Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Natte-aktivitet bekræfter sløsede officersuddannelser 72 år for sent

11.Dec.2016
Dagbog for Fredag d. 9.December – uprivat

Søvnrytmen helt forskudt. Efter at have sendt bladet til trykkeriet sov jeg et par timer om formiddagen og gik tidligt i seng. Men så vågnede jeg kl.2:30 om natten, som man jo gør, når man har søvn-arytmi.

Om natten så jeg lidt video om slaget om Aachen i 1944, og desværre giver den dokumentar på Youtube ikke indtryk af de problemer og de kampe, som De Allierede måtte udføre for at gøre en ende på det tyske diktatur.

Derfor er jeg mere og mere glad for, at jeg ofrede 230.- kroner på bogen “Ardennes 1944” af Antony Beevor, for han bekræfter de formodninger, jeg gjorde mig som barn og ung om krigens natur, plus noget senere viden om at De Allieredes generaler og Churchill ikke ligefrem var geniale krigsherrer.

For at give et indtryk af, hvad Antony Beevor finder frem fra arkiver og erindringer (der er kilder bag i bogen):

The German front in Belgium and Holland appeared completely broken […]
Feldjäger Streifengruppen, literally punishment groups, seized genuine stragglers and escorted them to a collection centre, or Sammellager. Then were then sent back into the line under an officer, usually in batches of sixty. Near Liége, around a thousand men were marched to the front by officers with drawn pistols. Those suspected of desertion were court-martialled. […]
Each Feldjäger wore a red armband with “OKW Feldjäger” on it and possessed a special identity card with a green diagonal stripe which stated: “He is entitled to make use of his weapon if disobeyed.” […]

Og så har jeg i de sidste par dage korresponderet med en mand, som har givet de bedste år af sit liv til den amerikanske hær og føler at han er blevet snydt. Der er også skyldfølelser, som skyller henover ham.

Historien om den fortabte søn rinder i hu – tak for hver én, der finder tilbage til familien (og kærligheden og de fredelige sysler)

—===oooOOOooo===—

Undskyld mig den underlige overskrift – den skulle bare ramme emnet for disse linier:

In all, there were some 160,000 casualties. Beevor does not overlook poor generalship, or the pivotal role of the Soviet forces or the importance of the Allies failure to open the recaptured port of Antwerp.[…]
The battle caused severe tensions between Eisenhower and Montgomery whose all too typical arrogance upset the American generals. A brilliant tactician who, unfortunately, could be insufferable. Later studies have suggested that much of Monty’s behaviour was due to being autistic. The evidence for this is not yet conclusive.

(Mine fremhævelser).

Advertisements

Written by Donald

Friday, December 9, 2016 at 20:37 UTC

Posted in Ord

Tagged with ,

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det lyder som det er en af de bøger jeg skal læse. Der er god grund til at få mere på plads om netop det slag, som jo har undret, når man har hørt om den utilstrækkelige organisering, beklædning m.v. der kendetegnede situationen. Så – tak for henvisningen.

    Jørgen

    Monday, December 12, 2016 at 4:28 UTC

    • Selv tak – da jeg skrev disse løse betragtninger, spurgte jeg mig selv om det ikke var mere relevant at skrive om nyere krigsproblemer (historien gentager sig) – skulle man læse om Bosnien? Libyen i 2011? – min konklusion er, at hvis man vil vide mere om detaillerne, mekanikken i kamphandlinger og ledelsesproblemer, så er WWII bedre belyst. Vi har endnu ikke nok frigivne dokumenter om Tunis, Ægypten osv.

      Donald

      Monday, December 12, 2016 at 8:10 UTC

  2. Undskyld mig, jeg er (fri-)villig nok til at forstå, men mine forudsætninger er åbenbart ikke nok: hvad har Beevors opdagelse af existensen af Feldtjäger-korpset, det tyske militær-politi, med overskriften at gøre? Såvel russerne, amerikanerne og englænderne har og har altid haft militærpoliti, med vidtstrakte beføjelser, og utalrige Ivan’er, GIs og engelske soldater er blevet henrettet for desertation. Intet nyt i det.
    Og at Montgomery, men også Eisenhower, og talrige andre officerer har taget grueligt fejl, og stadig gør det, er jo heller ikke noget nyt. I Foyle’s War er der en episode, der behandler en faktisk begivenhed: under en øvelse som forberedelse til landgangen i Normandiet omkom hundredevis af især amerikanske soldater. Engelske officerer og deres arrogance forhindrede ofte ordentlig kommunikation til deres menige, det skulle jo nødig hedde sig, at de menige vidste bedre. Hvad de ofte gjorde. Men det kunne/ville man jo ikke acceptere, man havde jo familietraditionerne at tænke på. Patton fejlede noget af det samme.
    Min farbror Carl deltog som frivillig, var i Nord-Afrika, Italien, og blev såret ved Anzio: her var det resultatet af en overforsigtig general, der fik låst de allierede styrker fast i brohovedet, og farbror blev ramt af en granatsplint fra de langtrækkende kanoner, monteret på jernbanevogne. Anzio-ekspressen blev de kaldt.
    Forøvrigt: min tegne- og musiklærer Hans Fedders var 16 år, da han blev stukket i en Hitler-jugend-uniform og sendt med en riffel til Holland: han stak af, og nåede hjem til Flensborg. Det kan du læse om i min faders bog: Tidehverv – Mens Kalle var i krig.

    AagePK

    Monday, December 12, 2016 at 7:29 UTC

    • Ja ja hint hint – det er fint nok at drille lidt med min brug af ordet villig i forbindelse med at man åbner et magasin. Men lad mig lige sige at du går ud fra en forkert antaglse, nemlig at Beevor skulle have opdaget noget. Tværtom siger anmelderne at emnet er fuldt belyst, men det, som roses ved Beevor bogen er at hans beskrivelse har de overordnede perspektiver med – og at han også belyser de grusomme dele, som delvis forklarer de overordnede forløb. Og så er Beevors sprog og disposition simpelthen over-gode.

      Jeg læste din faders bog med glæde, og husker også den tvangsudskrevne, som trods alle odds nåede hjem til Flensborg, og husker også at der var nogle mere fornuftige tyskere indimellem. Nemlig. Man skal ikke generalisere om en hel nation.

      Patton var muligvis ligesom Montgomery rodet i sit hovede. Jeg så engang en drama-dokumentar om Patton, der viste ham som en art drømmer, (han forestillede sig slagene forud og læste om de gamle store ørkenslag) – en mand, der var god til at se sin besøgelsestid. I en anden bog jeg læste fornylig kunne man se, at Patton var umulig overfor de menige; han byggede sin magt på tillid til ham og derfor måtte han passe på og undskylde, når han gik over stregen og truede sårede menige soldater med en pistol for at få dem ud af hospitalet. (Hvor har jeg set de scener? Var det i en dokumentar eller feature filmen om Patton?)

      Donald

      Monday, December 12, 2016 at 8:19 UTC

      • Du har nok set episoden med den granatchokkede soldat i en feature om Pattons ræs med Monty om at komme først til Palermo. Sådan var de jo. Samme som Sjukovs konkurrence med de andre russiske generaler. Dette poor generalship kostede millioner soldater, og civile!, livet. Tænk Kursk, Stalingrad, de massuriske sumpe, Singapore, og, og, og…

        AagePK

        Monday, December 12, 2016 at 10:00 UTC

        • Der er faldet nogle skæl fra mine øjne – er det ikke sådan man siger?

          Donald

          Monday, December 12, 2016 at 20:41 UTC


Comments are closed.