Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Effektivitet i industrialiseret sundhedssystem: Iagttagelser

with 10 comments

Da jeg kom til Hillerød Hospital for at besøge M, som var indlagt på grund af balanceproblem og opkastning, mistanke om blodprop, fik jeg vejledning om at gå gennem to-tre røde døre.

Da kom man til en akut-modtage afdeling, som skulle sørge for at de indlagte patienter blev overført til den mest relevante afdeling.

Jeg fandt M i en seng på en stue med to andre patienter. Den ene, en ældre herre, lå og sukkede og gispede og hostede. Den anden skulle hjem. Efter nogen venten og snakken blev den ældre herre undersøgt og man begyndte at flytte ham for at få en ren seng.

Lidt senere gik vi ud til sygeplejerskeburet og spurgte de fire siddende sygeplejersker, som talte med hinanden, om hvad der nu ville ske for M. Hvis der ikke skete noget, kunne vi lige så godt køre M hjem.

En koordinator kom os i møde og fortalte at afdelingen var underbemandet, besparelser, nyt sygehus, stort! planlagt, men ikke bygget, og rationel drift var umulig, der blev skåret ned uden hensyn til funktionerne.

Nu er jeg jo klar over at denne post er tagget brok! Så jeg skynder mig at understrege at der var lutter gode rare mennesker som gav en god behandling, og at M blev flyttet til den relevante afdeling og blev udredet på en god måde og kom levende hjem. Koordinatoren fortalte at de havde 7 patienter i kø til lægen, og at der faktisk ikke var en neurolog, som M havde brug for, men der ville komme en senere. Desuden havde de tre nye indkommende patienter og ikke noget sted at lægge dem – de havde dog spottet at den ene på tresengsstuen var blevet ledig og der anbragte de så en ny patient, en ældre dame, som så meget svag ud, og som kom sammen med en middelaldrende mand, som man kunne forstå var hendes søn.

Men nu kommer en observation, som man må tage som den er – det er hverken kritik eller ros.

Nogen tid efter at sønnen var gået gjorde den ældre dame tegn til mig om at hun gerne ville have hjælp, og vi fandt snoren til alarmsystemet frem, og trak i den, så lampen lyste over hendes seng og over døren – og ude i sygeplejerskeburet.

Der gik en rum tid uden at noget skete (jeg vil gætte på 5 minutter – måske 10) og jeg & M gik ud ved sygeplejerskeburet og kiggede ind. Der var 6 mennesker, som stod og snakkede, og vi sagde ikke noget. “Det er måske vagtskifte,” sagde M.

Efter nogen tid der fornemmedes som 10 min kom en helt anden sygeplejerske forbi og spurgte, om der var noget hun kunne hjælpe med – og vi fortalte så at der var en bøn om hjælp fra patient nr. 3. Denne syge plejerske tog straks fat og det var så skift af ble og hjælp med bækken der skulle til – det tog lang tid.

Koordinationsdamen kom forbi og M spurgte om der ville ske mere, det var nat og lyset var slukket og folk begyndte at sove – næ nej, der ville komme en læge senere – og så fik vi igen forklaring om at de var underbemandet. Selv om der selvfølgelig skal skrives journal for 7 patienter, som skulle have lægehjælp og selv om der skal koordineres og fortælles om patienter og problemer ved et vagtskifte, så var det en meget underlig fornemmelse at se så mange mennesker, der ikke havde tid til en patient, som havde brug for toilethjælp. Man kan forestille sig at det ville være mindre arbejdskrævende at foregribe toiletproblemer.

Men hvad ved jeg. Jeg forstår godt at sygeplejersker laver en “arbejd efter reglerne” aktion: skriv det hele ned og lav kun det du får besked på når indsatsen vurderes efter samme principper som flytning af pakker og kasser.

Kommentarer?

Written by Donald

Monday, October 3, 2016 at 23:50 UTC

Posted in Carpe Noctem

Tagged with ,

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Nøjagtigt det samme kommer man jævnligt ud for i ganske almindelige butikker. Det kan kun skyldes, at personalet prioriterer deres private interesser højere end deres arbejde, selv i arbejdstiden. Det passer udmærket sammen med, at service er et begreb, der er ved at gå i glemmebogen i det moderne samfund. Man kan så give sig til at fundere over, hvad samfund egentlig betyder, og hvorfor det er et ord, der anvendes langt oftere nu til dags end i min ungdom (når man ser bort fra den gruppe, der mente, at alting var samfundets skyld).

    Rasmine

    Tuesday, October 4, 2016 at 9:26 UTC

    • Somme tider er det nødvendigt med en spekulation over hvad samfund egentlig betyder. Det er virkelig problematisk at vi almindelige mennesker, som kun får lidt samfundsdebat med hjemmefra, – meget lidt samfunds-filosofi – at vi almindelige mennesker ikke har mulighed for at analysere (hedder det kritisk analyse, mon, når man beskriver og tænker over hvilke alternativer, der er?) og rette på de beslutninger, som lægger stilen for ledelse og ressourcefordeling. Det nærmeste, vi kommer, er, når vi sætter et kryds på en valgdag. Et kryds, som ikke altid har nogen virkning.

