Skæftning, sætte skaft på

Denne rive passer i bredden til gruskanten rundt langs terrassefliserne

II. skæfte, v. [ˈsgæfdə] -ede; part. -et ell. (dial.) skæft (jf. Feilb. samt II. skæft). vbs. -ning (s. d.). (glda. (part., om økse) skæffteth (DGL.V.314, var.), jf. æda. sk(i)æft (øxæ) (smst.​I.108.V.314, var.), oldn. skepta, ty. schäften, mht. scheften; afl. af. I. Skaft, jf. II. skafte)
1) (især fagl. ell. dial., jf.: “tilhører nærmest Almuespr., den Dannede siger alm. “sætte Skaft paa”.” Levin.) forsyne med skaft; sætte skaft paa.

Især almuesprog?! Ha. Jeg tror snarere der er tale om fagsprog, fagets sprog. Sprogmændene bag den ellers udmærkede Ordbog Over Det Danske Sprog (normalt forkortet ODS) har sikkert aldrig skæftet en rive. Det har jeg heller ikke, men jeg har nu banket denneher på plads et par gange.

Nåe Grundtvig bruger også “skæfte”, men han er jo også digter og elsker ord.

1.1) m. h. t. brugsredskaber som le, spade, økse ell. kaste-, hug-, stikvaaben. Moth.​S225. Hæren . . skæftede Spyd og hvæssede Sværd. Grundtv.​PS.I.491. *Saa skjæfted han en Lee. Winth.​HF.29. Man skaffede sig Vaaben, som man bedst kunde: Leer og Uldsakse rettedes ud og skæftedes. Rosendal.​D.I.267. Var det ikke bedre straks at skæfte Stridsøksen og gaa ud til Forsvar i aaben Mark? JVJens.​Br.11. Feilb.

Gad vide hvad stjernen, asterisken før Winther-exemplet betyder.

Den er banket ind i enden af skaftet og manchetten sørger for at skaftet ikke flækker – er det en normal måde?

Jeg kan selvfølgelig bare købe en ny smal-rive. Som nybagt haveejer troede jeg at haveredskaber var udformet af hundrede generationer og ikke kunne blive bedre. Jeg blev klogere! – de kunne ikke blive bedre, men alskens mode-firmaer prøver at forbedre design og kommer hele tiden galt afsted.

Skriv …

Advertisement