Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Rugosa skyder igen i det varme efterår

with 23 comments

Det ser ud til at de mange rugosa-krat på Heatherhill er blevet grundigt reduceret og det ser også ud som om de er blevet klippet ned igen for nylig. Sådan en busk-rydder ville jeg gerne have.

Men de skyder igen – og det ser faktisk smukt ud. Jeg kom til at tænke på at geder godt kan lide de tornede skud og spiser dem (de må have en meget sejg og tyk slimhinde i munden). Men geder er ikke sådan at holde i en offentlig park.

Rugosa i forgrunden, i baggrunden er der ikke nogen tornekrat tilbage

Rugosa i forgrunden, i baggrunden er der ikke nogen tornekrat tilbage

Skrivefelt …

Written by Donald

Wednesday, October 5, 2016 at 0:34 UTC

Posted in Park

Tagged with

23 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. I Trankebar går geder og køer frit rundt, og agerer skraldemænd: alt spiseligt, inklusive plakaterne på væggene, forsvinder. Mange går jo rundt herhjemme og tror, at køerne er guddommelige væsener og derfor herreløse, at de er deres egne herrer: nixenbixen! De har alle en ejermand, der hver aften afventer deres hjemkomst, og som malker dem, hvorefter vedkommende cykler rundt og sælger mælk ved dørene. Frisk mælk. For en del af pengene købes der kraftfoder til koen. Næste morgen bliver koen malket igen, og sluppet fri, så den igen kan strejfe og finde grovfoderet.
    Gederne ejes af enker eller andre fattiuge, mange har fået mikrolån til investeringen. Kiddene sælges til slagteren, og derved genereres en indkomst, der kan være ret væsentlig. Og de er samtidigt med til at holde byen (lidt) renere.
    Alle de dyr, vi så, var i rimeligt god foderstand, og uden synlige sygdomme o.lign. Man passer på sine dyr i Indien. For: der er noget guddommeligt ved dyr.

    AagePK

    Wednesday, October 5, 2016 at 6:23 UTC

    • Det er nogle skønne billeder, der kommer frem på den indre skærm ved den beskrivelse. Jeg kan jo godt regne ud at de klogeste geder lægger deres gødning på passende steder, og at dyrene ikke ligefrem fejer gaderne. Jeg tror at mange euro-byboer bliver lidt forskrækket over udseende og tilstand af indiske byer. Min kollega i computersager tog på rejse til Indien, mod sydøst, men ikke så langt sydpå som Ceylon, Sri Lanka, og han var lidt skuffet. Men han klarede sig da. Senere begyndte han at danse i stedet for at løse computerproblemer om aftenen, det er da et fremskridt i åndelig retning.

      Det er smukt at læse om hvor godt inderne passer på deres dyr. Ja dyr er hellige. Eller noget …
      Jeg har hørt at mikrolån kan være en uheldig aktivitet, og at udlånere er af samme støbning de fleste steder på jorden også i Arabien hvor man jo ikke betaler rente, men “kun” gebyrer og provision osv.osv. altsammen noget, som er begyndt at blive mere og mere udbredt på de hjemlige breddegrader! uha!

      I min optik er det dumt at sælge kiddene og beholde den gamle ged. Men det er jo nok fordi foderet er begrænset og den gamle er sejg og indbringer ikke ret meget hos slagteren?

      Rimelig god foderstand og uden sygdom – det lyder godt. For 35 år siden hørte jeg en tyrker læse op af sin “komiske” novelle, der handlede om hvordan han og hans venner ville exportere – transportere – en dansk malkeko til Tyrkiet, sådan en supermalke-ko, som producerer 30 liter om dagen! OG hvordan det var gået galt på flere måder. Sådan nogle dyr kunne ikke godt klare sig på gaderne i Vejby, men en mindre ko ville være velkommen til at hjælpe med at passe stierne og det grønne område.🙂

