Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Spadseretur i Slottshagen

Jeg har lyst til at se noget nyt. Helsingborg er altid overraskende – den gamle bydel omkring Kärnan og Mariakyrkan har masser af caféer, og desuden tavler, som fortæller om byens historie, smukke parker, især Slottshaga. Når jeg nu slap levende ud fra Tandlæge Peter Jakobsson, og når nu Slottshagen — med sine store, solitære træer — kigger ned på den gamle skjortefabrik, som er blevet til tandlekare-kliniker, og når nu solen skinnede og det ikke var for varmt, så var oplagt at gå en tur i Slottshagen, parken omkring det store tårn, Kärnan, som indtil 1680 (efter at Danskekongen forærede Skåne til Sverige) var en del af en større fæstning, som kunne skyde ud over Øresund.

Det ligner mere en folkepark end en slotspark, folk-(s)-haga mere end slottshaga

Det ligner mere en folkepark end en slotspark, folk-(s)-haga mere end slottshaga

Tag dit tov med og øv dig i at gå på line, står der

Tag dit tov med og øv dig i at gå på line, står der

Man kan få navnene på træarterne serveret

Man kan få navnene på træarterne serveret

Katalpa har meget store blade

Katalpa har meget store blade – lidt linde-agtige i formen

 

The leaves are large and heart shaped, being 20–30 cm long and 15–20 cm broad. The bright green leaves appear late and as they are full grown before the flower clusters open, add much to the beauty of the blossoming tree. They secrete nectar, a most unusual characteristic for leaves, by means of groups of tiny glands in the axils of the primary veins.

In the USA, Catalpa bignonioides is undoubtedly a Southern tree. Europeans first observed the tree growing in the fields of the Cherokee Native American tribes, who called it Catalpa. However, it can flourish in the North as well, and accordingly its original range is somewhat in doubt.

Despite its southern origins, it has been able to grow almost anywhere in the United States and southernmost Canada, and has become widely naturalized outside its restricted native range.

Wikipedia

Mere senere –

Written by Donald

Wednesday, August 17, 2016 at 20:29 UTC

Posted in Carpe Diem

Tagged with ,

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Trompettræ på dansk. Hvis du knuser bladene, stinker de, men pas på: de er let giftige, og saften kan give allergiske reaktioner.
    Mht nektar fra bladene: lindetræer har lidt af det samme, derfor er de yndede af bladlusene, der dog kun er ude efter proteinerne i bladsaften: sukkeret ryger bagud, og lander som overtræk på din bil, eller hvad du sådan ellers parkerer under et lindetræ.😉 Bierne er flinke til at indsamle efterladenskaberne, derfor kan man også købe lindehonning. Velbekomme!😉

    AagePK

    Thursday, August 18, 2016 at 5:25 UTC

    • Tak for den kommentar lige efter at jeg havde smurt Lindehonning på en skive rugbrød! Hmmm …

      Nåmen smagen var nu ikke så tosset, og din kommentar minder mig om hvor forskrækket jeg var, første gang jeg på en græsk restaurant fik tjenerens anbefaling om at vi – omkring 10 elever og lærere – købte en skål hele dybstegte mini-fisk, panerede og friturestegte småbitte fisk, mindre end sardiner. Nå ja, sardiner spiser man jo ikke helt hele, der er nogen, der lige har pillet indvoldende ud. Men her – det var sørme det hele! hoved og hale. Det var ikke til at stå for, de smagte godt med maveindhold og det hele, og skålen blev tømt med et blik til sidemanden, om man nu kunne være bekendt at tage flere.

      Jeg kan ikke huske hvad de hed, men tænker tit på at tage på research i London – finde alle de græske restauranter, der er tilbage, og spørge, smage🙂

      Jeg så hos Tina Omme I London noget kanonblomster, men det er altså ikke sådan nogen som dette træ. Jeg tror kanon-ordet er misbrugt, så jeg vil nok foretrække at kalde træet her Katalpa, det er nemt at udtale, lingvistisk set et effektivt ord, som ingen andre ejer, og som kan skrives med det lille latinske alfabet. Tænk hvis der var mere respekt om det!

