Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Mit tempel?

with 4 comments

Supermarked i Vejby har åbent til kl.22 og nu er det mørkt allerede kl.19

Supermarked i Vejby har åbent til kl.22 og nu er det mørkt allerede kl.19

Written by Donald

Sunday, October 2, 2016 at 11:08 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with ,

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Tjaahh, nu har jeg jo ikke set præstinderne i dit tempel, så indtil videre holder jeg mig til Brugsen!🙂

    AagePK

    Sunday, October 2, 2016 at 14:21 UTC

    • Ja vi har jo Verdens Største Danske Brugsforening her i Helsinge, og det er tæt på at være den bedste butik. I de senere år har deres grøntsas-afdeling [Red: grøntsags-] været bedre end alle andre grøntsagsbutikker. (Har man virkelig ikke et bedre ord for vegetables? Jeg sidder og krymper mig mens jeg skriver grønt-butikker, grønt-afdeling, grønne afdeling duer ikke etc.)

      Jeg kan ikke huske hvordan han reagerede, da moderselskabet (dengang FDB) havde engros-priser på fx. coctail-pølser som var højere end detail-priserne hos konkurrenterne. Jeg tror nok at netop vores brugs blev skældt ud for at købe ind andre steder og truet med at blive smidt ud af FDB, hvortil den gode ledelse svarede at det var en urimelig behandling – det kunne de ikke, især når han kunne påvise at de tog ågerpriser. En anden brugs i Alsønderup tog skraldet og startede som Super-Best.

      Præstinde! Ha – de lokale Netto-præster og præstinder bærer Netto-tøj og er vist ikke så hellige. Der var en meget pæn expeditrice i min tidligere alders lokale Esso Tankstation, formentlig en gymnasiast, som blev fyret i det sekund hun fyldte 18 år og skulle have mere i løn, hun hilste på mig på gaden i Helsinge senere – se det var et venligt menneske.

      Donald

      Sunday, October 2, 2016 at 19:17 UTC

      • Grønt-SAS? Hvad flyver de på? Økologisk alkohol?🙂
        Hvorfor vil du så gerne skrive noget med vegetabiler? Jeg vil gerne fremhæve vort særpræg, og vi siger grønsager. Du lader til at ville være internationalist, det er da fint, men i mine øjne: ikke fint nok! Hvis man ikke kan være sig selv bekendt, ikke respektere sin egenart, hvordan skal andre så respektere en? Det lærte jeg i Trankebar: “Ret dig dog op, mand!” sagde den lille, runde museumskustodevikar i Dronningensgades lille Maritime Museum. Og så kiggede jeg mig omkring, og fik pludseligt et helt andet syn på inderne, og deres utroligt værdige optræden. Mine rejseledere oa talte om, at inderne, især kvinderne, går med så ranke rygge, og skrider så værdigt, fordi de bærer ting på hovedet. Ja, det gør de også, men: først og fremmest kæmper de for at bevare den mindste smule værdighed og selvrespekt, om ikke andet, såp ved at ranke ryggen, og ikke lade sog koste rundt med, hverken af nærgående knallerter, eller biler. OG DET VIRKER! Bente og jeg fik pludseligt øje på hvilke fantastiske mennesker, inderne er, i fattigdom, men stolte. Og da vi diskret tjekkede op på det, var den sikker hver gang: INGEN kan få en dalith, en kasteløs, til at afgive sin værdighed. Når jeg så på min egen person, og mine rejsefællers, og vor fremtoning i tshirts og shorts, med sandaler, sjoskende hen ad gaden, sammenlignet med den lille bonde, der så gerne ville vise os museet, eller rettere templet, for Ghandi-ji (det er den yderst respektfulde omtale af Ghandi, når man sætter et -ji efter): så snart han trådte over dørtærskelen, trak han sin opsmøgede dhuti ned: dhuti er det skørt, hindu-mænd går med; mens man arbejder, er det smøget op, det er mere praktisk, men skal man træde frem for guder eller respektkrævende mennesker, også deres billeder, må man ikke vise arbejderben! Jo, jeg lærte, og jeg er glad for, at de respekterede os så meget, at de påtog sig opgaven at gøre os klogere på Indien på en respektfuld måde!
        Jeg vil lige gøre opmærksom på. at min mor også forsøgte at lære at rette mig op og ranke ryggen: min datter fangede den, og hendes attitude har givetvis reddet hende fra en del, i Bolivia, i Mexico især, men også i Guinea-Bissau, hvor hun også har boet og arbejdet. Man skal ikke krybe langs væggene, så bliver man ædt!

        AagePK

        Sunday, October 2, 2016 at 21:09 UTC

        • Sukh! Jeg syntes bare at grøntsager lød barnligt, lissom der stod i en ordbog, birk er en birk, og birketræ er barnesprog. El, røn, ask, eg (ek), bøg, birk, hegg, – lige pludselig sker sådan nogle ting når man arbejder med sprog. Bøgetræ, det er et materiale. Bok/Bøg er planten. Rønnebærtræ! Ha så er vi i det indre København, hvor træer er en sjældenhed, og selvsåede træer er en by i Sibirien. Dertil kommer så manglende udtale af ‘k’ i “eg/ek” og bøg/bøk og den slags sjusk, som vi anser for at være ris-mål (haha) og som ikke desto mindre er udslag af klusilsvækkelse. Er der nogensinde foretaget klusik-forstærkninge? Klusil-restaurering?

          Så altså, OK? Jeg køber grønt. Men det lyder også forkert. Tomater er røde, og grøn er en farve, ikke en typebetegnelse. Jeg bliver helt mat. Skakmat.

          Selvfølgelig skal man være sig selv bekendt og rette ryggen. Den løftede pegefinger kommer lige tilpas på en dag hvor jeg to gange eller flere gange har mistet selvtilliden🙂 Jeg prøvede at spille noget Bach-noder fra bladet og kløjs i det adskillige gange. Og da jeg agerede chauffeur for damen ville bilen hele tiden bestemme, hvornår der skulle skiftes gear. Og der var vist mere, men pyt nu med det, jeg er heldig at jeg atter kan tage fat på en dag – ny og frisk omend skyet og med byger.

          Donald

          Sunday, October 2, 2016 at 23:31 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s