Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for November 28th, 2016

En erindring om hvordan barnet så byens landskaber

Når jeg kommer til København en sjælden gang, kan jeg se de fleste forandringer, nybyg, restaurereringer, fordi jeg husker byens “cityscapes” så godt. Det Kongelige Bibliotek som en sort kasse, Ørestad, Metro-stationer, Rådhuspladsen ændret i flere omgange, flere biler i bevægelse og færre parkeringspladser, osv.osv.

Det er jo også 50 år siden, at jeg lærte alle byens krinkelkroge at kende, så det er ikke mærkeligt, at byen sidenhen er blevet ændret.

Men for børn, for barnet lille Donald med babyfedtet virkede byen statisk. OK, der var heller ikke så mange efterkrigspenge til nybygninger, VW boblen og Volvo havde to små trekantede bagruder (billigere fremstillingsproces), og man brugte stadig brolæggerjomfu og trillebør af træ i 1950’erne. Det var senere, i 1960’erne og derefter, at man så de behændige gravemaskiner komme frem på markedet.

For 30 år siden kom jeg til Helsinge-området, der var 3 ubebyggede grunde her i byen, og der var en udstykning i Helsinge, Birkely, hvor man var holdt op med at bygge, et husfundament lå endda ubeskyttet hen i nogle år, inden der var forretning i at bygge huset. Siden er der kommet 3 store udstykninger til Helsinge, og nu er der så igen store marker, som byggemodnes, denne gang i retning af hvor jeg bor.

Set fra nord mod Helsinge (toget ses tv.)

Set fra nord mod Helsinge (toget ses tv.)


Set fra syd væk fra Helsinge. Dræningen dræner ikke helt - området har været en mose

Set fra syd væk fra Helsinge. Dræningen dræner ikke helt – området har været en mose


Mod vest, nabomark som er meget større - der skal være plads til 600 parceller tror jeg at kunne huske ...

Mod vest, nabomark som er meget større – der skal være plads til 600 parceller tror jeg at kunne huske …

[Billederne er fra Fredag d.25. November og dette indlæg + foregående er tilbagedateret for min egen bekvemmeligheds skyld, så jeg kan huske hvad jeg har set i løbet af ugen. Alzheimers? Nej det tror jeg ikke. Der er mange ting at huske og det er morsomt at kunne bladre igennem billeder med emne og reflektioner.]

Advertisements

Written by Donald

Monday, November 28, 2016 at 10:13 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with , ,

Byudvikling Helsinge

5 vigtige pointer om byudvikling i Helsinge og Gribskov Kommune
Administrationen udfolder her, korte, men vigtige pointer om byudviklingen i Helsinge og særligt i Helsinge Nord:
Read the rest of this entry »

Written by Donald

Monday, November 28, 2016 at 9:36 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with