Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Efterårsjævndøgn – Autumn Equinox

with 20 comments

Jævndøgn er det tidspunkt, da solen står over ækvator – dag og nat er nogenlunde lige lange, hvis man ser bort fra at solskiven er lidt længe om at komme helt under horisonten og at det iøvrigt er lyst en halv timestid efter solnedgang.

https://da.wikipedia.org/wiki/Jævndøgn
Egentlig ser linket sådan her ud, med ‘æ’ og ‘ø’ skrevet med to bytes UTF-8 kode:
https://da.wikipedia.org/wiki/J%C3%A6vnd%C3%B8gn

Her står blandt andet:

Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator.[1] Der er altså trods navnet ikke tale om døgn, men om præcise tidspunkter. Omkring disse tidspunkter er nat og dag astronomisk set omtrent lige lange overalt på Jorden.[2] Tidspunkterne falder i det 21. århundrede omkring 19-20. marts dansk tid[3] (kaldet forårsjævndøgn på den nordlige halvkugle og efterårsjævndøgn på den sydlige halvkugle, eller martsjævndøgn som global betegnelse) og 22.-23. september[3] (kaldet efterårsjævndøgn på den nordlige halvkugle og forårsjævndøgn på den sydlige halvkugle, eller septemberjævndøgn som global betegnelse).

Gad vide om der er andre end mig der lægger mærke til at kirken ringer solnedgang på helt forkerte tidspunkter😀

Men Equinox falder heller ikke på nøjagtigt samme tidspunkt hvert år:

2015: 23.September kl. 10:21
2016: 22.September kl. 16:21
2017: 22.September kl. 22:02

Man kan undre sig over at der på denne sene årstid er jordbærplanter, der har sat bær, og at mit mærkelige magnoliatræ har sat nye blade!

Rødt bær i September - bemærk et femfingret blad - der er af krybende potentil, en meget levekraftig haveplante med gule blomster (hvis den får lov) - den har viklet sig ind i jordbærplantens rødder

Rødt bær i September – bemærk et femfingret blad af krybende potentil, en meget levekraftig haveplante med gule blomster, der har viklet sig ind i jordbærplantens rødder

Man kan ret nemt hive jordbærplanter op og fjerne potentilrødderne – det er let at se hvad der er hvad. Men jordbærplanten laver udløbere (det gør krybende potentil også) og dem kan man jo så sætte i en ren jord.

Magnolia soulangeana - som skal flyttes - har sat nye blade

Magnolia soulangeana – som skal flyttes – har sat nye blade

Kommentarer …

Written by Donald

Thursday, September 22, 2016 at 0:03 UTC

Posted in Carpe Diem, Carpe Noctem

Tagged with

20 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Min gode mand, det er jo ikke kirken, der ringer solnedgang på forkerte tidspunkter, men ringeren, der klokker i det!😉
    Da arbejdstilsynet jo efterhånden har fået de fleste menighedsråd til at installere automatisk vækning og solnedgangsringning, er det jo bare op til klokker eller præst om at indstille værket til de rette tidspunkter. Eller sådan burde det være, iflg min opfattelse af moderne tænkning. Selv foretrækker jeg håndholdt klokkeringningsreb, lige som jeg foretrækker håndspillede orgler: tænk, hvis arbejdstilsynet en dag finder på, at organisten sidder midt i for meget støj, og derfor forbyder udførelsen! Det ender jo nok med at musikken bliver streamet ud i nogle højtalere, ikk’?
    Jeg er født i skyggen af Sct Peters katedral, domkirken i Slesvig, og savner den bimlen og bamlen, der forkyndte, at nu var det søndag. Det var altså festligt! Klokkerne hænger i ca 90 meters højde, så vi, der boede omtrent 250 meter i lige linje, mod sydvest, havde fuld glæde af musikken.

