Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Brolagt Kongensgade i Trankebar, Tharangambadi

Kongensgade i Trankebar, brolæggeren har lært faget af en brolægger fra Ærø

Kongensgade i Trankebar, brolæggeren har lært faget af en brolægger fra Ærø

Man kan få mere at vide om baggrunden på Foreningen Trankebar’s webside.

Billedet ligger på foreningens webside fotoalbum 2014, med beskrivelsen Guldsmedegade. Jeg har af en eller anden grund fået at vide at det var Kongensgade.

AagePK kommer just fra Trankebar, Tharangambadi, Tamil Nadu, sydøstlige del af India. Billedet har ligget på Dax2 i nogen tid, jeg fandt det i 2014, Februar, men det er ikke brugt i et indlæg, måske i en kommentar – søgning på Trankebar eller Kongensgade i blog-søgefeltet giver ikke noget.

Tillad mig at citere en kommentar her på dax2 (med enkelte tilføyelser) den kan jo fjernes hvis forfatteren synes den er for vildsom.

Og hvem var det nu lige, der lærte den danske brokatvæver at lave brokat og andre stoffer, såsom silke og det mere ydmyge bomuldsklæde, Kalikut/Kaliko kaldet? Med Madras-tern? Silke og guldtråde er jo importvare, ikk’? I dag hedder byen Madras jo Chennai, og de indiske vævere i Trankebar blev slået ud af 3. globaliseringsbølge, da englænderne overtog efter danskerne og flyttede produktionen af bomuldslærred til Manchester.

Resumé af Globaliseringen:

Altså: flintøkserne i Haparanda var det første bevis på, at behov og muligheder mødtes via handel, fjernhandel i dette tilfælde, det, man i dag kalder globalisering.

Senere fulgte kobber-zink-handlen, med betaling i rav, så vi kunne lave bronce. Så kom jernet i form af våben, men også som råmateriale, barrer kaldet ingots, og så den første spæde merkantilisme: kan vi dække behovet ved at producere af egne råvarer? Ja, vi har da myrmalm! Og så var vi pludseligt ikke afhængige mere.

Men så kom vikingernes forfængelighed: vi vil have silke! Og dermed var den næste globaliseringsbølge sat i gang. Globalisering bliver afløst af merkantilisme; den ultimative globalisering kommer så nu, hvor alverden bliver turister og besøger hinanden, oplever de samme muligheder og udnytter dem.

[AagePK fløj med en maskine, som gik i brand på hjemturen, som trøstepræmie fik man en dagstid på et femstjernet hotel.]

Se til Emiraterne: alle de varer, der produceres i hele verden, er repræsenteret i deres indkøbscentre. Alle! Inklusive alkohol. Og mødet med Verden udenfor, og besøget af alverdens turister i Emiraterne påvirker: jo, vi så kvinder med chaddor, burka osv, MEN: ikke blandt de kvindelige pasbetjente, og på gaden oplevede vi, der fotograferede, at kvinder løftede deres sorte slør med glughullerne i, så vi frit kunne fotografere deres søde smil og smutøjne. Ja, desværre nåede jeg personligt ikke dette, men det gjorde Svend-Erik fra Odense; min pasbetjent var langt kønnere, sjovere og meget venligt smilende, men dér måtte desværre ikke fotograferes.

Men lige som med korn, såsom hvede: tingene bør produceres dér, hvor det gøres kvalitativt bedst, og til den rimeligste pris. Så kan vi bagefter udveksle varer og tjenesteydelser på en rimelig måde, og ikke ved monopolisering: dér ligger nemlig forbandelsen, og den modvirker den rimelige globalisering.

Skrivefelter …

Written by Donald

Thursday, August 11, 2016 at 14:30 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with , ,

