Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Gad vide om der bliver offentligt toilet dér

with 10 comments

Det går fremad med byggeri af //Naturrum//

Det går fremad med byggeri af //Naturrum//

Der er efterhånden mange havkajakker i området - og drage-surfere

Der er efterhånden mange havkajakker i området
foruden drage-surfere

Den friske brise tiltrak mange kite-surfere

Den friske brise tiltrak mange kite-surfere

Der var jo et såkaldt tissehus på dette sted, så der må være vandtilførsel og afløb. Et offentligt toilet er meget nødvendigt, når stranden – hele strækningen over til Melby og Liseleje – på en sommerdag besøges af tusinder af gæster. Der er så mange biler, at parkeringspladsen er fuld.

Comments (link).

Written by Donald

Friday, October 28, 2016 at 7:08 UTC

Posted in Hav

Tagged with

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hadde vel vært kjekt med et “tissehus”?
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Friday, October 28, 2016 at 18:25 UTC

    • Da jeg var barn og ung var det en årlig fornøjelse at tage toget til Tisvildeleje og gå til stranden og gå i vandet. Stranden er meget flot. Men når der er flere tusinde gæster er det nok “kjekt” at have et tissehus🙂 Jeg er gætter at man vil lave et lille toilet igen her, foruden plads til kajakker og et kontor til en “Naturvejleder”.

      Klem på dig🙂

      Donald

      Friday, October 28, 2016 at 18:52 UTC

  2. Hvorfor tror du, der bliver plads til kajakker? Et naturrum er da vel et sted med information om den specielle lokale natur. Jeg har selv roet en del kajak, også Danmarksmesterskaber, men kajakker overlades da som regel til klubberne, det har da hidtils ikke været en offentlig opgave.
    Og hvis der bliver et rum til nydelse af madpakker og deslige, er det vel for almenheden, og ikke specielle grupper.
    Hedder det ikke nissehuset på norsk?🙂

    AagePK

    Friday, October 28, 2016 at 19:34 UTC

    • Nissehus, jo! Min barndomsveninde sagde – ved officielle lejligheder – “Jeg skal lige telefonisse!” og hendes mor, den rare dame, syntes det var så sprogligt brilliant. Hun, moderen, introducerede mig til Fado, men jeg forstod ikke så meget portugisisk. Jeg var mere til Bach end til Fado.

      Nå til sagen, hvor havde jeg den underlige idé fra … du sætter mig somme tider på nogle skrappe opgaver!

      Av det ser meget småt ud – hvis man klikker og forstørrer, så kan man se at der er afsat plads til kajakker og livredningsudstyr i højre side af tegningen (er det mon øst eller vest?)

      Heldigvis har jeg lidt system på webloggen, så man kan søge efter “Naturrum” og så finder man flere indlæg, som – i nogen grad – følger udviklingen, først med vedtagelse af Naturrum som en ansporing til at få folk ud af byerne og dernæst som et tiltag til at sprede viden. Jeg synes det er en god idé.

      Selv om jeg var vred og skuffet over at man ville lave om på min barndoms og ungdoms tissehus, så var jeg ikke så kjed af at man ville formidle mere natur på en morsom måde. Det skal være sjovt at lære. Vi har alt for mange, som står af og ikke vil mere (jeg var desværre også én af dem, på et tidspunkt, hvor jeg heldigvis alligevel havde fået en ballast, så jeg kunne komme videre, senere.)

      Donald

      Friday, October 28, 2016 at 21:17 UTC

      • Thought I it not enough: det er livredningskajakker! Altså sådan nogle, som David Hasselhoffs venner i GayWatch (eller var det BayWatch?) reddede yppige blonde blondiner med.😉
        Altså ikke havkajakker, men sådan nogle kortere nogle, der bedre kan håndteres i havstokkens bølgebrus, som kan vende på en tallerken, og uden at kværne ind i nakken på dem, de skulle have reddet. De kaldes også sit-on-top, fordi man skal kunne smutte hurtigt i og ud af dem: i en havkajak gælder det jo om at blive i kajakken, også selv om den vender bunden i vejret; i så fald skal man kunne fortsætte, så det bliver en grønlænder-vending.
        Jeg kan kun de halve!🙂

        AagePK

        Saturday, October 29, 2016 at 5:55 UTC

        • P(i)S: Der bliver da rigeligt med muligheder for at tisse: hele 7 toiletter finder jeg: 3 til damer, 3 til herrer, og et til fælleskønnede, med pusleplads, og handicappede.

