Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Sydjydsk Grænsekontrol

with 16 comments

I dag blev det igen nævnt at det generer pendlerne, at der er grænsekontrol i Sønderjylland, et andet indlæg i ugen var med en mand, som bor ved Højer og arbejder i Tyskland og kører over hver dag, – der er ikke én betjent dér. Han tilbød at videofilme hver eneste gang han passerede.

En moderne grænsekontrol mellem to EU lande behøver ikke at betyde en bom og en politibetjent, det kan gøres mere effektivt med moderne teknik.

Men vil vi virkelig det? Vil vi bare spærre grænsen for de ulykkelige? vil vi ikke hjælpe de mennesker, som har kæmpet sig vej over hav og bjerg? – omend forgæves og under påvirkning af kriminelle menneskesmuglere? Der har været tanker fremme, som ligner dem jeg gjorde mig som barn. Man måtte da kunne bygge nyt, i lighed med nybyggerne på prærierne? Og der måtte da kunne findes eller – internationalt – skabes steder?

I Øresundsregionen har det været fremme, at man ønsker at integrere Malmö og Köpenhamn, og at det er ved at gå i vasken, fordi det tager opimod to timer for en Malmøboer at komme på arbejde i København – og to timer mere at kommer hjem. Og man fanger altså ikke en masse kriminelle dér.

(Nej denne gang vil jeg ikke hovere over at jeg havde ret dengang i 1990 jeg sagde til HS at det var fri fantasi når man påstod at kunne stå på Kongens Nytorv og gå i teatret i Malmö 20 minutter efter.)

Angående betegnelsen Sønderjylland, fra da.wikipedia:

Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 igen blev danske. Det tyske mindretal i Sønderjylland kalder landsdelen Nordslesvig (tysk: Nordschleswig). Sønderjylland har godt 250.000 indbyggere, hvoraf ca. 15.000 tilhører det tyske mindretal.

Engang nævnte jeg en rapport fra Sydjydsk Universitet, og tre studerende fra Datalogisk Institut, Københavns Universitet (DIKU) mente at jeg var skør! Sydjydsk, ha! Enten må det være Sønderjydsk eller også må det være Jydsk! Men det var det faktisk mig, der havde ret (selv om jeg staver Jydsk med stort og med ‘d’).

Sydjysk Universitetscenter er en tidligere selvstændig højere læreanstalt, der nu er fusioneret med Odense Universitet og Handelshøjskole Syd/Ingeniørhøjskole Syd til Syddansk Universitet. Universitetscentret er selv opstået i 1973 som en fusion mellem forskellige højere uddannelser i Syd -og Sønderjylland beliggende i Sønderborg, Kolding og Esbjerg.

========oooOOOooo========

Er det mon også mig, der har ret i konklusionen på dette indlæg: En moderne grænsekontrol (bestående i nummerpladescanning, bedste kvalitet TV-overvågning, CCTV, med scannings-programmer, uddannet betjening, etc. vil være en bedre sikring mod kriminalitet i form af bil- og cykeltyverier, menneskesmugling, EU-tilskuds-modtagende ulovlig kvægtransport?

Farlige varer? Toldsvindel? Fanget med moderne, effektive IT-systemer? Jeg fatter ikke at toldvæsenet har tid til at åbne en pakke fra Amazon-boghandelen, 3-4 bøger, men ikke har tid til at forhindre udsmugling af penge i form af falske priser på halvfabrikata mv.?

Written by Donald

Saturday, November 5, 2016 at 18:27 UTC

Posted in Brok

Tagged with ,

16 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg har stor sympati for dine synspunkter, men det med moderne og ikke mindst effektive IT-systemer indenfor det offentlige er vist en vits …

    Eric

    Saturday, November 5, 2016 at 19:07 UTC

    • Ja undskyld, det ved jeg jo egentlig godt. Jeg har øvet mig på remsen: Dora, Amanda, Blå Kort eller Rejsekort, Polsag, Skat-EFI, IC4 og Metro forsinkelser pga. programfejl, — Tinglysning, ProAsk, DeMars, Daccis … (de sidste måtte jeg slå op, man glemmer for hurtigt!)

