Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Efterårsløv

with 6 comments

Hvordan kan det være, at det første billede i en serie ofte er det bedste? Jeg kan ikke forklare det. Jeg kan heller ikke forklare, hvad jeg laver, når jeg udser mig et motiv – jo lidt kan jeg sige om det, selvfølgelig, men da et billeder siger mere end 1000 ord, så vil 500 ord være for lidt til at dække alle de overvejelser, man gør sig. Jeg har lært meget af min skolekammerat, og sidenhen meget af en lærebog, som jeg ikke kan finde mere – hvilket somme tider gør mig fortvivlet! –

Her er et par billeder fra en spadseretur gennem Tisvilde Hegn, en rute fra Bækkebrovej til Asserbo Ruin. (Nogen siger “Slotsruin” men det er næsten for stort et ord til denne lille fæstningsø, som har været en udpost i et større system.)

Solen skinnede, himlen var blå, træerne havde stadig nogle smukke røde og orange blade, men der var ikke et sted med et panorama, som åbnede sig, eller den oplagte lysning med et knaldrødt skovbryn. Jeg var gået forbi denne lille bøg, et ungtræ, som ikke havde smidt bladene som de voksne træer gør. Efter den var skovvejen egentlig ret grøn.

Jeg gik tilbage til den unge bøg – den stod og lyste op, så den var vel et billede værd. – Og så ender det med at jeg synes det er det bedste fra turen. OBS: Ingen af billederne er superlækre professionelle kunst-skud. Jeg vil ikke forherlige dem.

Træerne står forkert, tænkte jeg

Træerne står forkert, tænkte jeg

Vejen passerer et shelter, et vindskydd, hvor man gerne må overnatte

Vejen passerer et shelter, et vindskydd, hvor man gerne må overnatte

Når man nærmer sig Asserbo Ruin, kommer man gennem et større bøgeparti

Når man nærmer sig Asserbo Ruin, kommer man gennem et større bøgeparti

Lysningen omkring voldgraven åbner for den blå himmel

Lysningen omkring voldgraven åbner for den blå himmel

Written by Donald

Sunday, November 13, 2016 at 0:50 UTC

Posted in Foto

Tagged with ,

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Vakkert
    Klem på deg❤

    Mormor

    Sunday, November 13, 2016 at 11:06 UTC

    • Takk Mormor – hvor var jeg heldig at kunne gå en tur midt på dagen!

      Donald

      Sunday, November 13, 2016 at 21:12 UTC

  2. Jeg tænker vi har en kombination af en meget skarp billediagttagelsesevne (eller evnen til at se) og intuition som bevirker at vi ser gode motiver – hvis bevidstheden i øvrigt er indstillet på at det er det vi skal. Som jeg ser det har du jo en aldeles glimrende sans for motiver – og så skidt med forklaringer.

    Jørgen

    Sunday, November 13, 2016 at 18:34 UTC

    • Men det må forholde sig sådan, at der er to slags intuition, den erfaringsbaserede og en anden mere ubestemmelig. Den ubestemmelige lader vi ligge😉

      Dér hvor erfaringen ikke kommer forrest i hukommelsen, melder den sig som en følelse “i mellemgulvet” eller mavefornemmelse eller hvad man siger tror jeg. Og det må være baseret på den evne til at “se motivet”.

      Og det lærte jeg bl.a. af den omtalte lærebog, som jeg savner; kort fortalt en bog, som omtalte forskellige billedteknikker, og fortalte, hvordan man lærer tegning, perspektiv, og farver. Det, der gælder for malerens motiver, gælder også for foto-motiver.

      Donald

      Sunday, November 13, 2016 at 21:26 UTC

  3. Sådan er det også, når jeg fotograferer. Jeg tror, at det er instinktet, der får én til at fotografere det første billede… og efterfølgende er det fornuften (man må jo hellere tage et par mere, så man er sikker… ). Instinktet har næsten altid “ret”…🙂

    miafolkmann

    Monday, November 14, 2016 at 19:03 UTC

    • Ja det tror jeg du har ret i. Jeg kan godt lide at filosofere lidt over, hvordan man får disse instinkter. Jeg lytter ikke altid med det samme på instinktet – jeg måtte gå tilbage for at få det første billede!🙂

      Fornuften skal øve sig i at arbejde sammen med instinktet, ikke sandt?🙂

      Donald

      Monday, November 14, 2016 at 21:12 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s