Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Det tynde øl

Hov! Rettelse! Se kommentar fra AagePK. Juleøl er ikke tyndt øl, men derimod almindeligt øl eller første-afkogs øl, hvor gæringen er stoppet tidligt, så øllet får en sød smag.

Nisseøl eller juleøl?

Nisseøl eller juleøl?

Advertisements

Written by Donald

Thursday, December 22, 2016 at 12:03 UTC

Posted in Ord

Tagged with ,

11 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er hvidtøl med en lille alkoholprocent, men nok til at mindre børn,der drikker en flaske bliver lettere snakkesalige. Jeg tror vi kalder det både juleøl og nisseøl her. Det fås, som du viser, på dåse. Har ikke set det før i år. Skal du have risengrød til det tynde øl?

    Jørgen

    Friday, December 23, 2016 at 12:29 UTC

    • Ja det var idéen, men jeg fik nu også et råd fra min jydske forbindelse om at det er godt for en “sendrægtig” fordøjelse at drikke lidt øl hver dag, så det gør jeg – når jeg husker det! 🙂

      Donald

      Friday, December 23, 2016 at 14:35 UTC

  2. Nå, så du er også på dement-light? Eller er det bare pluk-senil? Whatever: jeg ville ikke kalde nisseøl for Det tynde Øl: udgangspunktet, urten, er jo som til et stærkere øl, men gæringen stoppes i tide, så du får et meget sukkerholdigt og fyldigt smagende øl. Nisseøl er mere alkoholdigt (eller hedder det alkohol-holdigt? 😉 ) end almindeligt hvidtøl, og sødere, så man har brugt godt med malt.
    Udtrykket Det tynde Øl stammer fra gårdens bryggers, hvor man lavede 3 bryg, 3 afkog, af den samme malt: første afkog gav det stærke gammeløl, der fik en høj alkoholprocent, og derfor kunne lagre og holde sig længe. Det andet afkog blev til gårdens almindelige brug for bonden og hans gæster, evt folkehold til øllebrøden eller nadveren. Det 3. bryg, det tynde øl, var til fælles brug dagen igennem, hvor man ikke skulle have alkoholens negative indflydelse på arbejdet; det holdt sig ikke længe, og kunne blive pivsurt, men det læskede, og vandet dertil var kogt, så der var mindre risiko for at få kolera eller andre vandbårne sygdomme.
    Man kan i Tyskland flere steder, bl.a i Quedlingburgs bryggeri Lüdde få et Puparsch-Knallbier: et Braunbier, tyndt øl næsten uden alkohol, der virkeligt sætter gang i maven, deraf det folkelige navn. Og så ligger bryggeriet ovenikøbet i Blasii-Straße!

    AagePK

    Friday, December 23, 2016 at 15:10 UTC

    • Det var interessant – jeg retter ikke men tilføjer en henvisning til kommentaren!
      Jeg kan se det for mig, man står i bryggerset, hvor man med møje og besvær har ild, varme, koger store kar med øl, oprindeligt havde man jo (kun) lerkar, kobberkar var kostbare, støbejernsgryderne kom i 1700-tallet, og man har brugt varmen og malten så meget som muligt, hældt over i brygbeholdere, der blev brugt igen og igen.

      Men det mest interessante (for mig) er at min Jydske forbindelse, Karen Margrethe fra Fuur, gav et råd som ikke er helt i skoven: (Tyndt) Øl er godt for fordøjelsen.

      Når du siger, at juleøl ikke er “tyndt øl”, så må det være fordi man har brugt første eller andet maltafkog til at brygge på – og stoppede gæringsprocessen (enten med varme eller kulde). Har du nogen idé om hvordan man styrede gæringen?

      Donald

      Friday, December 23, 2016 at 15:50 UTC

      • Nej, og jeg kan heller ikke finde noget. Men KB hvidtøl, der har været brygget siden 1443, bliver i dag produceret af Carlsberg, du må tage med på en guidet tur og spørge dem.
        Hvordan du så kommer hjem… 🙂

        AagePK

        Friday, December 23, 2016 at 18:51 UTC

  3. I min barndom blev der solgt hvidtøl i store stakitflasker. Op til jul var øllet sødere og blev kaldt nisseøl, og der kom en juleetiket på. Der var også nogle mellemstore hvidtølsflasker i handlen.
    Det var dog stadig hvidtøl.
    Det øl blev dog kun købt de steder, hvor der af den ene eller anden grund ikke blev brygget.
    “Køue-øl” var dyrt i forhold til hjemmebryg.

    natural2222 (Farmer)

    Sunday, December 25, 2016 at 3:48 UTC

    • Jeg husker også de store flasker med hvidtøl, jeg kan dog ikke huske hvad vi kaldte dem. Stakit-flasker er OK, jeg ser for mit indre blik at de er højere. Og juleøllet var sødere, det husker jeg også. Med Google fandt jeg et billede! Reklame:

      Stakitflasker

      Hent øl på bryghuset direkte fra vores tanke på 2 eller 3 liters stakitflasker. Flasken kan efterfølgende fyldes op igen. Dette er en sjov og hyggelig måde, at drikke øl på i festligt lag.

      Dette er en tradition fra gamle dage, hvor man hentede alt sit øl på det lokale bryggeri. Skagen Bryghus har fået stor succes med dette, og har nu omkring 30.000 flasker i omløb.

      Donald

      Tuesday, December 27, 2016 at 11:05 UTC

      • Altså flasken er for såvidt god nok, med patentprop. Sådan får jeg også min Ale No 16 hos John, men: der mangler et stakit! En kurv af lodrette staver sat på et par jernbånd, der beskyttede flasken ved stød og deslige. Google på Stakitøl, så kommer der både masser af billeder og links til bryggerier, der stadig sælger stakitøl, f.eks Krenkerup og Indslev. Ørbæk har omtale, men da vist ikke salg af stakitøl.

        AagePK

        Tuesday, December 27, 2016 at 12:53 UTC

        • Nå det er DET der menes med stakit-øl! TODO: jeg finder billeder! Tak!

          Donald

          Tuesday, December 27, 2016 at 23:37 UTC

  4. Ja, man kunne jo også spørge John Rasmussen fra Refsvindinge, han er 4 generations brygmester, og de leverede masser af stakitøl, helt op til Kerteminde. En kollega hentede stakitøl der, hældte mere sukker plus lidt gær i flasken, og fik “Fortificeret hvidtøl” ud af det. Når de havde kortspilsaftener i det jydske, skulle de drosle farten over den gamle Lillebæltsbro, ellers røg de nødtørftigt påsatte kapsler af flaskerne!

    AagePK

    Sunday, December 25, 2016 at 9:33 UTC

    • Det må vi gøre en dag. Jeg fandt mange forklaringer på øl-brygning i Wikipedia, og en af grundene til at det er svært at styre gæringen af hvidtøl er, at det går meget hurtigt når man overgærer, (alt øl var overgæret indtil man opfandt bayersk øl, alm. gær, man kommer i øllet, det skummer==”over”) – man hældte det på flasker, inden det var gæret færdigt, og i dag pasteuriserer man jo øllet på flasker, så stopper processen. – Jeg fandt ikke nogen forklaring på hvordan de gamle bryggerier prøvede at stoppe hvidtøllets gæring.

      Men senere, på Deutsch og English, finder vi nok mere. Ham i Refsvindinge kunne det være morsomt at besøge!

      Ja det var en hyggelig tradition!

      Donald

      Tuesday, December 27, 2016 at 11:15 UTC


Comments are closed.