Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Standardisering og politik

sdmp-dnyt-182-posix-outdated

Når man skal beskrive et emne, skal man nærme sig fra den vinkel, som den helt uvidende læser kan bruge med mindre det, man skriver, er en reference-guide for emnet.

Allerede nu har jeg brugt ordet reference-guide – Jeg kender ikke det danske ord, ikke engang en dansk betegnelse, der så præcist rammer det begreb: En vejledning for professionelle teknikere med en teknisk forklaring. Med andre ord, en reference guide er et hjælpeværktøj for den, der kender emnet, men som fx. vil se om der er en grænse for størrelsen af den skrue, der skal bruges. Indenfor IT: Om der er en begrænsning af fil-størrelse.

Nej ikke sådan en fil!

Nej ikke sådan en fil!

Men det begynder at blive svært at skrive, hvis man skal gøre det ultra kort, forklare grundbegreberne on-the-fly og desuden forklare de interessegrupper, som skubber den ene og den anden vej.

Jeg synes, jeg kom frem til noget brugbart, noget, som IT experter kan læse med enten udbytte eller følelsen af at blive bekræftet.

Som sagt, jeg ved godt at dette er et atypisk dax2 – blog-indlæg, men det bliver værre endnu i morgen 🙂

(Jeg ved også at dette indlæg er baguddateret, undskyld).

Advertisements

Written by Donald

Monday, December 5, 2016 at 23:51 UTC

Posted in Ord

Tagged with

14 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Brugervejledning, instruktionsbog/vejledning, håndbog, kært barn har mange, også danske, navne. Lige siden masseproducerede maskiner kom frem, har håndbogern/instruktionsbogen/værkstedsbogen været fast følgesvend, når et værksted/sygehus/familien købte nyt maskineri.
    Lad os nu ikke kompli(fi)cere ting mere end allerhøjst nødvendigt. Husk på: det bedste er det godes værste fjende, der sander alt til. 🙂

    AagePK

    Friday, December 9, 2016 at 7:22 UTC

    • Jamen nej – så var det jo alvorligt at jeg ikke fandt ordene!
      Der er forskel på en

      • reference guide
      • user manual
      • tutorial

      Jeg skulle nok have nævnt de andre navne. Der har vi det igen, når man skriver, skal man være hamrende forsigtig med at gå ud fra at læseren forstår.

      Donald

      Friday, December 9, 2016 at 11:17 UTC

      • Jeg er ikke enig: jeg er godt klar over, at “nogen” ser en forskel i reference guide, user manual og tutorial, men for mig er manual fuldt dækkende, lige meget, om det er en mekanisk værkstedsbog eller en åndelig vejledning: såvel min VW UPs instruktionsbog som Bibelen indeholder referencer på standarder på de givne områder. Om det er standarden for smøreolien eller måden hvorpå man skal bede Fadervor, jeg ser absolut INGEN forskel. Der er selvfølgeligt forskellige dybder og grader af detaljer, alt efter, om det er til mekanikeren/præsten og så slutbrugeren, men det er jo kun for at holde markedet for mekanikeren eller præsten, Jesus gør jo der netop ingen forskel, han udelukker faktisk præsten.
        Fik du mine billeder fra Trankebar?

        AagePK

        Friday, December 9, 2016 at 14:43 UTC

        • Hvordan vil du oversætte reference guide i denne sætning?

          Når man skal beskrive et emne, skal man nærme sig fra den vinkel, som den helt uvidende læser kan bruge med mindre det, man skriver, er en reference-guide for emnet.

          Allerede nu har jeg brugt ordet reference-guide – Jeg kender ikke det danske ord, ikke engang en dansk betegnelse, der så præcist rammer det begreb: En vejledning for professionelle teknikere[…klip]

          Donald

          Friday, December 9, 2016 at 19:01 UTC

          • “Når man skal beskrive et emne, må man tage udgangspunkt i læserens sandsynligt manglende forudsætninger, medmindre det drejer sig om en manual/reference-håndbog for de indviede.” 🙂

            AagePK

            Friday, December 9, 2016 at 19:15 UTC

            • Gid jeg havde fundet på den formulering – mange tak 🙂
              Man kan så tilføje, at mit indlæg også handlede om besværet med at skrive og ikke var en anvisning på geniale løsninger 😉

              Donald

              Friday, December 9, 2016 at 19:23 UTC

            • Al kommunikation foregår på modtagerens præmisser, så når Verden ikke forstår dig, da fald på knæ, og bed om tilgivelse. 🙂

              AagePK

              Saturday, December 10, 2016 at 15:20 UTC

            • Modtageren er villig til at lade sig påvirke, ellers er det ikke kommunikation. Der er en fri vilje i begge ender. 🙂

