regn, og spiser en lille frokost med stegte sild i eddike. Benene bliver jo bløde og smagen er fantastisk. Derimod har min gane problemer med røget sild.

Skovturen gav anledning til mange smukke billeder – her er et par stykker.

Smuk skovsø skal fotograferes

Smuk skovsø skal fotograferes

Spejlblank skovsø!  Det er stadig vindstille

Spejlblank skovsø!
Det er stadig vindstille

Advertisements

Written by Donald

Thursday, December 29, 2016 at 0:13 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with

9 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er en god tradition at gå en tur efter julemad m.v. Og sker det i magsvejr er det jo ekstra godt. Jeg har undret mig over så få fodgængere jeg har set her i juletiden.

    Jørgen

    Saturday, December 31, 2016 at 5:14 UTC

    • Nu gik vi en rute i Gribskov, som ikke er så benyttet (trods at det er en gul rute, markeret med gule cirkler på træerne af skovløberne i gamle dage) så derfor mødte vi ikke så mange, men man møder altid nogen om dagen i Gribskov, særligt når det er godt vejr. – Med stormvarsel er der nok en del, der har valgt at blive hjemme! 🙂

      Jeg er ret sikker på at en stor del af den unge generation holder sig i bedre form; men måske er det egnen her, der har flere aktive?

      Donald

      Saturday, December 31, 2016 at 11:38 UTC

  2. Hvis dine ben bliver bløde af stegte sild, må det være godt at få dem styrket med en lille gå-tur! 😉
    Jeg selv bliver blød i knæene af såvel vår- som høstsild, bare de er smækre! 🙂
    Men hvis deres spejle er lige så lidet blanke som den skovsø, må man se bort fra de rynker, livet giver dem, ikk’? 🙂 🙂 🙂

    AagePK

    Saturday, December 31, 2016 at 11:09 UTC

    • Hæ hæ, ja, mine ben bliver stadig bløde af sild og det gør ikke noget at der er lidt krapbølger i overfladen! 🙂

      Hov krap-bølger står ikke i ODS. Hvordan kan det være, husker jeg forkert? At der er navne på alle slags små bølger på vandoverfladen, navngivet af sejlere, som så kan se om vinden blæser op eller ned eller ligeud …

      Donald

      Saturday, December 31, 2016 at 11:41 UTC

      • Du må ikke forveksle crepe eller crepes med krap 🙂 Du skal se efter krapsø: bratte kraftige bølger der kommer hurtigt efter hinanden, Den danske ordbog. Se også wikipedia: Bølge

        AagePK

        Saturday, December 31, 2016 at 12:09 UTC

        • Nååå på den måde. Ja OK. Men der må være en fortegnelse et eller andet sted om hvad søfolk siger om bølger.

          Frøken Smillas fornemmelse for bølger kunne være en fin opfølgning på den gamle gyser hvor man fornemmer at Smilla kender til sneens forskellige karakteristika.

          Donald

          Saturday, December 31, 2016 at 12:22 UTC

          • Jeg tror, du skal en tur ned til Tahiti og området der med en film om “Otahaitis fornemmelse for bølger”: det fortælles, at Stillehavets søfarende kunne mærke reflektioner og bølgeretninger ved at presse brystet mod styreåren. På den måde kunne de opfange ekkoer fra “gamle” bølger, og derved bestemme retningen til øer og atoller, og navigere derudfra. På den måde fandt de rundt mellem øer, der ligger flere flyvetimer fra hinanden.
            Udover krapsø har vi også brådsø, styrtsø, medsø og modsø; derudover er der vover, som langsom flader ud til dønninger, bov-og hækbølger, flodbølger, tidevandsbølger, foruden bølgeslag, der ender i dødvande. 🙂
            Det er ikke lykkedes at finde en liste over navne på bølger, som kunne angive stigende styrke, som der jo er for vind, med kuling, storm og orkan. På DMIs forklaring til Beauforts vindskala ser man forklaringerne.

            AagePK

            Saturday, December 31, 2016 at 13:30 UTC

            • Selv min gode “Haandbog i Praktisk Sømandskab” af Jens Kusk Jensen, 1924-udgaven, er der ingen fortegnelse, hverken over vind- eller bølgestyrker. Besyndeligt, han var en meget erfaren kaptajn, bogen er nærmest en bibel for træskibsfolk.

              AagePK

              Saturday, December 31, 2016 at 14:04 UTC

            • Nu har du lavet en liste selv! Jeg kan huske udtrykket, som en af sejlerne fra Svanemøllebugten brugte: der var “kattepoter” på vandet, når der ved stille vejr kom en hvirvel og lavede “ridser i vandspejlet” 🙂

              Donald

              Saturday, December 31, 2016 at 16:15 UTC


Comments are closed.