Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Produktudvikling – første herhjemme var Lammefjord

with 9 comments

Det tror jeg i hvert fald, – at første område herhjemme, som begyndte at “profilere sig”, brande sig, markedsføre sig som noget særligt, var Lammefjords-planteavlerne, som både havde bedre gulerødder (det sagde de i hvert fald) og bedre kartofler. Var det ikke også dem, som i min levetid begyndte at markedsføre asparges-kartofler?

Samsø kartofler, vaskede og klar til kogning

Samsø kartofler, vaskede og klar til kogning

Hallo …

Inddæmning og dræning af Lammefjorden er en underlig historie. Ser man efter på websites, som handler om inddæmning og forsøgene på at udvide landbrugsområder efter 1864 og tabet af Sønderjylland, så ser det ud som om at inddæmningen af Lammefjorden var en underskudsforretning. Men mon ikke det er med denne som med så mange andre ting, at det kommer an på perspektivet? Hvis vi ser på området i dag producerer det stor værdi i fødevarer og forsyningssikkerhed til København.

Jeg ved ikke hvornår Lammefjords-gulerødder blev et mærke, men jeg husker at min far nævnte det, da jeg var barn. Han begyndte at handle med kartofler en-gros ca. 1960.

Written by Donald

Thursday, October 6, 2016 at 11:20 UTC

Posted in Blogosofi, Mark

Tagged with , ,

9 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Nu var der jo også Samsø, der allerede i Holger Drachmanns tid, og vist på hans foranledning, eksporterede nye Samsø-kartofler, noget indtil da uhørt: det var jo kuvøseguf, de var jo ikke udvokset! Men mon ikke Holger og hans kunstnervenner havde fået bacillen i Frankrig, hvor der var tradition for at servere nye kartofler og gulerødder, det viste velstand.

    AagePK

    Thursday, October 6, 2016 at 20:15 UTC

    • Var Samsø så tidligt ude? så taler vi 1890 plus minus et par årtier?! Det vidste jeg ikke, jeg troede det begyndte i 1920’erne. Men det er rigtignok inspireret af Fransk madkultur, de er suveræne. Den franske chef fortalte mig om chef-akademiet, om uddannelse i kokkegerningen, som går fra den ene ende af produktionen til ganen (nej ikke til den anden ende!)

      Donald

      Thursday, October 6, 2016 at 20:46 UTC

      • Vi må heller ikke glemme ostene: efterhånden fik producenterne af de oprindelige oste som Gruyere, Tilsit, Edam, osv jo patent, eller eneret, til de oprindelige geografiske navne, og så måtte man herhjemme finde på nye navne: Havarti, Esrom, Samsø, Svendbo. Og det har fortsat helt op til i dag, hvor grækerne, på fejlagtigt grundlag, fik eneret på Feta: navnet er ikke græsk, første omtale, som grækerne henviser til som bevis, er i Odysseen, hvor kyklopen Polyfem laver feta: men Polyfem var jo netop ikke græker, han boede jo på den anden side af Messina-strædet, det har de da før påstået. En énøjet græker? De slog 3 kors for sig!😉
        Og gorgonzola blev til danablue, den er ikke beskyttet, det er Danish Blue til gengæld, og den har en gammel ven hentet guld på ved verdensostekonkurrencen. Lige som min onkel Valdemar Kürstein fik guld for myseost i Bruxelles engang, da han arbejdede for Trocks forenede Mejerier. Min oldemor Wilhelmine, hans søster, arbejdede i huset hos Trock. Deres datter blev en ret kendt væver, i Sønderborg, mener jeg. Så, nu løb tastaturet af med mig.
        Men ostene var tidlige brands.

        AagePK

        Friday, October 7, 2016 at 10:52 UTC

        • Min far havde en lille reklamebog med de “nye” navne på ostene, det har været omkring 1954. De måtte ikke hedde emmenthaler, som du siger, og “Samsø” er jo oplagt som branding af en ost, men det var da efter at landbruget var begyndt at arbejde med export-branding, ikke sandt? – men hvor kommer navnet “havarti” mon fra?

          Donald

          Friday, October 7, 2016 at 15:58 UTC

        • Du må lave et spændende familiealbum, hvis ikke du allerede har lavet det!

          Donald

          Friday, October 7, 2016 at 16:01 UTC

          • Jeg har flere, og et pænt vidtspændende familieregister, bygget på Jehovitternes program, de er ret gode til det der. Men det er på en stand-alone-bærbar, der skal nødig fifles. Til gengæld er computeren for gammel til min nye printer, hva’ pokker gør jeg, niecerne vil gerne have deres personlige stamtavle.
            Nå, men videnommad.dk har en fin oversigt over ostene og deres historie: Esrom er den ældste, sandsynligvis fra før reformationen, skabt på klosteret der. Havarti er fra Hanne Nielsens Havartigården, Øverød ved Holte: hun rejste meget og kom hjem og genopfandt flere oste, inspireret af udenlandske oste. Hun var født i 1829. Som jeg vist nævnte, er Tilsit, ved Kaliningrad, oprindelsesstedet for Havartiosten. Danbo er en fed steppeost, ovre fra Trakhenen vist, grænseområdet Rusland-Polen-Preussen. Den er fra 1897. Jeg kan huske fra den tyske brugs i min barndoms Slesvig, at de danske oste blev betegnet Dänischer Tilsiter, og Dänische Steppenkäse.