    AagePK

    Thursday, September 22, 2016 at 6:18 UTC

    • Sikken en ringe indsats!
      Men nu til arbejdet: Hvis klokkeren skulle ringe solnedgang om sommeren, kan det ende med at være klokken 22: sommertid! Og så skal han have dobbelt tillæg. Og de små børn ville vågne ved larmen.
      Derfor indførte man (måske først i byer?) en ringetidssolnedgang, om sommeren kl.20, og i eftersommeren kl.19 og nu i efterårets jævne muntre liv på jord kl.18. Ved Juletid må det ende med at være kl.16 – en halv time efter at solen rent praktisk har forladt arbejdspladsen.
      🙂

      Jeg har set Sct. Peters i Schleswig en gang, men den brændte sig fast. Jeg har derfor kigget nogle gange på billeder fra Slesvig på GoogleEarth. Det er gribende, på en eller anden måde, hvordan denne lille by i et nordeuropæisk knudepunkt har været tosproget uden at man har oplevet myrderier eller borgerkrig. Noget har man jo set, som din far beskrev i bogen om tiden mens Kalle var i krig.

      Måske skyldes det fælles økonomiske interesser.

      Jeg har hørt at organist-embederne er minimeret, man har ikke ønsket at organist-jobbene skulle koste så mange danske skattekroner. Og det synes jeg er synd.

      Donald

      Thursday, September 22, 2016 at 10:23 UTC

      • Schleswig??? Hvor fanden ligger det? Jeg skrev Slesvig, og hvad jeg skrev, det skrev jeg!
        Slesvig kommer af Sleas Vig, så vidt man ved, ordet Vig findes på dansk. Wig findes ikke på tysk, så det giver ingen mening at fortyske navnet. Det helt sjove eksempel er Mohrkirchen, ude i Angel; vi driller gerne tyske venner derude og spørger dem:”Hvilke morianere har bygget den kirke?” Vi ved nemlig, at navnet oprindeligt, i den danske version, er: Mårkær.
        Og nu vil Haderslevs borgmester glæde sine hjemmetyske undersåtter med at sætte tysksprogede bynavneskilte op: Hadersleben hed det i prøjsertiden. Men: hvilken mening giver Haders lev i betydningen Hathars arvelod, mod det tyske Haders Leben, altså liv?
        Konskvensen, hvis det så absolut skal fortyske, og det ordentligt, må være, at det tyske navn for byen skal være: Haß ist Leben! Tønder må være Tonnen, Ribe ikke Riepen, men Nähbitten, og Aabenraa Au-bein-rah, efter såm aa er Au, ben er Bein, og rå er Rah.
        SGU!🙂

        AagePK

        Thursday, September 22, 2016 at 11:53 UTC

        • …eftersom… !

          AagePK

          Thursday, September 22, 2016 at 11:54 UTC

        • Orh jeg skrev bare hvad der stod på vejskiltene. Da vi ville finde Hedeby stod der Haitabu.
          Jeg kan godt forestille mig fortyskninger af hensyn til udtale og mening, – Sleasbucht, eller hvis vi slækker lidt på vokalerne, slesbucht. Men så kan man jo ikke læse de danske skilte. Grunden til at de skriver ‘w’ (og det ved du jo godt) er at fau udtales ‘f’ som i Ty: vier, Da: fire(4), og sådan går det hele vejen igennem.

          Nähbitten? Den var god! Ja, Aubenrah ville man kunne forstå. Apenrade er forkert-agtigt🙂

          Donald

          Thursday, September 22, 2016 at 20:50 UTC

          • Njaeh, nu er det jo, forhåbentligt!, meningen, at det danske byskilt stadig skal stå der, og vist endda overordnet. Det tysk/plattyske, frisiske og, hvem ved: måske endda det synnejyske?, må da skulle give mening for tysker af alle slagser, plus de lokale: friserne og sønderjyderne.
            Tager vi de sidste først: Affenraah, hvor jeg har boet og arbejdet som sygehusportør: skal vi oversætte det til tysk, kunne det blive Affenrah, jvnfr Mårkær, der blev til Mohrkirchen. Men de kan da også vælge AuBeinRah, det må jo være op til dem selv, de må bare ikke vælge den nemme løsning, eftersom alle navne jo skal give mening, og det gør Appenrade sgu ikke!
            For øvrigt: vikingetidens Hedeby hedder godt nok Haithabu på tysk, landsbyen Hedeby ved Sliens bred, hvorfra man har det smukkeste vue mod Slesvig, hedder Haddeby, lige som noret hedder Haddebyer Noor. Og det navn kan nok accepteres, eftersom Hedeby, i vikingetiden Heidarbyr, jo nok har samme oprindelse i et mandsnavn som Haderslev.