          AagePK

          Saturday, October 29, 2016 at 6:13 UTC

          • Ja heldigvis og jeg håber de bliver offentligt tilgængelige! det var da godt at man ikke nedlægger toiletfunktionen.

            Donald

            Saturday, October 29, 2016 at 10:51 UTC

        • Aha, det er for viderekomne! Jeg tænkte oprindeligt, da jeg så tegningen, at det var lidt underligt at man afsatte plads til 3 kajakker, når der ikke var en kajakforening (Roklub), men tænkte at det kunne jo være fordi man håbede, at dette lille tiltag kunne øge interessen, så man dernæst ville gå igang med klubhus til roforeninger og sejlklubber. Man ville jo egentlig gerne have en havn i Tisvildeleje, men har afstået fra det pga. at der ikke er en ordentlig bred vej fra Regionsvej (Amtsvej) til Strandparkeringen. M.a.o. der ville blive trafikkaos med mindre man exproprierede til en bred trafikåre, og den ville blive lang, 2-3 km som der ikke er økonomisk basis for at oprette.

          For 25 år siden så jeg imidlertid et andet kort – et hemmeligt, nærmest, – som viste, hvordan man i 1950’erne havde tænkt at lave en forlængelse af Amtsvejen, så den gik over et mosedrag og ned gennem en mark, ned til Rågeleje, – dér ville det være (lidt) lettere at bygge en stor vej. Imidlertid er den ikke blevet til noget og jeg er bange for at man ikke engang har tinglyst forbehold.

          Det går op for mig at en “halv grønlændervending” må være noget med at man vælter …

          Får man ikke krampe i læggene, når man sidder på flad bund i en lavbundet kajak?

          Donald

          Saturday, October 29, 2016 at 10:50 UTC

          • Siddestilen i en kajak skifter man, så man ikke bliver øm bagi eller får kramper, der er rigeligt med rum til (halv)høje knæløft.😉 Jeg har siddet i alle de 11 timer, det tog mig at padle Ærø eller Tåsinge rundt. Man kan sagtens tage en kaffetår og madpakke undervejs. Turene er på 60-70 km, sidstnævnte blev mere barsk end forudset, selv om jeg tjekkede DMI indgående inden turen: skolens anemometer viste 13,7 m/sek, da jeg kom hjem. Og i Ærøskøbing havde man sløjfet både kapsejlads for oceangående kapsejlere, og den dertil hørende afslutning med stort fyrværkeri.

            AagePK

            Saturday, October 29, 2016 at 15:16 UTC

            • Det må jeg sige, jeg kan dårligt tåle at sidde en time i bilen før jeg får ondt i ben og baller og ryg. Menb måske er jeg ved at være for gammel til at kunne huske og forstå, hvor let man bevæger sig, når man er rask og rørig.

              Jeg gætter at det var Ærø, du sejlede rundt om – hvorfor skriver du “alle de 11 timer, det tog mig at padle Ærø eller Tåsinge rundt.”? Enten eller? Både og? Det ville forresten være en god titel til en saftig kritik af Søren Kierkegaard!

              13.7 m/sek meget vind, ja! Dansk Wikipedia Beaufort kalder det “hård vind”, engelsk strong breeze, men jeg ville egentlig hellere sige kuling; stiv kuling er trinet over, fra 13.9 – 17.1 m/sec. engelsk moderate gale – og det er meget, det ved jeg godt.

              Var det på grund af vinden, at man aflyste i Ærøskøbing? Surferne her kommer rendende, når der er stærk kuling. Fyrværkeri derimod, det ville jeg ikke brænde af i blæsevejr.

              Beaufort skalaen, som jo egentlig oprindeligt var for søfolk, oversætter kuling til gale, men 13.9 har flere betegnelser, high wind, moderate gale, near gale. Man kan fornemme ud fra de tre betegnelser, at gale egentlig skulle være noget mere vind.

              Anemometer lyder som en god ting. Nu flipper jeg helt ud: Det giver jo én lyst til at opfinde et Anemone-meter. Et forårs-måleinstrument, som trompeterer, når temperaturen kommer over 6 grader og udsender andre lyde ved hhv. sidste nattefrost, første mælkebøtte og ved – tadaaaa!!! anemone-udspring!

              Donald

              Saturday, October 29, 2016 at 17:03 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s