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg må skyndsomst rette: det var IKKE vor maskine, men Flight EK521 fra Thiruvananthapuram i Sydindien dagen før. Alle 282 passagerer og de 18 besætningsmedlemmer slap ud, inden flyet eksploderede og dræbte en brandmand. Der var dog 13 sårede.
    Men da man måtte lukke lufthavnen i hen mod 29 timer, for Runway 2’s vedkommende, var vi en del, der blev berørt af det: Dubai er Verdens travleste, og nu skulle de ophobede 23.000 passagerer endten ud eller overnatte. Så alle hotelsenge blev booket, og vi landede i Park Regis’ Kris Kin, og DET var en oplevelse.
    Men Trankebar og globalisering: det har jo været en voksende proces, siden flintesmedene fra Tingbæk ved Ålborg eksporterede de åbenbart eftertragtede råt tilhugne flintbjælker helt til Haparanda i Finland, til videre forarbejdning. Så snart folk har råd, vil de gerne eje noget smukt, smart og anderledes, og så kommer handel, fjernhandel og stigende produktion ind. Vi fik Silkevejen, Krydderivejen, Weinstraße, de nordafrikanske stater jagtede europæiske slaver helt ind i Nordsøen og op til Island, så gjorde Spanien og Portugal gengæld, og så kørte roulletten. Svenskehoren Leonora Christine Ulfeldt solgte bornholmske bønderkarle i hobevis som kanonføde til den svenske hær, vi hentede slaver i Afrika for sukkerproduktionens skyld. Og altså kalikut, bomuldsklæde, og silkestoffer i Trankebar. Hver gang skabte det lokalt kaos, når et handelskompagni flyttede handlen, og dermed produktionen, rundt på globen.
    Men nød lærer nøgen kvinde at gå over åen efter vand, som et dødfødt barn, der løber ud i sandet for at gå i sin mor igen: folk blev innovative. Vi opfandt nye og eftertragtede ting, af opfindertrang og brødnød. Sådan har det altid været, sådan er det, og det vil det fortsætte med. Men det kræver også, at vi hele tiden er vågne og via kontrolforanstaltninger sørger for, at der ikke opstår monopoler, overproduktion, rovdrift og forurening.
    Desværre er vor egen regering, ligesom den amerikanske og diværste andre, ikke opmærksomme på faren fra de UBER-lignende forretningsmodeller. Vi bliver langsomt selvstændige en-mands-foretagener, og derfor ekstremt sårbare: det svarer til, hvad der skete i England under den industrielle revolution, hvor håndværkerne blev til fabriksansatte uden ret og mulighed for at organisere sig. Faren ved den nuværende globalisering er, at ikke alle har lige adgang til markedet, og at de store ganske enkelt har alt for let spil. De udnytter både samfundet, der stiller uddannelse, social og helbredsmæssig sikkerhed til rådighed for borgerne, og de trækker penge ud af samfundet ubeskattet.
    Og regeringen drosler ned på kontrolapparatet, udsulter retssystemet, samtidigt med, at de højeste indkomster, der investerer i disse foretagender, skal have nedsat skatten. Umoralsk, og en alvorlig fare for samfundet som sådan.
    Så jeg er ikke ubetinget tilhænger af denne form for globalisering!

    AagePK

    Thursday, August 11, 2016 at 16:50 UTC

    • Det var da godt at det ikke var jeres fly, der exploderede!

      Jeg vender tilbage med mere reaktion på den spændende kommentar! 😎

      Donald

      Thursday, August 11, 2016 at 17:41 UTC

      • Og det er altså Guldsmedegade, som faktisk blev beboet af guldsmede, da handlen med Serampore, Kalicut, og Indonesien satte meget igang: klæde til Indonesien, og krydderier med tilbage til Danmark. For eksempel. Og så fik de lokale råd til at sætte guldringe i næsen på konen. Det gør de stadig, men guldsmedene er flyttet.
        Kongensgade går fra Landporten til Paradepladsen foran fortet Dansborg. Se f.eks http://www.foreningen-trankebar.dk , og ser du på deres “A Nyheder 3”, kan du se mig med fotoapparat, og mit indlæg er så i foreningens gæstebog. I nyhederne bliver der gjort rede for de seneste tiltag, som vi også så blive sat igang.

        AagePK

        Friday, August 12, 2016 at 20:38 UTC

        • Ja, det står der jo i den vej-ledning, som forenings-websiden har, så jeg er da ikke i tvivl om at den *hedder* Guldsmedegade. Som en der smeder guld, og ikke insekter, som farer forvirrende omkring.

          Jeg har aldrig forstået at piger i København begyndte at sætte ringe i næsen, jeg spurgte nogle elever engang – de vidste ikke at man sætter ring i næsen på fx. en tyr for at kunne styre den. De syntes at det så hipt ud. Jeg var ikke ansat til at være uenig med dem, og prøvede at udstråle accept selvom det krymper sig i mig.

          Jeg fandt jo (igen) foreningens webserver forleden dag – men jeg vidste ikke at du er i gæstebogen! Nu vil jeg bladre mere og se hvad der står! Det er faktisk meget interessant, og meget rørende at se de smukke billeder fra besøg og aktiviteter som rensning eller lugning af kirkegården.

