Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Traditionelt byggeri med moderne teknik

with 9 comments

Det er et moderne hus, og det er smukt murerarbejde, taget er rigtig godt lavet, med mange detailler (mansard, kvist) som kræver ekstra arbejde, alligevel er det ikke et prangende hus

Det er et moderne hus, og det er smukt murerarbejde, taget er rigtig godt lavet, med mange detailler (mansard, kvist) som kræver ekstra arbejde, alligevel er det ikke et prangende hus

Dette hus får mig til at tænke på vores matematik-lærer: “Nu har menneskene i 2000 år eller mere fundet ud af at regnen løber ned og væk fra skrå tage – og tror nogle unge arkitekter, at det er smart at lave flade tage …”

Min mor havde fortalt, at man sov på flade tage i Tehran, når det var varmt, så flade tage kunne godt eksistere under andre forhold, – ørkenagtige forhold – men da jeg et par år senere så de flade tage i Persien med egne øjne, var det tydeligt at 1) de var af vandtæt beton – 2) de havde hældning, ikke meget, men nok til at vandet løb ned i en dertil indrettet afløbsanordning.

Men der blev bygget alt for flade tage med tagpap på skoler, institutioner og parcelhuse i 1900-tallet. Jeg kender en tømrer, som forsvarer det: “Det kan godt lade sig gøre, de havde bare gjort det forkert på Bjørnehøjskolen” – ja, jeg bliver vred, indrømmer jeg. Det tænder min harme!

Husker også at Rockwool begyndte at sælge isolationsklodser med tagpap øverst, udformet som skråplaner, som man kunne lægge ovenpå sit flade tag. Jojo, det kan gøres.

Men så går man glip af de skønne tagrum med skrå vægge.

Written by Donald

Saturday, September 17, 2016 at 13:38 UTC

Posted in Brok

Tagged with

9 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Min barndoms garagetag var fladt, svagt hældende, med tagpap, og tæt. Det samme var naboens. Og husene lidt længere oppe ad vejen. Jeg er sikker på, at den rigtige håndværker vidste, hvad han gjorde: men der var byggeboom, og en masse fuskere, dengang i 60’erne og 70’erne.
    Vi har lige været i Trankebar, hvor man kan have flade tage, selv om man har monsunen. Prøv at se på youtube: Tranquebar – Restoration of Govenor’s Bungalow. Det er så smukt: man laver en vandtæt mørtel af kalk, kridt og stødte nødder, heriblandt muskat-blomme. Jeg kunne nu ikke dufte noget, men der var også gået 5 år!😉

    AagePK

    Saturday, September 17, 2016 at 20:50 UTC

    • Med hensyn til huset her: ja, det er flot. Der er dog et par detaljer, jeg ikke bryder mig om: jeg foretrækker traditionelle vinduer i et traditionelt hus: jeg har selv nye bondehusvinduer, da mit hus er et bondehus. Men dette er et byhus, og burde derfor have Dannebrogsvinduer, og med proportional afstand imellem. Og det trekantede vindue i kvisten plus de 6 sammensatte vinduer får facaden til at ligne en blanding af et tysk parcelhus og en western-kulisse.
      Huset bagved har også et grimt vindue i gavlen. Og der er da sikkert jord nok til, at man kunne undvære den mindre pæne luft-luft-varmepumpe mod at lave jordvarme.

      AagePK

      Sunday, September 18, 2016 at 5:38 UTC

    • Nu jeg kommer efter det: svigerfaders tag var fladt, med lidt hældning, og tagpap, garagetaget endnu fladere med tagpap, og sør’me, om ikke også Marstal Skoles tag, bygget omkring ’70, har fladt tag: kun når de uartige drenge har været deroppe, og strejfet udluftningshætterne, eller ovenlysvinduerne, er der utæt. Men ellers holder det da endnu!

      AagePK

      Sunday, September 18, 2016 at 7:17 UTC

      • Det fine ved de Persiske flade tage er jo at man kunne gå på dem. Jeg har set danske tage bygget efter det princip – bedst husker jeg taghaven på Det Gamle Radiohus i Rosenørns Allé, hvor en and troligt rugede år efter år og sprang ned fra taget, – hvilket ungerne ikke overlevede, med mindre vagtmesteren resolut tog den dertil hengemte papkasse og fangede ungerne, smed dem i papkassen, løb ned og afleverede ungerne til Annemor.🙂
        Det Indiske tag i video’en om restauration af guvernørens bolig i Tharangambadi, Trankebar, er helt speciel på netop det punkt. Billedet her virker som om tagstenene i nederste lag godt nok finder støtte på lægterne, men at mørtelen spiller en rolle som bærende element, og ikke kun som fugemasse.

        Jeg kan godt forstå bemærkningen om stil og vinduer, men det generer mig ikke, at huset ligner en western kulisse, hvis det blot er mere holdbart. :mrgreen:

        Donald

        Sunday, September 18, 2016 at 14:22 UTC

    • Interessant, morsomt –

      Donald

      Sunday, September 18, 2016 at 14:04 UTC

  2. Det er dog et herligt traditionelt hus. Jeg synes, at alt for mange nye huse ligner nedlagte tankstationer eller de huse man havde ænder gående i da jeg var barn.
    Det eneste problem ved huset er skotrenderne ved kvisten. Med de nugældende sikkerhedsregler vil det være ruinerende med stillads og hele tjavsen for at rense.
    -Og urensede tagrender er undergang for et hus.

    Farmer

    Sunday, September 18, 2016 at 1:30 UTC

    • Ja, er det ikke et herligt hus! Det er ikke helt nyt, jeg så det også sidste år, men det holder sig godt – de klassiske materialer er altså smukke og har god vejrbestandighed.

      Jeg kan godt se at man kan få problemer med oversvømmelse af skotrenderne, hvis ikke de bliver holdt rene – det skal løses, hvis vandet skal kunne passere frit ned til afløbsbrøndene.

      Donald

      Sunday, September 18, 2016 at 14:26 UTC

  3. Skønnne huse – selv om jeg ikke forstår, hvorfor man har valgt de der vinduer med små ruder. Jeg ville foretrække dannebrogsvinduer, men hvis nogen tilbød mig sådan et hus, ville jeg nu alligevel juble, hvis det ikke lå alt for langt fra en større by. Vinduerne kunne vel også skiftes ud😉

    Rasmine

    Sunday, September 18, 2016 at 17:00 UTC

    • Ja, både AagePK og du peger på vinduerne som noget, der gerne måtte være anderledes. Jeg tror det er en meget personlig smag, men om det er arkitektens eller bygherrens smag, det kan jeg ikke sige. Hvad jeg kan sige er, at murværk og tømrerhåndværk ser ud til at være af god kvalitet (med undtagelse af problemet med tagrender, der vanskeligt kan renses, som Farmer påpeger🙂 )

      Donald

      Sunday, September 18, 2016 at 19:23 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s