Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Computersikkerhed for 25 år siden

leave a comment »

Historien om den reddede fisker fortsætter her. Jeg kom i kontakt med ham fordi der var en lille forening, Microcomputer User Group, MUG/MCUG, som var blandt de første til at etablere et netværk – dengang, for ca. 28 år siden var det via telefon og modem. N var straks med på computeranvendelse og brugte det – som de fleste dengang – til at få virksomhedsregnskaber gjort lidt lettere. Jeg kan ikke overskue alt, hvad der skete af forfærdeligt uprofessionelle ting dengang, men én ting var sikker, folk havde regnskaber på harddiske, som kunne gå i stykker. Man skulle simpelthen være klar over at man kunne risikere at tabe alle sine data hele tiden, hvert eneste sekund kunne det ske.

Det havde vores fisker styr på. Han var en af de første, som viste mig at kopi til en anden (flytbar) harddisk er den hurtigste og bedste form for “sikkerhedskopi” (backup) som man kan ønske sig.

Computer-sikkerhed betød dengang, at man sørgede for at hardwaren fungerede, at der var extra kopier af alting. I dag betyder det jo snarere at man ikke bliver hacket ved uautoriseret adgang fra Internettet.

Hvis ikke man havde mange gode backupper, så kunne man gå fallit. Så vores fisker blev IT-konsulent og skatte-hjælper for nogle firmaer, og ét af dem, et pølsefirma i Kjødbyen, havde pludselig tabt alle sine data. Nu skrev man heldigvis det meste ud dengang, men mange af kreditterne var ikke til at få fat på, og harddisken var det eneste sted, hvor man havde noteret leverancer på kredit. Da man nu ikke kunne få pengene med mindre kunderne var ærlige og selv sagde til (og det var en sjældenhed) så tabte firmaet mange penge og var iflg. N tæt på at gå fallit. Man kørte jo ikke med de store overskud, når man ligger i konkurrence med andre pølsefirmaer i Kjødbyen.

Moralen er, at man aldrig skal forlade et system, der virker (papir-regnskaber, skatte-systemer, togsystemer, politisags-systemer) før man har noget nyt, som er gennemprøvet. Joeh jeg ved godt at det er gået helt godt i langt de fleste tilfælde. Fx. var et af de rigtig store firmaer, SAP, i stand til at erstatte NESA’s IT-systemer i ét hug. Det var selvfølgelig dyrt, men det var også godt. Det er ikke altid tilfældet, og det er et emne til en anden gang (og måske et andet forum).

Written by Donald

Wednesday, October 19, 2016 at 14:32 UTC

Posted in Brok

Tagged with

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s