      Donald

      Tuesday, October 4, 2016 at 14:53 UTC

      • Ikke altid? Nå ja, måske har det engang haft en virkning, men så er det tilstrækkeligt længe siden til, at jeg har glemt det. Måske skulle man skåne skosålerne næste gang …

        Rasmine

        Tuesday, October 4, 2016 at 16:05 UTC

        • Ja jeg tror at parlamentarismen har haft gavnlig virkning i nogle få bemærkelsesværdige situationer. Jeg husker jo ikke alt hvad jeg har læst, men har hæftet mig ved et par ting, en krise i Danmark hvor kongen, vistnok Chr.X, satte en konservativ regering, eller måske blot udnævnte en politiker, som ikke havde vundet valget, til regeringsoverhovede. Det Radikale Venstre (og sikkert mange andre) protesterede og der var demonstrationer eller noget andet, som lagde pres på kongen, som derefter måtte bøje sig. Uden respekt for valgresultater ville Socialdemokratiet med Stauning ikke have vundet regeringsmagten. Hvor godt det var er svært at sige, men jeg tror på at Kanslergadeforliget var en begyndelse til økonomisk vækst, som for alvor tog fart efter WWII.

          I andre sammenhæng har jeg lært at man ikke skal gå, når man kan se at udviklingen går skævt🙂 hæng ved og stem. Derimod tror jeg ikke på at Facebook eller Twitter bidrager ret meget til demokratiet – måske kan “de sociale medier” øge interessen for politik en lillebitte smule, og dermed til en forhøjelse af vidensniveauet, men de fleste indlæg disse steder er på alt for lavt plan.

          Min teori er, at pga. større og større tekniske udfordringer bliver befolkningen relativt set dummere og dummere hvilket medfører svindel, magtmisbrug, spin (d.v.s. uærlige politikere som prøver at sukre tingene til og blander begreberne sammen for at narre de naive.)

          Donald

          Tuesday, October 4, 2016 at 21:30 UTC

  2. Åh jeg synes, at det er trist og skræmmende!

    marianne bentzen

    Tuesday, October 4, 2016 at 11:05 UTC

    • Vi havde overskud nok til at synes det var synd for den hjælpeløse dame, som tydeligvis var ked af at hun måtte bede om hjælp. – Ja, det er trist og skræmmende. Jeg kan så tilføje, at både Frederikssund-hospitalets indledende undersøgelser og scanninger og senere neuro-afdelingen i Hillerød gav en venlig og kompetent behandling – selv om de var underbemandede.

      Donald

      Tuesday, October 4, 2016 at 14:55 UTC

  3. Din beskrivelse er nøgtern og forstemmende, men er meget fjernt fra den virkelighed, jeg oplevede, da jeg selv var indlagt fornylig. Jeg tænker, at ligesom der kan være forskel på arbejdsbetingelserne, er der vel forskel på arbejdskulturen (som på alle andre arbejdspladser).

    Eric

    Tuesday, October 4, 2016 at 15:00 UTC

    • Præcis, – Det er det der er iagttagelsen. Jeg burde nok tilføje at det var denne overbelastede akut-modtagelse, som havde problemer, og formentlig er de ægte nok. De to andre afdelinger i forløbet, (scanning og neuro observationer) var meget dejligt hjælpsomme.

      Jeg mener at sundhedsvæsenet fungerer på trods af en ledelse, der somme tider er barsk og ikke-faglig.

      Donald

      Tuesday, October 4, 2016 at 15:13 UTC

  4. Min erfaring, fra indtil videre 4 hospitaler indenfor en forholdsvis kort periode: al personale gør, hvad de kan, men: hvis ledelsen er i splid med sig selv, forplanter det sig hurtigt nedefter. Dumstædige cheflæger, der raskvæk underkender dygtige over- og reservelæger, der i teamet har fanget og løst et problem, får en hel afdeling til at se ud, som om den er i opløsning. Og så kan den enkelte læge, sygeplejerske eller sosuassistent kæmpe nok så hårdt.
    Jeg skal lige tilføje, at jeg som volontør, portør og stud.med. med FADL-kurser også har erfaringer fra behandlersiden, desuden er halvdelen af kvinderne i familien enten læger eller sygeplejersker, så vi udveksler stadig oplevelser og erfaringer. Det er altså i ledelsen, de største problemer sidder.

    AagePK

    Tuesday, October 4, 2016 at 20:24 UTC

    • Det er en god erfaring. Min erfaring er, at sygeplejen fungerer på trods af den politiske ledelse, præcis som du siger det!

      Jeg må gentage fra et par andre kommentarer: Patienten fik en rigtig god behandling på neuro-afdelingen. Og jeg har fået en rigtig god behandling i flere situationer (for 30 år siden blev jeg reddet af en læge som måtte hentes fra Dragør til Hillerød midt om natten, i dag ville jeg nok være død fordi der ikke var nogen læge).

      Donald

      Tuesday, October 4, 2016 at 21:32 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s