      Donald

      Saturday, November 5, 2016 at 23:12 UTC

  2. Jeg har svært ved at gennemskue dette med flygtninge.

    Grænsekontrolproblemet ligger vel tildels i, at man var så ivrige efter at ophæve EUs interne grænsekontrol, at man ikke sørgede for først at opbygge en ydre ditto.

    For kontrol er nok nødvendigt. Jeg har mødt drømmen om det forjættede land EU både i Mellemøsten og i Afrika.
    Disse menneskers forestilling om livet i EU ligger milevidt fra virkeligheden og man er rede til at gå gennem ild og vand for at nå drømmelandet.

    Farmer

    Sunday, November 6, 2016 at 5:34 UTC

    • Min søn var “vagabond” i Latinamerika i midten af 90’erne og mødte også drømmen om de forjættede byer, hvor man levede godt. Jeg har nu haft 20 år til at tænke over, hvordan det drømmebillede opstår. Han fortalte at de mennesker han mødte, troede at byerne af stål og glas var venlige steder, hvor man tog sig af hinanden og alle tjente mange penge.

      Jeg er nået frem til at vi alle kan have en smule gulddrømme, – jeg drømte om at bo i de svenske skove, og køre ad grusveje, som ingen vidste hvor endte. Jeg har også drømt om et job med IT som fungerede!

      Min pointe er, at man godt kan have kontrol og stadig være hjælpsomme overfor flygtninge – hvad enten de er ved at omkomme på havet eller de vandrer gennem ørkener og over bjerge. Men hvordan? Ikke ved fattige flygtningelejre, men måske – hvem ved – kan der opbygges mønsterlandbrug og byer i de lande, hvorfra flygtningene kommer, og derfra kunne – forhåbentlig – en bedre økonomi brede sig. Men nej, det fungerer ikke uden en kontrol af hvem der kan være med “på skuden”.

      Vi har etableret et velfærdssamfund i et “smørhul”, som ikke kan fungere, hvis verden omkring os ikke fungerer på samme måde, og dertil kommer de kulturelle, religiøse forskelle. Det erkendte allerede nogle af mine lærere inden Anker Jørgensen udtalte noget i den retning omkring import af “fremmedarbejdere” i 60’erne.