      Donald

      Wednesday, October 5, 2016 at 10:57 UTC

      • I Trankebar formidles mikrolån bl.a af søster Coruna, en gæv indisk nonne, der driver flere skoler: forskoler, mellemskoler, gymnasie og seminarium for piger: så kan de nemlig blive gift uden at skulle medgift, det har mændenes familier efterhånden opdaget er en god ting, sådan en kvalificeret lærerinde på statens lønningsliste! Lidt lige som herhjemme, hvor bønderne sagde, at en sygeplejerske var så god som 4 køer!Lånene gives især til enker, da disse stort set er selvforsynende/smidt ud af huset, enker er “dårlige varsler”, og skulle jo egentligt have fulgt traditionen og lade sig brænde med den døde husbond, ikk’?
        Det skifter vist lidt, hvilket dyr de sælger, der skal jo skiftes ud, inden den gamle ged bliver ufrugtbar. Jeg spurgte ikke til detaljer.
        Naturstyrelsen har lige sat 18 geder ud ved Vedersø klit, de skal æde rosa rugosa på et 2,5 ha stort areal; de burde nu overveje, om ikke de skulle regulere folden, så de kun får et stykke ad gangen: så spiser de op! Får de hele arealet på en gang, sorterer de, og æder kun de bedste mundfulde, imens gror de mindre attraktive planter op og bliver uspiselige. Jeg taler af erfaring.

        AagePK

        Wednesday, October 5, 2016 at 13:22 UTC

        • Det lyder som om Coruna er heldig at der ikke har meldt sig lånehajer og andre asociale individer.

          Gudnej – undskyld jeg bruger hellige navne og næsten bander! En sygeplejerske så god som 4 køer! Jamen altså. Jeg er handicappet i at jeg ikke har lært at tænke i økonomi fra barnsben, egentlig begyndende med at jeg tænkte for meget i økonomi og børnehavelærerinden tilkaldte min mor og sagde at det måtte der sættes en stopper for (Øv!)

          Nu håber jeg at jeg har forstået rigtigt, at Indien er et lige så mangfoldigt område som Ærø (og Langeland) med både høj og lav, fredelige, oplyste lærere, gode forretningsmænd, storbønder og småfolk, høtyve og bankfolk: Dermed mener jeg at der forhåbentlig var mange Indere, som ikke brændte deres koner når de døde, og at der har været videnskab (middelalder-stil) ved siden af overtro (hexe, bål og brand) ligesom der er i den ene “Kriminalhistorier” jeg har gemt fra min fars bibliotek, deri findes en historie om hexeafbrændinger i Ribe anno 16hundredehvidkål, hvor herrefolket i København mente at det var godt nok problematisk at både præster og dommere hengav sig til at tro på den slags pjat, og at man derfor måtte gribe ind fra Hovedstaden for at ændre den trend.

          AHA YES! jeg tænkte det nok! Geder KAN æde Rosa rugosa! Jeg har også hørt dette med at de skal spise op, det var vist bl.a. derfor man satte snor i køerne, så gik de ikke rundt og spiste dessert hele tiden!🙂

          Donald

          Thursday, October 6, 2016 at 11:12 UTC

          • Nu var det højsalige Christian den 4., der satte afbrændingen af Maren Splidsboels igennem, hun var ellers først blevet frikendt af den lokale Riber ret, som ellers var harsk nok i det daglige:” Tak du din Gud og Skaber, for at du ikke kom for Riber ret!”, sagde kællingen til sin søn, han hang i Varde galge.
            Men i hvertfald i Trankebar er folk flinke, og holder øje med, at man ikke bliver snydt. Det gælder såvel hos vekselleren, der som regel er muslim, det har de styr på, som på torvet: da vi havde betalt for 2 drikke-kokosnødder og ville gå, eftersom den handlende havde smækkel kassen i, var der en kone, der gjorde ham opmærksom på, at vi da skulle have 50 af de erlagte 100 rupees tilbage. Det svarer til 5 kr. Næh, han skulle da ikke have lov til at berige sig på turisternes bekostning, så kommer de måske ikke igen!
            Og søster Coruna skal man IKKE komme på tværs af, hun er karl for sin hat, det lyser langt ud af hende.
            Men ellers: hvis du har fulgt linket tidligere i en anden tråd, om slaveri, så du vel, at Indien regnes for et land med mange slaver, gældsslaver, hvor endda gælden kan arves gennem flere generationer, og renten er horribel. Nu er Tamil Nadu, hvor Trankebar ligger, en delstat, der netop pga danskerne, og især den udsendte missionær Ziegenbalchs indsats for at lære tamil OG udgive bøger på dette sprog, også om de lokale guders indbyrdes slægtsskab, er området langt mindre analfabetisk end resten af Indien.
            Såvidt jeg ved, overtog araberne det indiske talsystem; desuden gjorde de store landvindinger indenfor metallurgi, arkitektur, ja, hele raden rundt: kanalbyggeriet, tempelbyggeri, alt havde et højt stade. længe før
            stormogulerne, portugiserne, danskerne eller sågar englænderne kom til.