            AagePK

            Friday, September 23, 2016 at 5:18 UTC

            • Nej jeg var utydelig og værre end det, forvrøvlet, selvfølgelig står de danske skilte der stadig.

              Jeg tænkte på at de danske skilte er vanskelige at udtale, de bliver forvanskede. Udtalen af fx. Slesvig kan for en tysker nemt blive til slesfik.

              Spørgsmål: vil en tysker udtale ‘S’foran ‘l’ som SCH ??? Det tror jeg. Es ist so, so weiss ich weiss.

              Spørgsmål: Siger en synnejyyy Affenrah?
              Jeg kan bedst li’ den franske stavemåde “Au Bain Rau” eller for at få ‘n’et med, “Au Bainne Rau”.

              Hvad kom vi fra – jeg synes egentlig det er en skam at man ændrer geografiske navne så de passer til éns eget sprog. Det må nu engang være lettere at kommunikere på tværs af landegrænser, hvis man taler om Firenze, Roma, Braunschweig, London i stedet for Florence, Rome, Brunswick eller Londre.

              Roma er den mest uskyldige.🙂

              Donald

              Friday, September 23, 2016 at 10:06 UTC

            • Oh mein Gott! Haderslev og Hedeby er faldet ud af ODS, Ordbog Over Det Danske Sprog! Nå heldigvis har jeg papirudgaven af Nudansk Ordbog med etymologier … henter den lige …

              Donald

              Friday, September 23, 2016 at 10:09 UTC

  2. Nu kan en englænder jo ikke sige København, en tysker, franskmand, russer ejheller, så de er jo nødt til at pippe med deres næb; og det skal de have lov til! Men det skal vi skisme også, så jeg siger altså Hamborg, og hamborgryg, men kunne ikke drømme om at sætte tænderne i en MacHamburger!!! Adr!
    Og det er stadig noget pjat og plat at ville sætte skilte op med tyske navne for danske byer: de har jo ikke grundlagt dem.
    Jeg kunne da heller ikke drømme om at kræve danske skilte i Skåne!

    AagePK

    Friday, September 23, 2016 at 15:18 UTC

    • Jeg så engang en morsom parleur med Engelsk stavning af Danske ord, jeg husker især ordet “yi”, som ellers dengang havde voldt mig kvaler, når jeg skulle forklare det til min mors udenlandske familie!
      Copenhaggen er godt nok, men hvis man vil have det mere internationalt kan man jo sige “Hafnia”. Nå OK – det skal være København-agtigt? Kobnhaoon? Obenroh?
      Hvis man kan skrive Au Bain Rauh i håb om at det er en franskmand, der læser det, så kan man også skrive Obnroh. Men grunden til at bysbørnene valgte at stave det Aabenraa er jo netop at man ønsker et internationalt (actually English-compatible) navn, så man lettere kan komme på landkortet hvis der skulle være virksomheder og turister, som søger et sted i Danmark.

      Fugle og mennesker skal have lov at pippe med deres eget næb, ja for s…. – de spørger jo heller ikke om lov! Det som det handler om her er anbefalinger til et fonetisk fællesskab mellem EU-landene. Jeg tror det vil fremme forståelse og fred – men jeg er jo også naiv!😦

      Svenske skilte er bedre end Danske eftersom de bruger ä og ö i stedet for æ og ø. Hvis de så også droppede å, så kunne man læse og udtale alle Svenske bynavne selv om man kun kunne English.

