Kreosot – imprægnerede træsveller
I Helsingør går sporet til Hornbæk-Gilleleje ud på gadeplan og forløber langs med kajen indtil det tidligere skibsværft, hvorefter det går om bag gaderne og bliver til en selvstændig tracé
Denne strækning har sveller af træ, som kan være 70 år gamle.
I dag bruger man beton+stål til at fastholde skinneafstanden
Spadsereturen gik fra Stationen langs den nyistandsatte havnekaj-brolægning med tilhørende motionsløbere
Om imprægneret træ hedder det i Milieu- og Foedevareministeriets vejledning:
Imprægneret træ er træ behandlet med træbeskyttelsesmidler. De væsentligste aktivstoffer, der er blevet brugt gennem tiden, er kreosot, arsen, kobber, krom, bor, tin og en række organiske stoffer (fungicider).
Formålet med at anvende træbeskyttelsesmidler er at beskytte træet mod mikrobiel nedbrydning ved råd, svampeangreb o. lign. og/eller insektangreb. Trykimprægneret træ indeholdende kreosot eller arsen betragtes som udgangspunkt som farligt affald, når det er endt som affald.
Farligt, javist, men de viste træ-sveller har holdt i 50-70 år.
En sti nedgang fra kystskrænten til stranden ved Strandbjerggaard er belagt med gamle sveller
Det, som undrer mig mest, er at man ikke samtidig med forskning i nye materialer begyndte forskning i destruktion og bortskaffelse. Jeg mener at vores samfund gennem midten af 1900-tallet var styret af mænd, som havde lært noget, men ikke rigtig forstod det.
Kreosot, som man har brugt til imprægnering af sveller, er giftigt, javist, men hvor giftigt? Hvordan spreder det sig? Hvordan bortskaffes det mest økonomisk? kan det uden fare få lov at ligge til mikro-organismer har nedbrudt stofferne?
Skriv løs 
Jeg hører til dem, der jævnligt delikaterer mig med en mad med et stænk kreosot. Lækkert! Kan slet ikke undværes på det danske bord. I går var det til aftensmaden: en god skive hamborgerryg, med blomkål, brasede kartofler og gulerødder til.
Kreosot er en del af den tjære, der sætter sig ved rygning af fisk, hamborgryg osv.
Men det er også et biprodukt ved koks-produktionen, stenkuls-kreosot, og der er det lidt mere risikabelt. Det er det da også i større mængder i trætjære, det er ikke uden grund, at vi gennem tiden har set en del mave-tarm-kræft tilfælde, især i den tid, da rygning og salpeter-saltning/sprængning var en fremherskende konserveringsmetode. Man har jo endda penslet kød direkte med “træsyre”, som var en træ-kreosot-opløsning, for at gøre køddet salgbart som “røget”, når nu producenten ikke gad investere i en rygeovn med tilhørende kursus i at betjene selvsamme. En flaske fra materialisten og en pensel, og man kunne sælge nyrøget dit og dat.
Men kræftfremkaldende stoffer er der i rå mængder, bl.a polycycliske aromatiske kulbrinter. Kreo stammer fra det græske ord for kød, sot fra at bevare: “bevar køddet”. Træet har benyttet disse stoffer som værn mod insekt-, svampe- og andre angreb, det er faktisk et ægte planteværn! 🙂
I dag køres imprægneret træ til Tyskland, der har et godkendt værk til bortskaffelse af gamle sveller og telefonmaster.
AagePK
Monday, August 22, 2016 at 8:54 GMT+0000
Det er vigtigt at brænde stoffer med tjære og tjæreafledinger ved høje temperaturer, så det må være derfor man kører imprægneret træ til godkendte værker. I Tyskland. Hmmm … hvem godkender. Det minder mig om vores optimistiske historielærer gennem 6 år, en rar og klog mand, ikke særlig gammel, med både overblik og fantasi (om end ikke just med evnen til at levendegøre og formidle problematikkerne) som en gang sagde, at Europa ville blive et fredeligt område fordi man havde brug for at samarbejde over grænserne af tekniske hensyn – altså at teknik ville binde landene sammen.
Han glemte at lande også kan falde fra hinanden.
Etymologien af kreosot er interessant! Jeg vidste godt at vikinger og andre fik deres skibe til at holde længere ved at “male” dem med tjære og jeg har endda læst om hvordan man frembringer denne trætjære i en kvalitet, der kan bruges til imprægnering – men jeg kan ikke huske hvor- (og hvornår fik man lyseblå skibsmaling?)
Donald
Monday, August 22, 2016 at 9:17 GMT+0000
Kreosot i jernbanesveller er (stærkt) kræftfremkaldende. Vi fik engang tilladelse til at køre et forsøg med afbrænding af jernbanesveller på den store cementovn i Aalborg. Alt blev fuldstændig destrueret, og der var ingen målelige emissioner ud over det sædvanlige.