          Donald

          Friday, August 12, 2016 at 23:27 UTC

          • Der er faktisk så mange flyvende guldsmede i Guldsmedegade, på Paradepladsen foran fortet og andre steder, at Anders og Aase, brolæggerne fra Ærø (Anders tilhører egentligt et gammelt brolægger-familie-dynasti i København, og er bl.a mester for brolægning omkring Det kgl Teater. De ses også på malerier af Panitsch.) spurgte, om det var derfra, navnet stammede. Men jeg undersøgte sagen på stedet, og lokale historikere bekræftede tilstedeværelsen af et guldsmedelaug frem til 1830’erne. Englændernes besættelse af Trankebar under Napoleonskrigene ødelagde grundlaget, de flyttede ganske enkelt bomuldsvæveriet, og så var der ikke grundlag for ret meget tilbage. Og derfor solgtes Trankebar i 1845.

            AagePK

            Saturday, August 13, 2016 at 5:06 UTC

            • For øvrigt: næsering til damer var en indisk skik, bl.a. for at demonstrere velstand, guldreserverne. Var konen utro, hev man bare i lænken, til næsen blev revet op, så var konen mærket for live. Ifølge mine utjekkede kilder.

              AagePK

              Saturday, August 13, 2016 at 5:09 UTC

            • Her er en ret fyldig beretning om den elendige økonomi i Handelsstationen Trankebar. Der er en enkelt eller to utydeligheder i Ærenlunds fortælling, hvis “Christianshavn” skibet blev opbragt og holdt tilbage i nogle år og derfor først ankom 1743, kunne Leyel ikke ankomme til Trankebar førend 1743. Men det er petitesser, det er jo ikke en videnskabelig artikel. Skibsrejsen tog lang tid – utroligt, 6-9 måneder? Det kan undre én at de forskellige ledere af Tranquebar overhovedet var i stand til at tjene penge; som man ser af beskrivelsen på Ærenlunds webside var det heller ikke altid, at de gjorde! Så gik de over til røveri, ligesom de små “fyrster” i Alperne.

              http://www.aerenlund.dk/historie/trankebar.html

              Det ville være godt at høre mere om faget brolægning! Sidste gang jeg så én i aktion var ca. 2010, eller 9 eller 8, hvor jeg var i Hillerød på det dengang udmærkede spisested “Bella-et-eller-andet” og en brolægger stod ved en port lidt længere henne og arbejdede på en indkørsel, der skulle have lidt schwung og bløde overgange – hvor var det smukt at se.

              Så var der brolæggerkunsten i København – nu “kun” omkring Det Kgl. Teater, jeg går ud fra at du ikke mener Maersk Operaen. Nok om det – men pladsen, Kongens Nytorv, er jo også smuk og det er da godt at der nu er begrænset trafik. Da jeg var ung, var det nærmest en rundkørsel. Engang satte speederen sig fast i min bil og jeg for tværshenover Bremerholm Holmens Kanal (hvor der kører kørte sporvogne) inden jeg fandt på at dreje nøglen.

              Der skete ikke noget. Det var ikke gået i dag.

              Donald

              Saturday, August 13, 2016 at 10:53 UTC

            • Næsering — ja det er det jeg mener. Det er for at have kontrol med konen/dyret, at man sætter ring i næsen.

              Det er for mig ufatteligt at der i India er mænd, som kaster syre på den kvinde, som de elsker. Hvordan kan man komme det til livs?

              Donald

              Saturday, August 13, 2016 at 10:57 UTC

            • Det der med at kaste syre går begge veje, jeg læste lige for nyligt om en kvinde, der lod det gå ud over mandens nye kæreste også.

              AagePK

              Saturday, August 13, 2016 at 11:14 UTC

            • Jeg ved godt at Indien består af både civiliserede og meget primitive mennesker og at man kæmper imod overtro, sexisme, kastesystem og meget mere. Jeg har hørt om en enkelt sag at forbryderen ikke var klar over hvor dødeligt det kan være – de tror det er en slags tjære og fjer. Der er slet ingen tradition for experimenter, uddannelse og forskning i de brede Indiske masser. Overklassen – brahminerne – har kun foragt for den almindelige borger.

              Donald

              Saturday, August 13, 2016 at 15:55 UTC


Comments are closed.