      Donald

      Friday, September 23, 2016 at 22:35 UTC

      • Prøv du at skrive Ærøskøbing på Ærø til den amerikanske familie, deres e-mail kommer til at se endog meget besynderlig ud.
        Men svenskerne adopterede jo å fra Danmark, de har et utroligt forhold til alt dansk; og så er det jo kun et a, som der er kravlet et andet a ovenpå. Det kan man se i forne tiders stavemåde: a på a. Og hvorfor er det så smart, så man burde indføre det i EU og internationale retningslinjer for grafisk fremstilling af fonetiske emner? Fordi man kun på denne måde kan sammensætte ord, der f.eks slutter på et a med et ord, der begynder med å, eller omvendt. Ikke at jeg sådan lige på en studs kan komme i tanke om…jo, hovsa, der var det: et så-apparat! I gamle dage, før man udviklede å’et, ville det skulle skrives saaapparat, og så ville man tro, det var finsk for et destilleri, eller sådan noget, ikk’? Eller gråalferne, som optræder i Ronja Røverdatter, tyskerne måtte tro, det var noget helligt wagnersk et-eller-andet: Die heiligen Graaalfen!
        Næ, du, vi må rydde op og ud i det tyske alphfabet, hvad skal det til, at de vil have 2 slags f”er: f og v? De kan nøjes med 1, lige som vi andre, Valter ser da også pænere ud end Walter, ikk’? Hvorfor skal det altid være os, der skal holde for? Og spørg selv tyskerne: de vil gerne! Se bare til, hvor mange danske drengenavne, der er blevet optaget på den tyske liste: Ole, Lars, Søren, sidstnævnte dog med ö: Ole van Beust hed en hamborgsk borgmester, den var ikke gået før krigen: Ole betyder gammel på hamborger-platt. Men især de tyskere, der havde oplevet Danmark under og efter besættelsen, enten som besættere eller som børn i flygtningelejrene, har mange haft varme følelser for Danmark: her blev de genfødte. Det skriver og siger de selv. Og derfor kalder de deres børn ved danske navne, for at mindes venlige danskere, de mødte i en tid, hvor det ikke var sjovt at være tysk.

        AagePK

        Saturday, September 24, 2016 at 5:35 UTC

        • Det er altid en fornøyelse at læse dine kommentarer, AagePK! – Ja hvordan ville man omskrive Ærøskøbing, Ærø til engelsk – eller Oluf Høst til Fransk? Den sidste er det klassiske exempel på hvordan orthografier kolliderer.

          Måske skulle jeg prøve Ærøskøbing, bare for at smage på problemet: Aeroskobing ville måske kunne fungere, men ser mystisk ud for os, der ere vante til danskens brug af ligaturen Æ for AE og Ø for OE.
          Den “renovering”, der er sket af glyffer, bogstaver, for Europa, (Unicode – findes endda i lidt forskellige former) omfatter alle varianter af alle bogstaver, d.v.s. at man includerede alt, revl og krat og det betyder for Europa 652 tegn. Da man så yderligere har includeret kinesiske tegn og thai script mv. er man nået op på at sprænge den oprindelige grænse på 64k (ca. 65 tusinde) tegn.

          Det betyder i mine øyne et nyt babelstårn: Den oprindelige idé med skriftsprog baseret på lydalfabet var genial og betød, at man kunne lære at læse og skrive på en eftermiddag. (Da jeg hørte en berømt TV-historiker fortælle det om det Phønikiske alfabet, blev jeg ked af det – halvdelen af min barndom var spildt, tænkte jeg). På den positive side er, at man kan se alle tegn fra Thailand og Japan mv. i fx. en browser og stadig have “latin-1” (de 26 tegn fra det engelske alfabet, plus en del accenter mv som dækker det meste af Europa).

          De positive ting omfatter også en nogenlunde mulig oversættelse fra asiatiske sprog. Det er stadig næsten uforståeligt, hvad jeg kan oversætte fra mine thai-forbindelser på Facebook, men jeg kan dog en gang imellem fange et ord. Fra Engelsk til Italiensk og tilbage går det meget bedre – meget, meget, meget bedre.

          Jeg fandt Ole van Beust på Wikipedia! Wow – ja, Ole fordi det er dansk. Hvad mon det kommer af? jeg har en trang til se om bag navnene og synes at Jens er forkortelse af Johannes og videre i den dur.

          (fra Navnestatistk.dk:)

          Betydning og oprindelse

          Drengenavnet Ole er den danske variant af Oluf eller Olav, som er et nordisk drengenavn. Olav stammer fra det nordiske navn Óláfr, som betyder “stamfader”, “efterkommer” eller “forfader”.