            AagePK

            Thursday, October 6, 2016 at 15:12 UTC

            • Denne kommentar er sandelig noget andet end de sædvanlige ensidige fremstilling af Inderne! Tak for det!

              Donald

              Thursday, October 6, 2016 at 16:13 UTC

  2. Du er nødt til at tænke Indien ind i rækken af unioner, sammensatte nationer: USA, Rusland, EU: Indien har bare 25 års forspring for os, sådan cirka, hvis vi tager udgangspunkt i 1947 og 1972. Og så har Indien det fortrin, at de har et fælles sprog: engelsk! Ikke alle behersker det lige godt, men de er vældigt glade for at udvikle det ved at snakke med turisterne: børn, unge, voksne, rigtigt mange henvendte sig direkte til os for at få en snak med os, tydeligvis for at træne deres engelsk.
    Men til dagligt taler hver stats befolkning jo deres eget sprog. Og tamilerne var ovenordentligt bevidste om Ziegenbalgs betydning, fordi han havde indført det trykte tamil, og derved fik samme betydning for dem, som Hans Egede for Grønland, eller Gutenberg for Europa, ja, nogle kalder endda Ziegenbalg for Indiens Gutenberg, den titel må dog nok være forbeholdt Joao de Bustamante, en portugiser, som bragte en presse til Goa et par hundrede år før.
    Men de flokkes den dag i dag ved den gyldne statue af Ziegenbalg, lige udenfor vort nyerhvervede Kommandørbolig, som snart åbner nyrestaureret.

    AagePK

    Thursday, October 6, 2016 at 18:15 UTC

    • Hvor spændende at læse! Ja jeg kan godt forestille mig den trykte presses betydning i Indien anno 15-dazumal.

      Joao De Bustamante (1536 – August 23, 1588), also known as the Indian Gutenberg (fra Wikipedia) det betyder at vi taler om at den trykpresse, som kom til Goa i Indien, må være fra ca. 1560, måske 1570, og set i historisk lys er det jo hurtigt – kun 110 år efter Gutenbergs fremstilling af trykpresse med genbrugelige typer.

      Dengang ville de nok have mere glæde af hindu – script. Det er åbenbart tamil script som var det første lokal-sprog som kunne printes. Script betyder at det ikke er en række bogstaver, jo forresten, det er det alligevel. Der er en kort artikel om Bustamante og en længere om print i Indien, hvor det fremgår at Tranquebar-pressen ophørte med at fungere i 1612 og at en række skrifter lå upublicerede hen et halvt århundrede senere. Man kan godt skrive Tamil med latin/engelsk alfabet, en ren lydlig gengivelse, som velsagtens er utilfredsstillende i etymologisk henseende. Den bedste forklaring på “script” fandt jeg i artikel om Tamil Script (wikipedia:)

      The script is syllabic, not alphabetic.[4] The complete script, therefore, consists of the thirty-one letters in their independent form, and an additional 216 combinant letters representing a total 247 combinations (உயிர்மெய்யெழுத்து uyirmeyyeḻuttu) of a consonant and a vowel, a mute consonant, or a vowel alone. These combinant letters are formed by adding a vowel marker to the consonant.

      Donald

      Thursday, October 6, 2016 at 21:08 UTC

  3. Geder ville gøre kål på roserne, hvis de blev sultet lidt. Det kunne, ganske som Aage rigtigt skriver, gøres med småfolde, som først blev flyttet, når der var ædt HELT i bund. -Og så over i en ny fold, hvor der kunne gnaskes roser.
    Derefter skulle de tilbage igen, så snart planterne havde 4-6 blade på hvert nyskud. Det er som regel ved dette antal blade pr. skud, at planters energibalance tipper. Før 6-bladsstadiet koster det mere energi at danne bladene end de tilfører rodsystemet.
    Gentages øvelsen tilstrækkeligt mange gange, opbruger planten energien i rodsystemet og planten dør.

