Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Helsingborg: Turistmagnet wannabe

Kort over Helsingborg fæstningsanlæg i 1680, da det var blevet Svensk 22 år forinden; det havde som bekendt været Dansk område i ca.600 år på det tidspunkt

Kort over Helsingborg fæstningsanlæg i 1680, da det var blevet Svensk 22 år forinden; det havde som bekendt været Dansk område i ca.600 år på det tidspunkt

Det er klart at Helsingborg bystyre har ambitioner i retning af at skabe miljø og kultur og seværdigheder. Er det lykkedes? Ja. Den onsdag lige efter sommerferieperioden var der stadig mennesker i parker, restauranter og forretninger.

Er det økonomisk rentabelt? Det burde jeg måske ikke spørge om? Kunst er ikke *kun* “forretning”. I stedet burde jeg måske spørge om kommunen har råd til det.

Jeg kan blive ved med at forundres over de mange ting, der gør Helsingborg til et smukt sted, et sted, hvor man gerne vil hen om så blot for at gå en tur, men derudover med teater, koncertsal, marina med mange små og store restauranter, ruiner, kirketorv med udendørsrestauranter, som ligger i læ af ikke for høje huse, kunstudstillinger, forretninger osv.

Borgtårnet

Borgtårnet, billede fra Novemberdag — udenfor synsvidde er terrassen med restaurant

Helsingborg Drottninggatan - Blomsterbaljer i August

Helsingborg fortovsrestaurant ved Drottninggatan – Blomsterbaljer i August

Jeg har fået at vide at man har skabt et miljø på de gamle Carlsberg bryggerigrunde, jeg har ikke set det endnu – bør man det? Kan de konkurrere med det gamle Helsingborg?

Written by Donald

Saturday, August 20, 2016 at 10:10 UTC

Posted in Blogosofi, Park

Tagged with ,

7 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Man bør vel altid forsøge at skabe et miljø – eller hur? Hvorfor skulle Carlsberg-grundene alene konkurrere med det gamle Helsingborg? Tæller resten af København nu ikke mere?

    Ja, undskyld forvirringen ,..

    Rasmine

    Sunday, August 21, 2016 at 11:44 UTC

    • Hæ jo det tænkte jeg også, medens jeg skrev det – sagen er, at en bekendt Susanne Sayers har været så varm fortaler for det miljø, der er skabt på Carlsberg-området, at jeg først tænkte på det. Og så var det skrevet.

      Og resten af København er selvfølgelig også værd at værne om og omskabe til en venlig, smuk by, som tilbyder skønhed og tandhygiejne – nå nu kom jeg igen til at sammenligne direkte med Helsingborg …😉

      Men alvorligt talt, er det ikke sådan med lidt større byer som fx. København, at de har flere områder, der fungerer uafhængigt af hinanden? Helsingborg som beskrevet i de foregående indlæg er jo kun en lillebitte del af Helsingborg, en lille kerne af forholdsvis gamle huse – blandet med parkeringshuse og andet skrammel af rent praktiske grunde.

      Stort set har København miljø omkring Kongens Nytorv, Amagertorv, Rådhuspladsen (nyt, men larmende) Halmtorvet/Vesterbro, Sct.Hanstorv/Nørrebro, Bopa-Plads/Østerbro — og Frederiksberg.

      Jeg kender ikke nok til København til at gå i dybden med den opdeling og heller ikke med hvad der sker nu, – men er det helt forkert at antage, at Helsingborg-initiativet med vejvisere og skraldespande ikke har fået Københavnerne til at vise vej og gøre rent?

      Donald

      Sunday, August 21, 2016 at 13:05 UTC

  2. Jeg synes, du har ret i, at større byer består af flere dele, der fungerer, om ikke helt uafhængigt af hinanden, så i et vist omfang. Sådan er det vel egentlig nødt til at være. Jeg har svært ved at forestille mig, at Storkøbenhavn skulle være fælles om ét miljø. Det ville da også være kedeligt. Afveksling fryder! Det er selvfølgelig altid en god ting, hvis det hele fungerer ensartet og gnidningsløst på det helt praktiske plan – men det er måske det, I tænker på med ‘miljø’?.