Men for at brændes under vores konditioner skulle svellerne neddeles til mindre stykker, og her var det ikke muligt for os at sikre et ordentligt arbejdsmilø. Dels stank det som bare pokker, dels var det ikke muligt for os at gøre neddelingen støvfri. Så vi droppede det.
På samme måde med trykimprægneret træ. En cementovns høje temperaturer ville destruere alt, men arbejdsmiljøet i forbindelse med neddeling er problemet. Selvfølgelig kan det lade sig gøre at konstruere et anlæg, der virker forsvarligt, men så er der det med rentabiliteten …
Eric
Monday, August 22, 2016 at 15:42 GMT+0000
Det var netop økonomien i bortskaffelse jeg tænkte at man burde interessere sig for strax man opfinder noget nyt . Nu er kultjære kreosot jo ikke noget nyt (men man burde være gået i gang senest da man registrerede stoffernes virkninger). Det er interessant at Aalborg har forsøgt afbrænding i cementovnene! Jeg er ikke helt med på hvorfor det er nødvendigt at kværne materialerne først.
Jeg tvivler ikke på at kultjære og kreosot er giftigt og carcinogent i store mængder, ligesom røget sild er det, men hvor store mængder taler vi om?
Kulltjærekreosot
(Carbolineum) Ved bruk av benevnelsen kreosot, menes som regel kulltjærekreosot. Den har vært mye brukt til impregnering av tre, spesielt sviller, men også til telefonstolper og deler av brukonstruksjoner i tre. Det er en tykk oljete væske, gulaktig svart i fargen. Kulltjære-produkter brukes også i medisiner til behandling av psoriasis, frastøtende middel for dyr og fugler, insektmiddel og soppmiddel. Noen anti-flass-shampooer i handelen inneholder også kulltjære-løsninger.
Donald
Monday, August 22, 2016 at 22:16 GMT+0000
Ja, jeg brugte shampoen Kreotar, 2% på recept, eller 15 i håndkøb, mod psoriasis. French of London havde også en tjæreduftende shampo.
Men fik man en plet tjære på sig, var Mormor der straks med en klat smør eller margarine: tjæren skulle af pr omgående og strax! Hun havde oplevet folk få hudkræft af det, og det havde skræmt hende, så hun passede på os som en smed. Man må så sandeligt håbe, at nordmænd og -damer ikke sopper i den slags!
Der var jo rigeligt med lejlighed til at få tjære på sig dengang i 50’erne: nytjærede stolper på hus og i have, sokler, tagpaptage, plankeværker: i en fejde med bestyrelsen på Sorø Akademi skrev B S Ingeman:” Gærdet skal males for at give lys og atmosfære!”
Svaret lød:” Gærdet skal tjæres for at modståe lys og atmosfære!”
😉
AagePK
Tuesday, August 23, 2016 at 6:23 GMT+0000
Det var da godt at du brugte kreotar, det lyder så tilpas giftigt så alle mikroorganismer må være skræmt langt væk! 🙂
Det var skam svært (2 minutter højst) at finde ud af hvad et soppmiddel … det er ikke et soppemiddel, 😀 sopp betyder gær/svamp og nordmændene bruger soppmiddel om fungicider generelt.
Men direkte oversat er det et gær-middel.
Stakkels Ingemann, han ville vel gerne have et hvidt, yndigt stakik, og jeg forstår ham! Men sådan er det, der er ikke ret mange, der værdsætter lyse farver efter fortjeneste 🙂
Donald
Tuesday, August 23, 2016 at 11:31 GMT+0000
Brændsel indfyres, hvor det skal holdes suspenderet i en gasstrøm. Derfor formales fx kul til fint pulver. En hel jernbanesvelle er for tung og vil bare plumpe ned og blokere for gassens frie strøm.
Eric
Wednesday, August 24, 2016 at 15:26 GMT+0000
Nå forsøget gik ud på at bruge svellerne som brændsel på linie med andre typer brændsel. – Jeg forestillede mig noget andet. Tak for svar! 🙂
Donald
Wednesday, August 24, 2016 at 17:36 GMT+0000
I min barndom brugte man at pensle hønsene på siden med kreosot, så plukkede de ikke hinanden.
Elsebeth
Tuesday, August 30, 2016 at 14:36 GMT+0000
Det var smart! – jeg kender udtrykket hakkeorden, men jeg har aldrig studeret høns i egen hønsegård. 🙂 Hakker de mon også på hinanden hvis der er plads nok?
Donald
Wednesday, August 31, 2016 at 10:33 GMT+0000