    Ved at trampe godt og grundigt rundt, kunne gederne også hjælpe med til at omsætte det øverste tørvelag, som dannes når heden ligger ubrugt hen. Derved ville det give bedre forhold for lyngen, som gror bedst i ren sandjord uden tørvelag.

    Men antallet af geder eller foldens størrelse skal kunne varieres, så der aldrig kommer mere end 6 blade på roserne, ellers falder udpiningsplanen til jorden, og det hele kan begynde forfra.

    Farmer

    Thursday, October 6, 2016 at 19:30 UTC

    • Jeg har spurgt mig selv om Kommunens Park- og Vejservice er ved at vinde over Rugosa ved at sprøjte, men jeg ved det ikke, det ser ikke sådan ud. Men de har fået nedbragt udbredelsen af roserne.

      Det er jo ikke geder, som går på Heatherhill, men får, og de er ikke begrænset til et felt, og de spiser ikke de små rose-skud.

      Jeg har hørt dette om balancen mellem rod og bladdelene. Det hørte jeg i forbindelse med snerle, der kan overleve som rod blot den får et blad over jorden en gang imellem. Jeg kan dog se at gasbrænderen har haft stor virkning på mit snerleproblem – snerler under terrassen – men jeg har jo også været ude og svide dem hver dag. Snerle med gode rødder skyder et 3-4cm skud på et døgn!

      Donald

      Thursday, October 6, 2016 at 20:52 UTC

      • En af dem, jeg lærte af, dengang vi havde får, var Berit Kiilerich på Lystbækgård oppe på kanten af Kronheden. Nu er det mange år siden, jeg var deroppe, men hun driver det stadig med spælsauer, prøv at se på http://www.lystbaekgaard.dk . Men også en kvægbonde i USA fortalte om, hvordan han tjente tifold af naboerne pr arealenhed ved at drive med nøje beregnet “reguleret storfold”: de fik kun areal til en dag, SÅ blev der spist op, dernæst videre; imens havde han høns, der ryddede op i kokasserne for evt orm. Jeg havde planer om noget lignende, også fordi jeg havde haft erfaring med får efter hest, det lettede parasittrykket i marken. Men sådan skulle det ikke gå. Og nu går det godt med noget andet.😉

        AagePK

        Thursday, October 6, 2016 at 22:31 UTC

        • Dette med at blande arterne ved afgræsning er er et godt gammelt princip.
          I min barndom blev hestene altid tøjret bagved køerne, så åd hestene de tørre frøstande og græsset på steder, hvor køerne havde klattet i nærheden.
          Dette at have dyrene tøjret var jo egentlig også en reguleret storfold på enkeltdyrsniveau.
          Vi flyttede køerne 3 gange dagligt, og hver enkelt ko fik et nyt “sæt” af en størrelse svarende til, hvor godt hun havde bidt i bund og hvordan gødningen så ud. Dette med at “fodre efter møget” var et rigtig godt fodringsprincip, som også kunne bruges til at regulere roefoderet om vinteren.

          Jeg tror i øvrigt, at heste også ville være gode rosen-græssere.
          De har tænder i overmunden og bider derfor mere i bund. Men det skal nok sultes mere end menigmand i dag bryder sig om for rigtigt at gå til sagen.

          Farmer

          Friday, October 7, 2016 at 3:57 UTC

          • Jeg skal hilse fra Fruen, det er hende, der står for hesten:”Når jeg rider ude ved dæmningen, er hesten helt vild med at gnave af hybenroserne, så den får gerne et par mundfulde.”
            Heste, kameler, geder får: de skal jo have mere træstof, end folk almindeligvis er klar over, ellers går det ud over maven. Når vor hest kommer på et stykke med god græsning, er der faktisk altid en balle halm i nærheden, som den frit kan forsørge sig fra.

            AagePK

            Friday, October 7, 2016 at 6:59 UTC

            • De unge blade har mange torne
              Jeg synes det er spændende at læse. Jeg har prøvet at finde ud af, om blade og unge stilke på Rosa rugosa har torne, og så vidt jeg kan se af diverse billeder, har de ikke. Det må være derfor at Fruens Hest (og formentlig også andre heste) har lyst til at gumle roser. Geder kan så vidt jeg ved tage lidt mere pga. mundslimhindens tykkelse – men jeg har ikke kunnet finde billeder og omtale af det fænomen.

              Her er en monster-hybenrose-klipper – det må være sådan en, de bruger ude i “strandparken” (kaldet “Heatherhill”).

