Det havde jeg ikke forudset

Da jeg var 19-20 år tænkte jeg engang på hvad årstallet ville være, når jeg havde levet 50 år mere, 2016, det var ufatteligt. Og jeg troede jeg ville være død eller ligeglad med at leve længere end til 70 år. Min far var 64, min mor var 54, og der var ingen, der var 70 år.

Men nu står jeg dér, og min bror sagde “velkommen i klubben” – det var jo pænt sagt og lissom et plaster på året.

Men jeg føler mig lidt fremmed, selv her på vejen, hvor naboerne er flyttet væk og nogle er døde, 3 er døde, mine venner er begyndt at falde fra, ham, der spillede så smukt klaver til Brahm’s trio for horn og violin og klaver.

Der står stadig et kamera til 6×6 film øverst på reolen, der står Tranebøger til 3-4 kr. stykket, genudgivelser af Jacob Paludan, Herman Bang, Pontoppidan, Egede-Schack, (designet af Grandjean, som så gerne ville have at Gyldendals skatkiste, litteraturen, kom ud til folk), en bog eller to fra Den Tyske Boghandel.

Skrivefelter …

Advertisement