            AagePK

            Friday, October 7, 2016 at 18:56 UTC

            • Printer-problemet er det, som jeg først får tænkt på, der må være en løsning, hvordan er min nye printer tilsluttet, hvordan skriver den textfiler – det er jeg faktisk ikke klar over om den kan. Det meste jeg “sender” til print er PS – post-script, et printer-“sprog” som er lavet af “Adobe”, dem med både photoshop og video-editor, og publiceringsprogrammer.

              Men jeg vil tro at min – og de fleste lavpris laserprintere – har mulighed for at printe bogstav-efter-bogstav i text-modus. Det var mange ting på en gang, rent teknisk er det faktisk mere kompliceret og kan fylde et par sider at beskrive hvordan man skal undersøge det, hvis det ikke står i brugervejledningen. Og hvis jeg skal sidde ved siden af og forklare det, støder man ofte ind i en række forkerte opfattelser af, hvad der sker, og så skal man jo også liiige snakke om dem. Blandt andet bliver order “driver” brugt til at betyde mindst to vidt forskellige ting. En opgave, med “liiige” vides at være en explosiv opgave indenfor IT-opgaver.

              Men kort sagt, hvis du kan lave en linie med “plain text” og sende den til printeren, så kan en computer med et Microsoft (eller Unix/Linux) styresystem også sende det som en plain textfil til printeren. Dermed er første hurdle overstået. Hvis den gamle er en Apple, så står jeg – der er for mange underlige ting med mindre det er en server.

              Havarti, en. (efter Havarti, navn på en gård i Søllerød på Sjælland, hvor der i det 19.årh. fremstilledes en særlig kendt ost) dansk tilsitterost. Bek.​Nr.80 13/3 1952.§1. og samme forklaring i Nudansk Ordbog, som ellers har rigtige etymologier! Hvorfor forklarer man ikke ophav til gårdens navn? Nu gætter jeg “Ti bønder havarerede på dette sted, og en af de ti, Jens Hansen, slog sig ned og byggede en gård og gav den navnet Havari #Ti” hvilket senere blev sammentrukket til Havarti.

              Jeg har ofte undret mig over hvor oste-kulturen/typen Danbo kom fra, jeg kunne godt se det ikke var af typen Emmenthaler, men jeg troede det var Holland, med Gouda og Edam, som havde givet navn til Danbo. Iøvrigt kan man nutildags få “Emmenthaler” fra Tyskland, ligger Emmen i Tyskland? Jeg troede det var Schweiz. Svejts. Oj. Det er det også. Plagiaterne har heller ikke den gode ægte smag, der includerer en “nøddeagtig eftersmag” … Nå – nok om det!🙂

              Donald

              Saturday, October 8, 2016 at 9:40 UTC

            • Problemet er forbindels: de nye printere er lavet efter Harald Blåtands opskrift: Bluetooth. Altså trådløs. Og så løs på tråden er min gamle Targa Visionary 1600 jo ikke. Det er til gengæld min printer, Epson XP-530, der oven i købet har gjort sig selvstændig og ikke mere gider høre på kommandoer a la Sort/hvid, eller 2-sidet print. Jeg sku’ ha’ holdt mig til Canon, det ved man da, hvad er. Selv om det nu godt nok var mærkeligt, at man ikke mere kunne skaffe nyt printerhovede, maskinen var da vist kun 5 år gammel. Eller var det 10? 15??
              Det var da en ha(l)(v)arti(g) historie; mon ikke Ha-(nne)-var-ti år gammel, da faderen købte gården???🙂

              AagePK

              Saturday, October 8, 2016 at 11:42 UTC

            • Ohja, ohja, trådløs forbindelse, det er roden til mange problemer. Undtagen måske snubleproblemer, stikproblemer og slangeredeproblemer (ledninger i store ruller på gulvet). Jeg prøver at undgå trådløse ting, men min printer (en “Brother HL2035”) er faktisk allerede blevet gammel, fås ikke mere i handelen, heldigvis har jeg købt extra toner, så den skulle kunne nogle tusinde sider mere.
              Canon og Epson printere kender jeg ikke, på RUC brugte vi de billigste Hewlett-Packard Sort/Hvide laserprintere, som fungerede stabilt.
              Jeg vil tro at jeg næste gang køber en Brother HL 1110
              (fra BJ-Trading, nærmere betegnet HL1110ZW1, men brother farveprintere er tunge og dyrere.)

              (joke:) Jeg er godt klar over at tiden går hurtigere. En printer, som før i tiden blev fem år gammel, bliver nu lige så hurtigt 10 år gammel.(end-joke.)

              Jeg vil tro at Canon har nogle gode printere – jeg tror min søn købte en nem pladsbesparende Canon printer for et rimeligt beløb. MED LEDNING! Jeg kan se at de fleste lednings-tilslutninger til printere er af USB-typen i dag. Det kan også blive et problem!

              Donald

              Saturday, October 8, 2016 at 16:58 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s