              Donald

              Friday, October 7, 2016 at 10:29 UTC

            • Sjovt, når vi startede med geder: Ziegenbalg betyder gedebælg, altså skindet af en ged.🙂
              Vi må heller ikke glemme den anden af de danske handelsstationer: Serampore/Frederiksnagore, i VestBengalen, nu nærmest en forstad til Kolkata. Her blev det første indiske universitet bygget, af engelske missionærer. Prøv engelsk wiki, det er det værd! Tænk, også Indiens første pigeskole blev bygget i den danske tid!

              AagePK

              Friday, October 7, 2016 at 11:47 UTC

            • Ja, det er da morsomt! Det var jeg ikke klar over, jeg tænkte ikke over at mandens tysk-klingende navn havde en mening. Jeg husker ellers at vores tysklærer fortalte at tyske navne ofte kommer af skæg og øgenavne til håndværkere, som fx. Emil Tischbein, (kan ikke huske hvem forfatteren var).

              Donald

              Friday, October 7, 2016 at 16:00 UTC

            • Hestes behov for træstof er betydeligt og tornenes prikken har positiv indflydelse på dyrets fordøjelse.
              Indenfor drøvtyggerne opererer man med begrebet prikke-effekt; altså et mål for, om en given fuldfoderblanding har den fornødne evne til at stimulere vommens regelmæssige sammentrækninger -eller æltefunktion om man vil.

              Blot er jeg lidt tvivlende overfor, om de gamle rosenskud er lige så fristende for heste som de friske topskud. For målet er jo at få roserne helt væk og ikke blot at gøre dem til et bunddække.
              En kombination af den der rosen-molestrator ppå billedet til at udslette gamle skud og efterfølgende dyr ville måske være optimalt.

              Farmer

              Saturday, October 8, 2016 at 3:39 UTC

            • Det var derfor jeg ledte efter billeder af geder, som æder tornede planter – jeg mener der er en grænse for tornenes hårdhed, som dyrene ikke overskrider, men det eneste, jeg fandt, var, at det er en myte, at geder spiser konservesdåser!🙂 (Det fandt jeg i wikipedia).

              Donald

              Saturday, October 8, 2016 at 9:43 UTC

          • De unge rosen-skud, helt friske, tornene er bløde, mon ikke det er det, der er årsag til at både heste og geder kan spise dem? For gedernes vedkommende er det – så vidt jeg ved – også tungen, som er hårdhudet, og som kan klare mere. Mulerne er derimod sarte.

            Donald

            Friday, October 7, 2016 at 15:33 UTC

            • Nej, der er så mange dyr, der lever på tornede planter: elefanter, heste, æsler, giraffer, forskellige anti-lopper: de æder alt fra roser, slåen, tamarisk, akacie, den ene mere tornet end den anden. Se en girafs lange tunge gribe om en akaciegren, den har styr på de muskler. Men den må ikke spise for længe, da akacier producerer giftige stoffer, når de angribes. Derfor kan giraffer og andre dø af at gå områder med mange hegn, som dem, farmerne sætter op, dyrene forhindres i at vandre videre, og døer af sult eller forgiftning.

              AagePK

              Friday, October 7, 2016 at 18:31 UTC

            • Det lyder skrapt! Der må være et trick involveret, noget i retning af at tungen griber og drejer grenen på en måde så tornene drejes “fladt” nedad eller rettere til siden.

              Donald

              Friday, October 7, 2016 at 18:43 UTC

        • Lystbaekgaard har både lammekød, musikaften, og vævestue, julestue og det ser da ud som et levende sted. Sådan en gård giver mig en tanke, – jeg har aldrig sat et får på græs eller tøjret en kalv.

          Donald

          Friday, October 7, 2016 at 15:55 UTC

          • A study by Queen Mary University reports that goats try to communicate with people in the same manner as domesticated animals such as dogs and horses. Goats were first domesticated as livestock more than 10,000 years ago. Research conducted to test communication skills found that the goats will look to a human for assistance when faced with a challenge that had previously been mastered, but was then modified. Specifically, when presented with a box, the goat was able to remove the lid and retrieve a treat inside, but when the box was turned so the lid could not be removed, the goat would turn and gaze at the person and move toward them, before looking back toward the box.

            Donald

            Friday, October 7, 2016 at 16:12 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s