      Donald

      Thursday, August 18, 2016 at 13:05 UTC

      • Læs lige min kommentar én gang til: der står TROMPETtræ, ikke noget med kanoner her! Bignoniaceae har arter og varieteter i både USA og Asien, vi mødte nogle i Trankebar.
        Den, du viser, hedder på dansk Almindelig Trompetkrone. Desuden findes Amerikansk og Kinesisk Trompetkrone.
        Og meget af det, tyskerne kalder Waldhonig, skovhonning, er myrebæ.😉

        AagePK

        Thursday, August 18, 2016 at 14:36 UTC

        • Hvad sker der dog for mig – trompet – Trump – krig – våben – Imperium – London – kanon. Måske.

          Jeg beklager fejlen!

          Ja, udbredelsen af Katalpa træet er interessant. US wikipedia mener jo det helt klart er et sydstats-træ, som så også er kommet længere op. Og til højre, venstre, øst, vest.

          Donald

          Thursday, August 18, 2016 at 14:42 UTC

        • PS: grækerne serverer nogle små fisk, der kaldes renges, var det dem? I Slesvig fik vi Sprotter, Kieler Sprotten for at være korrekt, selv om de kom fra Egernførde: små røgede sild, der spises med hud og hår, kun halen spyttes ud, eller rettere: man holder i halen og gnaver sprotten i sig til et stykke rugbrød, derefter lægges halen på bentallerkenen. Herhjemme kaldes den skarpsild eller brisling, alt efter temperament.

          AagePK

          Thursday, August 18, 2016 at 14:45 UTC

          • Det kunne meget vel være sådanne fisk. De var meget små, halvt mindre end Kim’s bølgechips og den slags – og selvfølgelig ikke runde – og man spiste halen med!

            Jeg har googlet det igen – og heller ikke mede Renges får jeg nogen svar. De fleste tænker på “græske fisk” som nogen store nogen, der udgør kødet i et måltid, og ikke snack til en øl!🙂

            Brisling har jeg jo hørt om i fiskerinoteringerne og andre steder og har altid gerne villet smage, det er da sørgeligt at man kan bo så længe i Danmark uden at møde en brisling!

            Sprotten? Oh! Hvor mange skjønne ord, vi her møde på vor vej gennem hverdagens mysterier!

            I. Sprot, en. [sbrωd] (jf. ty. (dial.) sprot(t), larve, samt ænyd. sprøt, sprit, maddike, no. dial. sprett; af uvis oprindelse; sj.) sprok (I). Fedders.​DyrerigetsNaturhistorie.​(1868).165. Sal.​XVI.543.

            II. Sprot, en. [sbrωd] (ogs. Sprut. Adr.18/61762.sp.15. Primon.​Lexicon.​(1807). 242. jf. VareL.4795 og Kielersprut. – sjældnere Spryt (JWith.​De da.​Fiskekyster.​(1802). 26. Begtr.​Fyen.823. Levin. jf. VareL.4795 og u. Kielersprut) [… klip ]

            […] maaske egl. m. bet.: yngel (idet fisken ansaas for en sildeunge) og besl. m. mnt. sprute, sprote, spire, planteskud, holl. spruit, eng. sprout, se I. Spraade; navnlig i ssg. Kielersprot) især koll., om forsk. slags smaa fisk af sildeslægten (der tilberedes som ansjoser ell. røges); især om (røgede) brislinger […]

            ODS er go’. http://ordnet.dk/ods/ordbog?entry_id=556068&query=sprot&hi=Sprot,sprot

            Donald

            Friday, August 19, 2016 at 8:56 UTC

            • Regis, har jeg nu fundet ud af, er røgede sild.
              Men dine fisk hedder nok skaros, prøv: http://www.greecefoods.com/seafood Billedet til venstre. Nede i teksten er et digt om skaros, og googler du på “skaros” og vælger billeder, kommer de op i mængder: dyppet i mel, friturestegte, og med citron. Mon ikke det er dem? Herhjemme må vi kunne bruge lodder, dem svenskerne snupper rognen fra og laver til Kalles Kaviar. Hva’be’har?

              AagePK

              Friday, August 19, 2016 at 10:16 UTC

            • Ja! Det er den! Det er så tydeligt den, lille, lækker og smækker og sprød!

              Og digtet gør grin med tanken om at spise dem hele, med hud og hår og … shit … – det sjove ved den tanke er jo at når man er så lille at man kun spiser alger og plankton, så er mave og fordøjelse jo ikke så slem at “være med på”, ligesom – sådan, overordnet set, – det ikke er så slemt at spise ren- eller sælmaver på Grønland.

              Donald

              Friday, August 19, 2016 at 16:49 UTC


Comments are closed.