      Donald

      Sunday, November 6, 2016 at 10:20 UTC

  3. I den bedste af alle verdener kan jeg rejse, hvorhen jeg vil, og tage ophold hvor det passer mig. Og da jeg ikke kunne finde på at diskriminere, gælder det selvfølgeligt alle andre også.
    Men vi lever ikke i den bedste af alle verdener. Vi har nemlig været blinde og døve og dovne nok til at enkelte ærkeskidderikker har kunne opfinde religioner og politikker, der lever af at sætte grænser mellem dig og mig. I almindelighed taler man om “Dem og os”, men konsekvensen, efterhånden som vi alle har været i Den store Lyveskole og lært, at det er der, pengene er, bliver det i sidste ende: dig og mig. Se bare til Putin, Trump, Erdogan og al-Bagdhadi: de siger, det er sikkerhed, religion og politik, det drejer sig om: din religion, din frelse, din sikkerhed kontra de andre, der er ude på at bestjæle dig, underkaste dig deres tro eller politik. Sludder: de er ude efter dine penge.
    På den måde får de sat grænser op, skærper grænsekontrollen, bygger mure. Og skaber frygt og kaos, evt en lille krig hist og pist, så man altid har en flok flygtninge, man kan jage afsted i en ønsket retning, og derved skabe pres på os for at acceptere deres krav. F.eks. da Putin satte syrere, med flerårig ophold i Rusland, på et tog til Murmansk, videre til Nikel, hvorfra de, nu på cykel, blev gelejdet over grænsen til Norge. Det blev et par tusinde. Jeg har, via tysk tv, set, og hørt dem tale om deres rejse. Samtidigt “hjalp” tyrkerne i tusindvis af flygtninge over havet til Grækenland. Så det er de facto den gamle KGB-doktrin: det gælder om at destabilisere Europa, så kan vi bedre styre vore egne.
    I Afrika er det lidt anderledes: der er også undertrykkelse, og fattigdom, men ikke så meget regulær krig. Til gengæld er der kommerciel tv, der viser en ufattelig rigdom i Europa, lidt lige som dengang vore oldeforældre hørte om de fine muligheder i USA: vi har jo alle en arveonkel eller -tante derovre, ikk’? Mange afrikanere taler et rimeligt godt engelsk, og har familie, der har været i England, enten som studerende eller som soldat: de skulle jo uddannes til tjeneste i kolonimagtens apparat, længere er det jo ikke siden. Derfor sad der tusindvis af migranter i Junglen i Calais: de kunne ikke fransk, men engelsk, og de havde familie-relationer i England. Og de havde lånt til rejsen, de penge skal betales tilbage, ellers ryger familiens marker derhjemme, så derfor: de SKAL over, som Farmer skriver.
    Min datter har boet i Guinea-Bissau i et år, arbejdet i by og på land, og med tætte relationer til befolkningen. Min søster boede 3 år i Tanzania, og begge kan bekræfte Farmers udlægning.Jeg sponserer en lille skole i Tranquebar, skal derned igen den 15.ds, og de har heller ikke nogen forestilling om, hvad det vil sige at leve i et land, hvor du er nødt til at bygge isolerede huse for at overleve. 2 vinder isat koster her 20.000 kroner, inkl. moms. Det er 200.000 rupees. De tager sig til hovedet: de vinduer må da være lavet af guld: for 25.000 rupees kan Raja drive en skole med 8 lærere i en måned. Min kones silkesari, 5 meter håndvævet, i det smukkeste mønster med guldtråde, koster 3.200 rupees: 320 kroner! Så er det da bare om at komme afsted til Danmark, or what?

    AagePK

    Sunday, November 6, 2016 at 8:49 UTC

    • Ja, jeg har også hørt om hvordan myndigheder hjælper flygtninge på vej. Det, som man kaldte “Balkanruten” var jo ikke en vandretur, men stats-sponsorerede togafgange, hvori man medtog flygtninge. Jeg vidste også, at Tyrkerne har fingre med i spillet.

      Jeg tænker at vi ved for lidt. Hvis jeg skulle afsløre og løse op for problematikkerne ville jeg som det første få udbredt konklusionerne af de ting om flygtningeruter og “sponsoreret transport”, som du nævner, som vi ved fra dokumentarer og ikke fra myndighederne.

      Jeg har lyst til at opsætte og illustrere sidste del af din kommentar.

      Iøvrigt ønsker jeg god rejse – ja, det må være en dejlig tur til Tranquebar, især når man kan gøre nytte som sponsor!

      Donald

      Sunday, November 6, 2016 at 11:25 UTC

      • I Trankebar mødte vi en ung mand, der var på vej til at indgå ægteskab, arrangeret, selvfølgeligt, med en lokal pige. Han havde aldrig før hørt om et Dansborg, eller dansk handelstation, dansk historie i Indien. Vi var selvfølgeligt mere end villige til at løfte sløret!🙂
        Men han boede og arbejdede i England. Så han kendte til priser i London, på bolig, på skat, på mad.Så han kunne køle sin indiske omgangskredses måske overdrevne forventninger til ideen om at flytte til England. Bl.a derfor har vi også inviteret en ung, entreprenant mand på besøg næste år. Han skal rundt en måned for at lære om landet, men også se på virksomheder inden for sit felt, han er biokemiker, lige som 2 af mine niecer, og desuden guide i Trankebar. Så han får også lige en tur på Egeskov og Kronborg! Og fregatten Jylland!