          Ifølge Danmarks Statistik blev 18 nyfødte drenge døbt Ole i 2011. I alt for 2012 var der 34.120 personer i den danske befolkning, som hed Ole. Dette tal var i 2013 faldet til 33.685 personer.

          Donald

          Saturday, September 24, 2016 at 9:26 UTC

          • Det, jeg mente med mailen til amerikanerne er, at æ, ø og å bliver erstattet med %, & og den slags, det kommer til at se helt ægyptisk ud; lige som når man får en mail i en word-fil fra en windowsmaskine, det kan på en Mac se ret forvirrende ud. Ikke altid, men nogle formater kan bare ikke sendes, uden at de transmogryferes.
            Tyskerne kender til Olaf og Oluf, men Ole er først dukket op efter krigen.

            AagePK

            Saturday, September 24, 2016 at 11:27 UTC

            • Nåh – ja, det kender jeg jo godt: Æ Ø og Å er fremmede for det meste software og man ser i nogle situationer koderne (talværdier med specialtegn foran og den slags) i stedet for æ ø å. Jeg synes wikipedia er et godt exempel. Slår på på Ærøskøbing:
              Kopierer adressen (web-navnet på websiden:)
              https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%86r%C3%B8sk%C3%B8bing

              !!!

              I min browser gengives Æ, Ø og Å faktisk som de danske glyffer i web-adressefeltet, men når jeg kopierer det og “limer” her, bliver det afsløret at det var skrevet med denne form for kodning.

              Jeg kan godt se at Ole Burgermeister er yngre end krigen. Det er interessant at man har taget de danske navne som en tak for sidst. Det er godt at vi dengang ikke var så bange for at hjælpe fremmede – endog nogle, hvis landsmænd kunne være involveret i mord på vores landsmænd.

              Donald

              Sunday, September 25, 2016 at 2:51 UTC

            • Og det er væsentligt for forståelsen af besættelsen, og hvad deraf fulgte. Desværre har en læge som Kirsten Lylloff i den grad forvansket denne afklaring, dels ved en fjernsynsudsendelse, dels ved en afhandling: Kan lægeløftet gradbøjes?, derudover bogen:Barn eller fjende. Det er historieforvanskning og forskningsmæssig uredelighed, der vil noget!

              AagePK

              Sunday, September 25, 2016 at 6:44 UTC

            • Nu svarer jeg inden jeg læser om Kirsten Lyloff ved at søge med Google. Jeg har dog allerede søgt og kunne se at der var artikel i Kristeligt Dagblad om “glemte børn”, og jeg gætter derfor på at det handler om tyske flygtninge i København. Hvis jeg ikke har ytret min uforlignelige mening om det tidligere, så gør jeg det nu – baseret på websider med historier om de tyske flygtninge i Danmark 1945: Der var flygtninge INDEN krigen var slut og læger kunne betragtes som kollaboratører, hvis de brugte (for meget) tid på syge børn. Både lejrmyndigheder (i begyndelsen tyske!) og interne lægekyndige i lejrene organiserede tingene så godt man nu kunne. Jeg tror ikke at man kan anklage Danskerne for, at de ikke behandlede (u)tyskerne godt nok. Det var mine 5 cent.

              Det er vanskeligt at forstå, at Kirsten Lylloff i afhandlingen “Kan lægeløftet gradbøjes?”,(Note 3) der i væsentlig grad handler om manglende dansk lægehjælp til de tyske flygtninge, undlader at nævne, at mandskab fra Schalburgkorpset og den dansk/tyske terrorgruppe, Petergruppen, fik ordre til at myrde 15-16 danske læger. Der blev “kun” gennemført 10 drab, men gruppens medlemmer gjorde deres bedste for, at det skulle blive flere.

              Kirsten Lylloff har tabuiseret tyskernes brutalitet mod lægerne. Hvis hun havde fortalt hele sandheden om det, der skete, ville yngre generationer bedre kunne forstå det fjendebillede og den dæmonisering af alt tysk, hun skriver om.

