Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Tranquebar, et moderne samarbejde mellem Danmark og en Indisk delstat

Fra vor korrespondent i Marstal har vi modtaget billeder fra rejse til Tranquebar samt en rapport fra Foreningen Trankebar ved Jan Skaarup. Jeg har tilladt mig at rette lidt i texten. Der fulgte iøvrigt ikke nogen forklaring med til modelskibet, men redaktionen antager, at det er et modelskib, som skal erindre om den måde Danskerne transporterede sig til Indien i 1800-tallet, skibet har nogle moderne træk såsom en skorsten og en skibsskrue.

Moderne sejlskib

Moderne sejlskib

Kommandørgården er renoveret, og bruges nu til sociale formål

Kommandørgården er renoveret, og bruges nu til sociale formål

Nyt fra foreningen Trankebar

​*Sidste nyt fra kommandørgården og indvielsen.*

Arbejdet med at renovere kommandørgården kører planmæssig. Vi er næsten færdige med 1. etape. Vi har nu lukket det gamle museum og er begyndt at flytte samlingerne til de nye lokaliteter. Museets store båd, vores selling (12 meter lang), bliver flyttet den kommende uge. Vi er i denne forbindelse nødt til at banke et 3 meter bredt hul i facaden på kommandørgården for at få båden ind. Hullet vil blive tilmuret igen. Vi fejrer indvielse d. 4.-5. Februar.

Foruden de personer der er nævnt i rapporten, har foreningen desuden inviteret den nye kulturminister Mette Bock, Bertel Haarder, Christian Sune fra Nationalmuseet, samt professor Esther Fihl (KU).

*Dronning Margrethe har bevilget 50.000 kr.*

Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at hendes Majestæt Dronningen har valgt at bidrage med 50.000 kr til foreningens arbejde. Vi har indtil videre brugt over 100.000 kr. på renoveringen af kommandørgården, og dertil haft ansøgt en række fonde. Det har her stor symbolsk betydning at få penge fra Det Danske Kongehus, ikke blot i Danmark, men også i Indien. Vi glæder os til at åbne det nye Dansk-Indisk Kulturcenter – og har selvfølgelig sendt Dronningen en invitation til indvielsen som tak for donationen.

Det var alt for nu.

Vh. Jan Skaarup

Kommentarfelter …

Advertisements

Written by Donald

Wednesday, December 7, 2016 at 18:43 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with ,

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Ahhh, vi er ikke helt færdige, ikke en gang med 1. etape. Men vi er da godt på vej. På vor hjemmeside http://www.foreningen-trankebar.dk kan I læse meget mere, bl.a. under nyheder i 2016. Jeg var med på den foreløbigt sidste tur, og skal da også til indvielsen. I er alle hjerteligt velkomne! 🙂

    AagePK

    Sunday, December 11, 2016 at 10:51 UTC

    • Det bliver spændende! Jeg har desværre ikke råd til at rejse, men håber på at vi får flere rapporter! 🙂

      Donald

      Sunday, December 11, 2016 at 12:19 UTC

      • Det er for øvrigt en model af fregatten Jylland; det skib har været i Vest-Indien, men aldrig i Trankebar; den ligner nu korvetten Galathea en del, og dén var i Trankebar i 1845 ved overdragelsesceremonien, og hentede flaget hjem.
        Moderne sejlskib? Tjah, i 1863 var det vel, selv om det var en hybrid: skruefregat er vist det rigtige navn. 🙂

        AagePK

        Sunday, December 11, 2016 at 13:23 UTC

        • Av av – av – … av havde Fregatten Jylland motor? Jeg troede at Fregatten Jylland var så gammel at den havde været med til at bekæmpe Englænderne ved Køge Bugt. Gad vide hvorfra jeg har fået den skøre idé!

          Donald

          Sunday, December 11, 2016 at 15:00 UTC

          • Altså: den bankede østrigerne og prøjserne, og det var ved Helgoland! Køge Bugt var mod svenskerne, og sejrherren var Niels Juel. 😉

            AagePK

            Sunday, December 11, 2016 at 15:13 UTC

            • [Ændret!] Jam … ja, jeg er godt klar over NU at jeg var helt galt afmarcheret! vildfaren, fortabt, helt ude at sejle!

              Jeg troede at fregatten Jylland havde overlevet at Englænderne sejlede med træ-flåden i 1801 eller 1807, fordi den fregat ikke var “hjemme” i København, men derimod ude på en længere rejse af en eller anden grund, da Englænderne hærgede (OG jeg troede at Nelson også sejlede en tur rundt i Køge Bugt, men det kan jeg ikke lige finde belæg for, jeg er godt klar over at Niels Juel sejlede i 1600-tallet, slog op, 1677.)

              Som sagt kan jeg godt regne ud at det er helt i skoven. Havet er hårdt ved træskibe, og de holder ikke længe med mindre man passer extremt godt på dem. Men faktisk havde Skibsværftet Holmen passet på Fregatten Jylland, jeg kan genkalde mig havnen, når man fra Havnegade sejlede med Malmøfærgen forbi Holmen og på en yderlig mole lå detteher gamle skib, der lignede de gamle fyrskibe, man også så rundt omkring i Københavns Havn. F. Jylland var større og mere lige, med hvid stribe med portluger som var sorte. Ikke frygtindgydende, og når der ikke var store skilte med “Dette er et historisk monument” så tænkte man ikke lige over at det var et historisk monument! Den indgik i havnebilledet på samme måde som forfaldne ejendomme i Pistolstræde, slum på Vesterbro, fattigfolk og fyrskibe 🙂

              Donald

              Sunday, December 11, 2016 at 15:17 UTC


Comments are closed.