Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

De sædvanlige trolletræer og lidt mere sollys

with 8 comments

Trolleskoven kan være vanskelig at fotografere, i sollys er farverne mere friske, men kontrasterne er for store, skyggerne bliver sorte

Trolleskoven kan være vanskelig at fotografere, i sollys er farverne mere friske, men kontrasterne er for store, skyggerne bliver sorte

Der kan være flere forklaringer på sygdommen, som gør træerne forkrøblede

Der kan være flere forklaringer på sygdommen, som gør træerne forkrøblede

Det samme og alligevel ikke det samme som man altid ser

Det samme og alligevel ikke det samme som man altid ser

Kommentarer …

Written by Donald

Wednesday, October 26, 2016 at 0:42 UTC

Posted in Hav, Skov og have

Tagged with , ,

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Søde Donald, det hedder en trold på dansk. En troll er “en person der med overlæg generer andre personer på nettet”, så trolleskoven er dermed en skov, der med overlæg … osv😀
    Men troldeskove kan vi godt lide🙂

    Ellen

    Wednesday, October 26, 2016 at 9:14 UTC

    • Ja ja Ellen, noget skulle jeg jo gøre for at trække en kommentar. Bare man kan forstå sætningen, så er jeg glad. Der er så mange danske sætninger, som jeg ikke kan forstå, fordi de prøver at være “korrekte” ud fra normer, som laves af nogle mennesker, som jeg er uenig med. Men jeg beundrer din evne til at spotte afvigelser fra Retskrivningsordbogen. Hvor mange sprog har lige en retskrivningsordbog? Hvorfor er det mon nødvendigt for danskerne?

      Det Englishe “troll” er det samme ord som RSO-trold og norsk troll, etymologien er den samme, problemet er at nogle danskere vil markere et stød med ‘d’, uden at tage hensyn til at stødet er siællandsk (og måske jydsk) dialekt (bruges fx ikke på Fyn, Lolland-Falster, Bornholm). Andre steder i dansk stavning markerer man ikke stød med ‘d’ (smlgn. hylle/hylde, forskellige ord, samme udtale, forskellig stavning – jo der er en forklaring af en slags, men den er langt ude). Er dansk stavning ikke lidt fortænkt? Kunstig?

      Anyway, jeg nyder at finde på alternative stavemåder, således at de, der bruger stavevarianter, ikke skal slåes i hovedet med at de ikke slavisk følger retskrivningsordbogens anbefalinger.

      Donald

      Wednesday, October 26, 2016 at 10:29 UTC

  2. Fantastisk smukke og majestætiske træer, selvom de er blevet ‘troldede’!

    www.skøreliv.dk

    Wednesday, October 26, 2016 at 11:10 UTC

    • Som du er inde på: d’et i trold angiver stød, og det er velanbragt: i rigsdansk har vi stød, i visse dialekter har vi ikke. Se på kortet her i linket: http://www.dialekt.ku.dk/dialekter/dialekttraek/stoed/ , det meste af landet har altså faktisk stød. Det er så væsentligt et træk ved det danske sprog, at man risikerer voldsomme miforståelser, hvis man ignorerer dette, og glemmer at markere for stød: Hunden gør, det lille kræ. Hvad gør den? Tisser den på tæppet, skal den vel med i DF?
      Hvis du døer, arver jeg døren. Kan du nåe det? Eller kan du…, nå, det kunne du så ikke….
      Men du glemmer vist, at al kommunikation, især skriftlig bygger på fælles mulighed for genkendelse, og ikke efter, hvor pænt et ord ser ud: sidstnævnte er jo individualistisk, sprog er fælles. Desværre har visse sprogrøgtere glemt dette, renset for dem grimme konstruktioner ud, og på den måde har vi fået flere ord, der skal dække flere begreber: dør, gør, sår, det næste bliver jo nok trol og man.🙂
      For øvrigt er troll på engelsk et ret nyt låneord, indtil da var troll en måde at fiske på.😉

      AagePK

      Wednesday, October 26, 2016 at 18:05 UTC

      • PS: for lige at demonstrere et af mine egne fejlopfattelser: som opvokset 4-sproget, med dansk, sønderjysk (nej, det er ikke bare en dialekt, der er SÅ store forskelle, at det lige som svensk og norsk MÅ regnes for et sprog!), tysk og plattysk (det samme her, plattysk er mere beslægtet med hollandsk end med højtysk!) bliver man meget opmærksom på lydelige og hørbare forskelle; det er en del af et barns overlevelses-strategier at kunne identificere omgivelsernes ligheder og forskelle. Så når folk, som folk er flest, udtaler ordet hårdknude UDEN stød, som d’et ellers indikerer, så opfattede jeg det som hårknude. Det var helt naturligt for mig, som ung havde jeg meget langt hår: når det gik i knude, var det svært at rede ud, det var en værre hårknude. Og jeg var da voksen, før det gik op for mig, at det virkeligt hedder: Hårdknude!
        Gad vide, hvornår Sprognævnet accepterer hårknude, bare vi er mange nok, der skriver det således. Majornæse!