              Donald

              Saturday, December 10, 2016 at 19:12 UTC

            • Hvordan kan du være sikker på, at modtageren er villig til at lade sig påvirke? Ikke i folkeskolen, skal jeg hilse og sige.
              Men hvis man kan afkode de hormonforstyrrede unge menneskers forudsætninger, kan man, med lidt erfaring og en del held, finde vejen, skabe den fornødne tillid hos recipienten til at erkende informationernes duelighed, og SÅ fremme villigheden, og dermed modtagelsen. Herefter er der så banet vej for kommunikation.
              Sagde den gamle erfarne lærer.
              Men det er jo noget helt andet i en kreds af fagligt interesserede computersprogskyndige voksne mennesker. 😉

              AagePK

              Sunday, December 11, 2016 at 7:54 UTC

            • Det ved jeg jo godt, jeg har også undervist, og man kan virkelig gøre en forskel, når man står ansigt til ansigt med et andet menneske og ønsker at der opstår en interesse for et eller andet emne. På samme måde kan en bog gøre en forskel. Når vi taler om et blad eller en bog, har folk selv åbnet og derved vist en interesse, men læserskaren har større spredning (især m. bladlæsere) og man kan ikke gå ud fra at hvad den ene forstår er også den andens kop the. Derfor er bladverdenen anderledes; der er både højtrækning og reklameskydning, – kender ikke de fagtekniske udtryk, om der er nogen. Men man kan gå ud fra at en læser er villig til at bære over med en leverandør af information, hvis man virkelig vil noget.

              Denne interessante diskussion kan anspore til læsning om journalistik og fag-journalistik. Der var en rar lektor på RUC, nej flere, som havde med den slags at gøre og jeg opdagede at der faktisk er bøger om emnet!

              At al kommunikation foregår på modtagerens præmisser, er derfor en praktisk forenkling. En anden måde at formulere det samme var det, som jeg kom frem med i foregående kommentar: Vi ser på en bladartikel og her må vi gå ud fra at læseren selv har åbnet bladet, så er der en vis positiv vilje, en villighed til at lade strømmen af bogstaver danne mening. Dérfra kan sproget hjælpe med at skabe mere eller mindre forståelse.

              Som sagt er reference guide et fagudtryk, som er lidt, nej meget forskelligt fra en brugermanual.

              Donald

              Sunday, December 11, 2016 at 12:17 UTC

  2. Mon ikke der er mange anvendelige danske ord for meget af det skrives med engelske ord. Som fx stilletidsrabat og ikke off-peak-rabat. Når man forstyrres af det engelske ord tager det længere tid at finde et godt dansk.

    Jørgen

    Friday, December 9, 2016 at 7:46 UTC

    • Ja – Det er jo egentlig mærkeligt så villige vi er til at inkorporere fremmedord i vores ordforråd!

      Men jeg kan nu godt lide at vi bruger ord, som gør det lettere for os at lære et andet sprog. Problemet med det er jo bare, at mine jævnaldrende, født på fx. Vestsjælland, ikke har de engelske gloser som paratviden og så er det som du siger. Synes du at du bliver forstyrret af engelske ord?

      Det er der mange, der bliver, (altså forstyrret) men indenfor IT har jeg oplevet det modsatte, et lille bitte mindretal skjuler at de bliver forstyrret fordi engelsk er så udbredt i faget IT at det er et Lingua Franca, som åbner en masse døre.

      Donald

      Friday, December 9, 2016 at 11:22 UTC

      • Jeg forstyrres af mangt og meget i kommunikationen, fx. når en tvspeaker siger basic midt i en dansk sætning og udtaler det på engelsk. Det forekommer unødvendigt. Jeg ser sagtens at fagsprog indeholder ord på engelsk, men jeg synes ærlig talt det er fint at høre hvorledes nogle kan formidle deres viden uden at skulle bruge særligt mange fagsprogsord. Jeg synes også jeg forstyrres af en moderne, noget særpræget tendens, nemlig den der indeholde umotiverede engelske sætninger, hist og pist, you know what I mean, hvilke jeg ikke synes fremmer en ligefrem forståelse. Man kan diskutere om det nymodens danske ord “disruption” er forstyrrende, men det er som man ikke kan bruge forstyrrelse til at sige det samme med. Som ung psykolog husker jeg at jeg læste en bog, men har glemt hvilken, hvori det ganske klar var beskrevet at udvikling og forandring kunne fremmes ved at iværksætte en forstyrrelse. På engelsk hed det vel også disruption dengang. At vi nu skal have et regeringsnedsat disruption-råd forekommer at være i tråd med tendens til overdreven brug af engelsk. Omvendt er et forstyrret råd ikke så godt.

        Jørgen

        Monday, December 12, 2016 at 15:41 UTC

        • Ja jeg har også lagt mærke til de indskudte engelske brokker. Det er nok mest faste udtryk, som man har lært i film og lignende, og jeg tror at intentionen er at det skal lyde indforstået.

          Der må være en nuanceforskel på interruption og disruption.

          Det må være muligt at finde et dansk-agtigt ord for det, hvis man vil. Fordelen ved brug af det engelske ord er, at man får lettere ved at forstå en engelsk text.

          Donald

          Monday, December 12, 2016 at 20:45 UTC


Comments are closed.