Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

At sætte fingeren på det ømme punkt

with 5 comments

I eftermiddags så jeg lidt af en udsendelse om opfindelser, som forandrede verden, på English “How We Got To Now With Steven Johnson”. I den fortaltes at man i Chicago i 1850’erne fik hævede og flyttede huse – ja hele karreer! – for at få hældning nok til at lave et kloaksystem.

Der er meget meget mere til historien om renovering af Chicago – en lille bitte by, ca. 50 mennesker i 1830 og 30000 i 1850 (kort referat kommer snarest).
Oxford University:

Boomtime in the mid-nineteenth century brought a remarkable population explosion to the southwest shore of Lake Michigan. Chicago—in 1830 a small trading settlement of fifty people—was by 1854 a raucous crucible of industry, sucking in tens of thousands of immigrants to add to the sixty thousand already there, and becoming the hub city in a burgeoning continental railroad and waterway network.

… men allerførst tænkte jeg “NU vil jeg benytte Internettet til at besvare et spørgsmål, som jeg grublede over som barn: Hvordan bærer man sig ad med at flytte et hus.

Det ømme punkt:
Men desværre er en mange af mine spørgsmål ikke besvarede. Hvad gør man, hvis jorden er for blød? Et fundament vil sætte sig, hvis der pludselig kommer et tryk på hundre tons (et træhus) eller tusind tons (som de store murstenshuse, man flyttede i Chicago).

Hvad gør man, hvis huset står direkte på jorden og man ikke kan grave ned under uden at det begynder at skride? I dag kan man vel bore, men hvor skal man bore? Hvilke understøtningspunkter kan bære?

Hvordan gør man, hvis huset er “for blødt”?

Jeg fandt svar på disse spørgsmål (og flere) andre steder på internettet:
1. Man kan blive nødt til at “shore” – på dansk, opsætte en støttet spunsvæg og pilotere det nye fundament. Det skulle gerne sætte sig lige meget i alle fire verdenshjørner:/

2. De havde hundredevis af mænd på opgaverne i Chicago, arbejdskraft var billig og man flyttede ikke huse i den fattige bydel! Så man kunne godt grave smalle render – og man skulle selvfølgelig have tegninger af huset, så man vidste præcis hvor man skulle sætte bærebjælker op og hvor mange der skulle skubbes ind under.

3. Hvis huset er for blødt, går det hele galt, men man nøjedes med at løfte ganske lidt – en brøkdel af en tomme – for hver arbejdsgang, og 600 mand med hver 10 donkrafte (screwjacks) var 4 dage om at løfte et af de store Chicagohuse et par meter op.

Spørgsmål, som jeg ikke fik svar på: Er det ikke bedre og billigere at bygge et nyt hus?

Hvor hæver man huse i dag? Langs kysten i New Jersey, Atlantic City, Ocean City mv. og sydpå, Delaware, Maryland – Østkystens Mandø) ønsker husejerne at bevare deres huse men også at få dem lidt op – mon det kan løse problemerne med havstigningen?

Written by Donald

Monday, November 7, 2016 at 0:29 UTC

Posted in Vandbyggeri

Tagged with

5 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er interessante informationer om husløftning, du har fundet frem. Jeg kom undervejs til at tænke på havstigninger før du nævnte det. Og om man kunne bruge små plastikkugler, som kunne pumpes ind under huset. Ikke at jeg synes man skal, idet der jo er rigeligt plastikforurening i forveje.

    Jørgen

    Tuesday, November 8, 2016 at 4:10 UTC

    • Det er et underligt emne! Hvornår kan det betale sig? Hvorfor kan man ikke finde den rigtige placering første gang? Er der flyttet huse i København? Jeg synes at kunne huske at man var nødt til at flytte huse for at forbinde Åboulevarden med H.C.Andersens Boulevard (ved Rådhus-pladsen) i København, men Google-søgning giver kun hits på at flytte boliginventar.