    Rasmine

    Sunday, August 21, 2016 at 16:17 UTC

    • Ja afvexling fryder; der er sket meget med København i de sidste 30 år. Jeg har kun sjældent været i København i den periode, og én af de ting, jeg husker med størst glæde, er de gode udendørs-steder, trafikbegrænsning og udendørs servering eller hvad det nu kaldes er en god kombination.

      Specielt husker jeg et par aftener på Bopa-Plads (Østerbro, ved Randersgade, tror jeg den hedder, eller Aarhusgade) hvor man kan spise nogenlunde og få en uforstyrret snak. Lidt ligesom på Hvidovre torv, hvor der også opstår en god stemning når der ikke er for meget trafik.

      Men de “nye” steder som fx. PH-café i Den Gamle Kiødby (Halmtorvet) har jeg kun besøgt en enkelt gang – og det er faktisk meget længe siden allerede, hvad er det – 15 år? Hvor længe har man haft trafik-spærring på Halmtorvet?

      Det mærkelige – set med mine øjne, – er at når jeg tænker på Vesterbro og Østerbro, så tænker jeg på ufattelig fattigdom, mens det er helt tydeligt at Helsingborgs huse er rigdom sat på mursten, en glæde ved at bruge penge på skønhed.

      Donald

      Sunday, August 21, 2016 at 17:45 UTC

  3. Forbinder du virkelig nutidens Vesterbro og Østerbro med ufattelig fattigdom? Det kan da umuligt gælde hele området …?

    Rasmine

    Sunday, August 21, 2016 at 21:01 UTC

    • Hov hvor blev mit skriveri af? Det må være “faldet i kaffekruset” da jeg slog et ord op. Men jeg skrev et eller andet, nu prøver jeg igen ::

      NEJ – Selvfølgelig forbinder jeg ikke nutidens Vesterbro og Østerbro med fattigdom, ikke engang nutidens Nørrebro, hvor de værste slumområder blev sorteret efter beliggenhed og muligheder for renovation, og hvor Søerne og Dosseringen er stedet for lejligheder af stor herlighedsværdi, – men fortidens Nørrebro, Vesterbro og Østerbro, det var tragisk. Det var, som man siger om London, en by der spiste folk fra landet.

      Jeg har set en baggårdsejendom blive tømt – (ud med lejerne! min datter boede dér sammen med en meget rar ung mand) – for at blive renoveret. Et nobelt formål. Resten af bygningerne i de baggårde blev revet ned. Det er en carré mellem Nørrebrogade, Elmegade, Sct.Hans Torv, og Nørre Fælledvej.

      Selv de fattige huse i Elmegade kunne have gode lejligheder øverst oppe. Men jo, min barndoms København var fattigt, og fattigdom, alkoholproblemer og psykiske lidelser, dårlige lønninger og skilsmisser var tydelige i datidens København V, Vesterbro; særlig Dannebrogsgade, Øhlenschlægersgade (gad vide hvordan det staves på gadenavneskiltene!) og – jeg kan ikke huske alle navnene – nogle gyder på tværs af Istedgade var forbudt land for mig, og forfaldne ejendomme med nødtørft i gården.

      Donald

      Monday, August 22, 2016 at 8:20 UTC

    • Av endda av! Jeg kan se at Saxogade er nedlagt, skåret midt over, nye huse er bygget og grønne områder er anlagt! Det var en af de værste dengang, parallel med Oehlenschlægergade (sådan står der på gadenavneskiltene). Gad vide om vi kan finde et gammelt billede. I 1972 tænkte jeg på at dokumentere det gamle Vesterbro inden det blev nedrevet, men jeg havde hverken penge eller tid.

      Donald

      Monday, August 22, 2016 at 8:28 UTC


Comments are closed.