Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Tur i Vestskoven og inspiration til flere ture

with 2 comments

En af fornøjelserne ved at gå ture er at finde stier, som man aldrig før har trådt. Sammen med en søndagsturgænger fik jeg set en bid af Vestskoven, den vestligste del.

En sti fra parkeringspladsen ved Ballerupvej i Vestskoven

En sti fra parkeringspladsen ved Ballerupvej i Vestskoven

Vejret var godt, solen var fremme, og den kolde vind klarer man jo ved at tage en vindtæt jakke på; jeg glædede mig over det ene smukke parti efter det andet, ligesom dengang jeg havde en fornemmelse af at opdage verden.

Bruger man somme tider et udtryk som “at gå ad stier, som aldrig før er betrådt?” Google: Nix.

Man kan jo ikke gå ad stier, som aldrig før er betrådt, for en sti er jo pr. definition et sted eller en strækning, som mange mennesker eller dyr har gået på og som derved er jævnet lidt (der er ikke ikke høj vegetation og det er lettere at passere på stien end at gå gennem end vildnisset udenfor stien.)

Nå nok om det. Det var måske en idé til en søndagsudflugt en dag hvor det er godt vejr: Vestskoven. Man kan enten se Naturstyrelsesn tur-folder, eller bruge turforslag på det lille kort her (fra Naturstyrelsens digital guide):
kort-digital-guide-web-vestskoven-praktisk

Vi gik en god timestid ad stier, som nogenlunde svarer til den med rødt markerede, men som man kan se på Naturstyrelsens kort her, (klik evt. for at få det så stort som muligt) – så er der andre stier og mange muligheder for 2-3-4 timers ture, især hvis man går fra Risby mod Herstedøster og tilbage. Man kan også gå til den lille del af Vestskoven, som ligger ved Glostrup og Hvissinge.

Her er et kort, som viser lidt flere detailler og seværdigheder. Jeg skal da ud og kigge på Ole Rømers Observatorium når det bliver godt vejr igen.

Et screendump fra Naturstyrelsens gamle folder om Vestskoven - bemærk fx. Ole Rømers Observatorium ude til venstre (mod vest)

Et screendump fra Naturstyrelsens gamle folder om Vestskoven –
bemærk fx. Ole Rømers Observatorium ude til venstre (mod vest)
uh, her skal man virkelig bruge hele skærmen og se billedet så stort som muligt for at kunne læse kortet, beklager!

Skriverier …
(I parentes bemærket er dette en posting med mange data, billederne fylder næsten 1MB hver. Så det kan tage lidt tid at hente det på en mobil eller et langsomt net.)

Written by Donald

Sunday, November 27, 2016 at 20:27 UTC

Posted in Carpe Diem, Vejr

Tagged with

2 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Vestskoven er et godt sted at gå tur. Og fint er det at komme steder man selv ingensinde tidligere har besøgt, omend jeg også glæder mig over gentagelser.

    Jørgen

    Monday, November 28, 2016 at 14:20 UTC

    • Gentagelser er ganske glimrende, vejret skifter, børn og dyr flytter sig osv. Et godt tursted er et område, der er så stort, og varieret, at man oplever noget nyt hver gang.

      Donald

      Tuesday, November 29, 2016 at 12:26 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s