        AagePK

        Monday, November 7, 2016 at 7:04 UTC

        • Den rare historie- og engelsklærer i min gymnasietid mente at fornuftsægteskaber var … tadaaaa … fornuftige.🙂

          Ja, den unge mand får da sit livs oplevelse! Men hvorfor Egeskov? Hvorfor ikke hellere Lindø nå nej det er gået ned, men så et andet skibsværft eller en vindmøllefabrik, kunstmuseet i Odense, hedder det “Brandts Klædefabrik”? og er det et eksempel på industribygninger af høj kvalitet? Nåja, det er bare mig der mener at overklassebygninger er til for at imponere rakket.

          Det var en morsom artikel i information lørdag, hvori det hed at “de fattige betalte for at se de rige huse” (fx. i Newport, Rhode Island, hvor Ellen så vidt jeg husker lige netop har været).

          Jeg kan selvfølgelig godt se det smukke i en bygning med dejlige lyse stuer, masser af plads, mange soveværelser og toiletter og badeværelser, og lys vinterhavestue, lukket gård, bibliotek, pejsestue, værksted, gartneri, garage, pulterrum og gæstebolig.

          Men jeg vil hellere forstå hvordan samfundet er skruet sammen, når jeg nu kommer fra Trankebar og ser et land med en samfundsorden, der er lidt anderledes en min hjemlige.

          Jeg tænkte flere gange på “hvordan verden er skruet sammen” – det sad min søn og jeg og filosoferede over på et plan, som jeg vil kalde fredagsbajer-plan, eller måske køkkenfilosofi-plan. Man gør sig faktisk tanker af den art hele tiden, og med ufuldkomne informationer at trække på, ender man ofte med en eller to misforståelser.🙂

          Donald

          Tuesday, November 8, 2016 at 0:02 UTC

          • Lagde du mærke til sætningen:” se på virksomheder indenfor sit felt:” ? Han er turistguide. Og derfor skal han se på de fænomener, der prægede de mennesker, der fra Danmark drog til Trankebar og fortsatte livet der på næsten samme måde: byggede Dansborg som kopi af fortifikationerne ved Kronborg, byggede danske kirker, skoler, sygehuse. Så kan han bedre forklare de lokale, som strømmer til Trankebar, hvad der ligger bag.
            Desuden skal han se på whisky-brænderier: hans familie lærte at brænde helt tilbage i danskertiden, og fik en position derved: de husker danskertiden som noget meget positivt, men englændernes, da de flyttede administration og derved kulturlivet, til Madras/Chennai, som en nedgangsperiode.
            Men selvfølgeligt skal han da også se, hvad Danmark har udviklet sig til siden. I Indien har man jo levet af at skrotte de skibe, der blev bygget på Lindø, såehhh…😉

            AagePK

            Tuesday, November 8, 2016 at 8:08 UTC

            • OK ja, turistguide, det er klart at så må man vide, hvad der fanger fantasien og tiltrækker rejsende. Det er sjovere at se Egeskov end at se resterne af Saxogade og nedlagte jernstøberier. De billeder, jeg har set fra strandene ved Chittagong, Bangladesh, hvor også gamle danske færger bliver nedhugget, er ikke særligt smukke. Skibene kan ses “fra luften” i Google Earth.

              Men både turistguider og andre vil uvilkårligt tænke på at det er underligt, at det kan betale sig at lade 1000 mand skille et stor skib ad og derefter sælge stålpladerne til omsmeltning eller gadebelægning, og at det ville være bedre at se en moderne stålskibsvirksomhed, som kan tjene penge (de mest spændende just nu er nok de sydkoreanske værfter).

              Det skulle nødigt føre til at turistguiden fortæller, at der er guld på gaderne i de rige lande, men snarere til at han siger “der er noget grundlæggende galt med bytteforholdet”.

