Korntørring i gamle dage, information fra Slottshagen
Det er klart at sådanne dage som i dag, hvor der måske falder en halv millimeter byger hist og her og man bagefter kan gå i gang med at høste – hellere se at få det gjort inden en storm lægger det hele ned! – så skal der tørres korn. Jeg husker at Farmer har fortalt om at laden kan bruges – lader en blæser blæse varm luft igennem kornet.
Når jeg hører sådan nogle ting om hvordan man får “maden” i hus og sørger for at den kan holde sig til den skal spises, så bliver jeg nysgerrig efter hvordan man klarede sig i gamle dage. Her er et af svarene:
Keglen kan være bygget på samme måde som de hollandske vindmøller med tårn og møllehat, men her er ingen vinger, keglen eller tårnet fungerer som udsugning; den varme luft – fra kornet? – stiger op og trækker kold, tør luft med sig ind forneden
Med lidt velvilie kan man læse texten:
Nu er spørgsmålet så: Sendte man varm luft ind fra en ovn eller er det kornet selv, som danner varme?
Skriv løs 
Forhåbentligt IKKE af varme fra kornet selv: det ville betyde en form for gæring i kornet, der ville ødelægge det og endda gøre det ubrugeligt til dyr- og menneskeføde. Vi holdt altid nøje øje med, at der ikke gik varme i korn eller frø på lager. Dumme drenge kunne starte det ved at tisse i kornet, når de ikke gad gå ned fra loftet, når trangen kom over dem.
Der findes eld-riaer, hvor luften varmes op i en tilstødende ovn, eller en väder-ria, hvor beluftningen opstår ved at solen opvarmer den koniske bygning og skaber træk, lige som i en skorsten.
På dansk hedder indretningen en kølle, især kendt fra bryggeriets malt-kølle; i sidstnævnte brugte man opvarmet luft, malten kunne derfor også blive røget. Hvis du vil smage: John Rasmussen på Refsvindinge Bryggeri laver stadig røgmalt til sin Skibsøl. Det smager lidt henad hvidtøl kogt op med tjæret fiskegarn. Men det er holdbart, og skattefrit! SKÅL!
Thisted Bryghus’ Limfjordsporter er højst sandsynligt også fremstillet med lidt røgmalt.
AagePK
Thursday, August 18, 2016 at 15:31 GMT+0000
Jeg troede det var almindeligt at korntemperaturen steg og at det var det man udnyttede til at få det tørret helt – og temperaturen dermed faldt; jeg har nemlig tidligere læst at korntemperaturerne i en silo overvåges, og også at de store mere “moderne” siloer ikke skulle fyldes helt med korn, fordi trykket på de nederste simpelthen blev for stort. Men spørg ikke mig om noget dér, – jeg lytter og lærer og er forbavset over hvordan denne og lignende historier bidrager til at danne et billede af vores for-forfædre; når jeg sætter det sammen med “arbejde for herremanden” og “fæstebønder”, “frie bønder”, “rige marskbønder” (som tager risikoen for en oversvømmelse med, men vinder eller bevarer deres frihed) så bliver min bedstefars for-for-forfader pludselig et levende menneske, der vidste noget om hvordan man klarer sig og efterhånden får bedre huse og værktøj.
MALT : Yes – whisky fra Islay smager af røget tang, og det skulle ikke være så ringe endda, men man må nok indrømme at den søde smag af lyng-røget malt-whisky er bedre for begyndere udi whisky-smagningen. Jeg kan levende forestille mig en porter med røgsmag.
Det var måske en grund til at køre til Thisted og se det nordlige Danmark igen. 🙂
Donald
Friday, August 19, 2016 at 9:08 GMT+0000
På vår gård, liksom på många andra skulle jag tro i denna trakten, var det torkria fram till 60-talet nån gång. Först torkria modell liten, huset kanske 10m2, sedan modell större, inbyggt i ett större uthus med kastmaskin mm. Sedan kallufttork ca 90m2. Blev väl med tillskottsvärme i nåt skede… Sedan 1979 oljedriven varmluftssatstork 125hl. Och här sitter jag nu…. 🙂
Fra Maskinisten
Donald
Friday, August 19, 2016 at 9:09 GMT+0000
Et website, som hjælper med oversættelse af ord?:
https://da.glosbe.com/da/sv/h%C3%A6s
Torkning genom strängläggning på fält, genom krakning, genom hässjning eller genom torkria är en mänsklig påverkan som kräver goda praktiska kunskaper om hur det aktuella bönpartiets kvalitet kommer att påverkas …
Oversættelse til Dansk:
Tørringen, som finder sted ved at skårlægge afgrøden på mark, hænge den op på tørrestativer, sætte den i hæs eller lægge den i tørrelade, er en menneskelig påvirkning, der kræver gode praktiske kundskaber om, hvilke følger den vil få for kvaliteten af det givne parti bønner
Donald
Friday, August 19, 2016 at 9:11 GMT+0000