Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Skæftning, sætte skaft på

Denne rive passer i bredden til gruskanten rundt langs terrassefliserne

Denne rive passer i bredden til gruskanten rundt langs terrassefliserne

II. skæfte, v. [ˈsgæfdə] -ede; part. -et ell. (dial.) skæft (jf. Feilb. samt II. skæft). vbs. -ning (s. d.). (glda. (part., om økse) skæffteth (DGL.V.314, var.), jf. æda. sk(i)æft (øxæ) (smst.​I.108.V.314, var.), oldn. skepta, ty. schäften, mht. scheften; afl. af. I. Skaft, jf. II. skafte)
1) (især fagl. ell. dial., jf.: “tilhører nærmest Almuespr., den Dannede siger alm. “sætte Skaft paa”.” Levin.) forsyne med skaft; sætte skaft paa.

Især almuesprog?! Ha. Jeg tror snarere der er tale om fagsprog, fagets sprog. Sprogmændene bag den ellers udmærkede Ordbog Over Det Danske Sprog (normalt forkortet ODS) har sikkert aldrig skæftet en rive. Det har jeg heller ikke, men jeg har nu banket denneher på plads et par gange.

Nåe Grundtvig bruger også “skæfte”, men han er jo også digter og elsker ord.

1.1) m. h. t. brugsredskaber som le, spade, økse ell. kaste-, hug-, stikvaaben. Moth.​S225. Hæren . . skæftede Spyd og hvæssede Sværd. Grundtv.​PS.I.491. *Saa skjæfted han en Lee. Winth.​HF.29. Man skaffede sig Vaaben, som man bedst kunde: Leer og Uldsakse rettedes ud og skæftedes. Rosendal.​D.I.267. Var det ikke bedre straks at skæfte Stridsøksen og gaa ud til Forsvar i aaben Mark? JVJens.​Br.11. Feilb.

Gad vide hvad stjernen, asterisken før Winther-exemplet betyder.

Den er banket ind i enden af skaftet og manchetten sørger for at skaftet ikke flækker - er det en normal måde?

Den er banket ind i enden af skaftet og manchetten sørger for at skaftet ikke flækker – er det en normal måde?

Jeg kan selvfølgelig bare købe en ny smal-rive. Som nybagt haveejer troede jeg at haveredskaber var udformet af hundrede generationer og ikke kunne blive bedre. Jeg blev klogere! – de kunne ikke blive bedre, men alskens mode-firmaer prøver at forbedre design og kommer hele tiden galt afsted.:/

Skriv …

Written by Donald

Monday, August 15, 2016 at 20:27 UTC

Posted in Ord

Tagged with

3 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Påsætningen af et skaft hedder selvfølgeligt at skæfte i fagsprog. Men til fastholdelse af skaftet bruges ikke manchetter i Danmark: vi bruger døller. Nogle bruger en dille (jeg tør ikke sætte dette ord i flertal i dette forum!), andre en døle, enkelte siger tylle, og så er der bøsning. Vi har f.eks en dølle-bajonet, ikke sandt?
    Men de ellers udmærkede sprogmænd og -kvinder har en kedelig tendens til at stryge ord, de ikke ser brugt, og så går de selvsamme ind i Den store Glemmebog. Lige som genitiv-s i sammensatte ord, der i dag af en eller anden grund nu betegnes sammenbindings-s: men se selv efter: intet s mellem 2 sammensatte ord, uden at der er et ejerskab-s-forhold! Og der var den s’gu! Så du det? Det forhold indgår i et ejerskab, altså sættes et genitiv-s!

    AagePK

    Tuesday, August 16, 2016 at 5:59 UTC

    • Hvor ville det være kedeligt uden dig.

      Du er genial med observationen af dette genitiv-s, mine tanker har gået i samme retning, og jeg ved at det har været emne for sprogfolk i flere varianter. Det er ‘s’-et som giver mening i ord som selskab-s-tømmer, forråd-s-kammer, det kobler de to ord. Ja ejerskab-s-forhold!

      Man bruger dog ikke -s- i “lammelår”, “kødgryde” og lignende, måske fordi lammet ejes af en anden og gryden ikke ejer kødet (eller er det kødet, som ikke ejer gryden – nå pyt).

      Bladhus, avishus …

      Enetageshus, etageejendom, (normalt ville jeg forsøge at pådutte læserne nogle bindestreger her, En-etages-hus og etage-ejendom, for at gøre det lettere at læse).

      Beboelseshus, bondehus, bindingsværk-s-hus (hele to ejefælder!)

      Jeg mindes en ministeriel sprogfornyer, som ville afskaffe bindingsværks-s-et i nogle ord, men kan desværre ikke på stående fod huske hvad det var for nogle ord, det må komme senere. Han blev imødegået af en hær af stavefeil, af en slags, eller modvilie.

      Det er længe siden Eric har underholdt os med ord, der giver (forfærdeligt morsomme) meninger.

      Donald

      Tuesday, August 16, 2016 at 10:38 UTC

    • Iøvrigt vil jeg redde den gamle rive (den må være ca. 25 år gammel), men for at det skal fungere, må jeg bruge et andet skaft eller skære et stykke af, og for at en dølle skal fungere, skal der (vistnok) være noget, der forhindrer den i at falde af, langsomt glide udad og derved løsne grebet om værktøjets spids. Det er noget værre noget.

      Kan der blive råd til et extra spørgsmål? Et bonus-spørgsmål? Jeg skal til at forsøge med lidt cement på en anden gruskant – sidste gang fandt jeg desværre hurtigt ud af at jeg ikke havde cement nok, men nu har jeg købt noget mere. Hvor meget cement skal man sprede på sand så det kan bære et lag småsten? bliver det ikke det samme som at støbe en flad plade som man lægger sten på?

      Vil man ikke helst undgå at det bliver helt massivt, for så vil myrer og andet kryb kunne undgå sprøjning og vanding?

      Egentlig har jeg mest lyst til at bruge den form for stabil, som vores grusmand sælger, der er rigeligt kridt i og når man lægger det ud, bliver det stift og bærer godt.

      Donald

      Tuesday, August 16, 2016 at 10:45 UTC


Comments are closed.