      Små plastickugler kunne godt bruges til at hæve store skibe – hvis man lige sørger for at de bliver inde i skibet!🙂 Men til hus-løftning går det ikke, det ville svare til hydraulisk hævning, og der skulle tætnes alle steder for at kuglerne ikke løb ud i siderne. House-lifting hænger ofte sammen med kælder-renovering, læste jeg, og det kræver at der er luft under huset, så man kan bygge kælderen – og så kan man forsigtigt sænke huset og forbinde el og vand – og evt. gas – igen.

      Donald

      Tuesday, November 8, 2016 at 11:24 UTC

  2. I Frederikshavn flyttede man Tordenskjolds krudttårn en gang i ’70-erne: det lå i vejen for skibstrafikken! Altså: Sessan-linjen og de andre skulle bruge pladsen til opmarchbåse oma, derfor.
    Vil du se Absalons borg, må du i kælderen: Christiansborg har fået en ny bund, så man kunne udgrave Absalons borg, og det er længe siden: 1907, såvidt jeg husker.
    I Holland bygges fundamenter som vandtætte sænkekasser: stiger vandene, kan husene flyde. Altså: ikke alle huse, men nogle i kanaler og lignende steder. Google efter Floating houses Netherlands.

    AagePK

    Tuesday, November 8, 2016 at 13:02 UTC

    • Ja nu husker jeg det svagt! Jeg har været i Frederikshavn én gang. Jeg måtte søge for at forstå hvorfor man flyttede det: http://www.kystmuseet.dk/bangsbo-frederikshavn/krudttaarnet/

      Oprindeligt lå Krudttårnet frit på et næs, som ragede ud i Kattegat. Senere, da tårnet havde mistet sin forsvarsstrategiske betydning, ændrede dette sig imidlertid drastisk. Fiskerlejet Fladstrand blev til købstaden og industribyen Frederikshavn med en tidssvarende havn. Havet omkring det gamle citadel blev fyldt op, og Krudttårnet blev klemt inde mellem byens nye store arbejdsplads – et moderne skibsværft.

      Derfor besluttede man i 1974 at flytte Krudttårnet til dets nuværende placering på en mere hensigtsmæssig plads 270 meter fra dets oprindelige ståsted. Arbejdet tog 13 måneder, og transporten af den kolossale bygning foregik i et stykke.

      Donald

      Wednesday, November 9, 2016 at 11:54 UTC

    • 13 måneder!!! Og i ét stykke (det skal forstås som modsætning til flytning ved nedbrydning og genopbygning). Vægten af krudttårnet (4,500 tons, kilde: da.wikip) hvor meget det end synes i danske øjne, blegner ved siden af det, som de rige borgere i Chicago prøvede kræfter med – blokke op til 35,000 tons!

      Nedrivning og genopførelse (se lige det fremhævede:)

      Møstings Hus var et landsted på Frederiksberg opført 1800, formentlig efter tegninger af C.F. Harsdorff. Bygningen fungerer nu som udstillingssted for Frederiksberg Kommune. Det rummer tillige koncerter og litterære arrangementer.

      Huset var sommerbolig for gehejmestatsminister Johan Sigismund Møsting. Oprindeligt lå den klassicistiske bygning på hjørnet af Smallegade og Falkoner Allé, hvor Rialto teatret ligger i dag, men i 1959 blev huset nedtaget på betingelse af, at det blev genopført et andet sted. Det blev det først i 1977, hvorefter det blev fredet. I dag ligger huset på adressen Andebakkesti 5 i umiddelbar nærhed af den oprindelige beliggenhed i Smallegade. Bygningen blev placeret som pendant til et lignende klassicistiske landsted, der nu er eforbolig til Hassagers Kollegium og 4. Maj Kollegiet på Frederiksberg.

      Donald

      Wednesday, November 9, 2016 at 12:03 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s