        AagePK

        Thursday, October 27, 2016 at 10:49 UTC

      • Jeg kan næsten ikke være mere enig! Tak for kommentar og belæring! Jeg kunne være lidt syrlig og sige at fynboer, indvånere på Ærø og andre øer i Det Fynske Øhav, Lolland Falster og vistnok SydSjælland ikke rigtig forstår noget, fordi de mangler stød i udtalen af dør, såbed, se, ser, såe’, osv. men jeg tror ikke at ironi egner sig til venlige enige kommentarer.

        Sagen er, at jeg som første ting i engelsk-studiet lærte at grænsen mellem de forskellige sprog er flydende, og som bekjendt sker sprogfornyelse ved at kreative mennesker savner ord for noget eller måske bruger ordene på en anden måde, begynder at stave mere logisk eller somme tider ulogisk, linie, linje, ninja, John, osv. Det er som om at Nordmændene på nogle punkter er mere intelligente end danerne, som er alt for underdanige overfor Dansk Retskrivningsordbog.

        Jeg har endnu ikke fået researchet på, hvor mange lande, der har noget, der svarer til Retskrivningsordbogen – men jeg husker fra tidligere, at Engelske ordbøger ikke autoriseres af en regerings-udnævnt enhed, men af de forskellige universiteter, og jeg har jo også set, at der er forskellige varianter af de engelske ord – men på den anden side var den spanske konge i Spanien ret skrap i 1525, da han bad om at få udarbejdet en ordbog, som alle embedsmænd skulle holde sig til (det gjorde de så alligevel ikke helt) og den strid om ord har holdt sig til i dag, hvor Barcelona mener at de ere mere spanske end beboerne i de øvrige provinser. Det ved du jo nok efter at have været en tur til området ved Biscayen, Asturias, med de utroligt smukke huse i naturpark i uvejsomme bjergegne.

        Several independent Christian kingdoms and mostly independent political entities (Asturias, León, Galicia, Castile, Navarre, Aragon, Catalonia) were formed by their own inhabitants’ efforts under aristocratic leadership.

        Ideen med ordbogen er som du siger at gøre ting mere forståelige, men problemet med en sprogmyndighed på linie med en monopol-industri er, at man ofte får nogle tåbelige beslutninger. Der er faktisk bevis for at mennesker ikke er så kloge som de tror de er, det er gruppearbejde, og ganske få enkelte menneskers opfindsomhed, som tilsammen sørger for fremskridt. Den enkelte “opfindsomme” ville endda ikke kunne gøre noget uden en eller anden form for støtte. Der var en meget interessant udsendelse, som fortalte historien om tilsætning af bly i benzinen. Det var både morsomt og foruroligende at høre om den kamp, der skulle til at afskaffe bly i benzin. Clair Cameron Patterson accidentally discovered the pollution

        Donald

        Thursday, October 27, 2016 at 11:18 UTC

        • Tyskland har lige været igennem/er stadig midt i en strid om ord, bogstaveligt! talt!: Slesvig-Holsten vil f.eks ikke finde sig i dekretet om at afskaffe ß og erstatte det med to s-er, altså dobbelt-s. Det giver god mening at protestere, fordi der findes sammensatte ord, hvor du så vil have 3 esser efter hinanden. Og meget mere.
          Egentligt havde man ikke nogen statslig udarbejdet ordbog, men forlaget Duden har altid været så vægtig, at deres ordbøger altid har været den autorative kilde.
          Helt anderledes i Frankrig, hvor hvert eneste ord bliver vejet og defineret af Accademi Francaise, såvidt jeg husker; derfor var fransk jo også i mange år det internationalt anerkendte diplomatsprog, da det udelukkede tolkninger.
          På Island derimod er det folkets gruppearbejde: ethvert nyt begreb, kommende udefra eller fra øen selv, bliver diskuteret i medierne, indtil man er enige om en betegnelse herfor. Vi har haft lidt af det samme i Danmark: ordet bil er resultatet af en konkurrence i Politiken. Der syntes man, at det tyske Automobil var for langt og uhandy. Handy har man så ikke kunne skændes om!🙂

          AagePK

          Thursday, October 27, 2016 at 11:31 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s