              Donald

              Sunday, September 25, 2016 at 9:20 UTC

  3. Jeg kan se, at du har fundet Historisk Tidskrift debatside, og den artikel nagler den gode Lylloff fast.
    Dertil kommer, at en læge Kirketerp fra Aarhus, indsat i Frøslevlejren, med den daglige trussel om overførsel til Neuengamme hængende over hovedet, som første job efter Befrielsen tog ansættelse ved Dansk Sundhedstjeneste i Flensborg. Hans datter Lone var min gode veninde, til hun døde.
    Andre frihedskæmpere grundlagde Dansk Kørselstjeneste, også i Flensborg. Dem kan du læse om i min fars bog. Og Frøslevlejren er godt beskrevet i Jørgen Mågårds bog af samme navn. Mågård var bibliotekar i Padborg, vore familier besøgte hinanden ret ofte.
    Og min egen farbror Willy, der havde ligget ved husarerne samtidigt med Anker Jørgensen, var som frihedskæmper udkommanderet til at holde vagt ved lejren i Frihavnen: det mærkede ham for livet. Da lejren skulle tømmes, var han med til at fjerne ligene af dem, der døde af dysenteri eller overspisning. Ja, mens tyskerne dirigerede, var der jo fri udgang, og mødrene vidste ikke bedre end at købe de lækreste ting hos bageren, for at få lidt sul på kroppen af de udmagrede børn. Men samme fejl begik de amerikanske tropper også, da Dachau blev befriet: de nu frie fanger døde som fluer på grund af den uvante kraftige kost.
    Endelig skal man sammenholde dødsraten før befrielsen med dødsraten efter, og også i Nordslesvig, hvor man kunne formode, at der blev hjulpet noget mere: en af hjemmetyskernes historikere har undersøgt sagen, og han konkluderer: der var ingen forskel fra landsdel til landsdel. Så der var ingen overdødelighed i København.
    I tv-udsendelsen lader Lylloff en tysk kvinde komme til orde: Hun ville så gerne se den danske konge ride forbi den skole, hvor de var indkvarteret, men nej: de måtte slet ikke kigge ud af vinduerne mod gaden! Sig mig bare: hvor troværdigt er et sådan vidne, når alle ved, at Kong Kristian faldt af hesten et par år før, og ikke kom ud at ride mere?

    AagePK

    Sunday, September 25, 2016 at 9:52 UTC

    • Ja, efter at have skrevet min uforlignelige mening for 5 cent fandt jeg Historisk Tidsskrift mv. som kritiserer Lyloff for at have glemt det meste.

      Jeg husker også overdødeligheden fra de artikler, jeg har læst tidligere. Sidste år i Maj-April (nej det må have været omvendt) besøgte jeg en meget god gammel bekendt og musik-kyndig familie, som har sommerhus i Marielyst i et hus, som midlertidigt blev brugt som flygtningebarak i 1944 og/eller 45. De var forbavsede over at jeg anså det for tvivlsomt om de tyske flygtninge fra Østeuropa blev behandlet så dårligt, og dengang havde jeg allerede læst på lektien og vidste at netop det med overdødelighed skyldtes at folk var så syge i forvejen

      Historien med flygtninge, som ikke måtte kigge ud ad vinduet kender jeg ikke, men den er jo også helt irrelevant. Og falsk pga. “kongens fald”.

      Donald

      Sunday, September 25, 2016 at 19:01 UTC

      • Ja, men kvinden blev faktisk fremstillet som hovedvidne i Kirsten Lyllofs tv-udgave af “Barn eller fjende”. Tænk, hvor onde folk må være, når et stakkels lille uskyldigt barn ikke må se kongen ride forbi! Og ingen bag film-teamet kendte åbenbart nok til historien til at afvise hovedvidnet: de gjorde sig særdeles uheldigt bemærket. Synes jeg.

        AagePK

        Monday, September 26, 2016 at 14:16 UTC

        • Ja tænk hvor onde folk må være – da troede jeg du mente de falske anklager mod lægestanden!
          Film teamet – instruktør, klipper, researcher – gjorde sig uheldigt bemærket?!!! Ja det skal jeg da lige love for!

          Donald

          Monday, September 26, 2016 at 16:43 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s