              Whisky-brænderier er en glimrende forretning! Det er oplagt at gennemhulle det ry, som de dyreste skotske whisky’er har – de kan være fulde af fusel! Har selv prøvet det! Japanerne er også gået ind i fremstillingen af whisky og er så vidt jeg ved helt uden religiøse fordomme vedrørende berømte destillerier.🙂 De fleste “blended” whisky er bedre end “single malt”. (!)

              Historien om Tranquebar bliver mere og mere interessant, jo mere du fortæller om videreførelse af livsformen med skoler og hospitaler, nej sygehuse – er det virkelig rigtigt?

              Donald

              Tuesday, November 8, 2016 at 10:52 UTC

            • Både i Trankebar og Serampore, oppe ved Kolkatta, Huglifloden, levede danskerne såvidt muligt en dansk tilværelse. Det lokale voodoo var ikke godt nok for dem. Desuden havde de jo Chr 4-tal i røret for at fremme kristendom og alt det der. Det blev videreført under pietismen, og så blev Ziegenbalg sendt derned, og så skete der ting og sager, der stadig står gny om: biblen på tamil, men også de indiske guders slægtsforhold skrev han om, over 300 bøger på tamil, hvortved han fik en enestående staus, som stadig sættes utroligt højt: han skabte ikke det skrevne sprog, men gjorde egnet til trykning. I Serampore står indiens ældste universitet. Den indiske botaniske have, selv indisk tedyrkning, hviler på en danskers skuldre. Jo, også her:”endog så vidt om jorden, man hører danskens hammerslag.” Eller sådan noget…😉

              AagePK

              Tuesday, November 8, 2016 at 11:09 UTC

  4. @AagePK: Ja, Ziegenbalg husker jeg nu. Det er jo gribende, en spændende historie. Måske har det haft nogen betydning for ham og andre danskere, at København i 15-16-1700-tallet ikke var så ren og smuk – så Indiens byer har nok ikke virket så afskrækkende.

    Jeg har en fornemmelse af at den nuværende Tranquebar – Tharangambadi – er bedre end mange andre lokaliteter i Indien. Men hvad ved jeg – jeg ved kun at i store lande kan man køre flere hundrede kilometer i alle retninger og at efter 30 km er man i et andet “territorium”.

    Donald

    Tuesday, November 8, 2016 at 12:55 UTC

    • Prøv engelsk wiki: Indian Museum: manden, der byggede det, hed Nathaniel Wallich og var læge fra København. Klikker du på hans navn i artiklen, vil du forbløffes: han var bl.m.a. med til at finde den originale lokale indiske te i Himalaya. Hans herbarium i Kew er et af Verdens mest omfattende.

      AagePK

      Tuesday, November 8, 2016 at 13:05 UTC

      • Det har været et spændende liv! Kew Gardens er iøvrigt en af de ting, jeg bør tage til London for at se. Men jeg tror det er svært at finde parkering og billigt logi. Men næste sommer – så må jeg prøve.

        Der står at Wallich(1785-1854 – altså længe efter Linné) i Frederiksnagor begyndte at dyrke sin interesse for botanik, og han i løbet af 40 år samlede og registrerede 9000 arter!

        Prøver at forstå hvor mange det er, og hvordan man skal huske dem … det er jo enormt stort arbejde!

        I 30 år var han direktør for det Britiske Østindiens Kompagnis botaniske have i Calcutta. Han grundlagde Asiens første natur- og kulturhistoriske museum og opdagede, som kronen på værket, den indiske teplante, der blev en af kolonitidens vigtigste handelsvare.

        Donald

        Wednesday, November 9, 2016 at 12:10 UTC

        • Der var jo hverken fjernsyn, facebook eller blog, der kunne distrahere. Selv posten var det lige så småt med som i post-nord-tiderne nu!😉

          AagePK

          Wednesday, November 9, 2016 at 12:20 UTC

          • Ja det er da i det mindste en del af historien, men jeg vil nu tro, at der i hine tider gik mere tid med alle andre ting, lige fra transport og indkøb til indsamling af videnskabeligt materiale🙂

            Donald

            Wednesday, November 9, 2016 at 12:41 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s