Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Utæt hane i brusebadet

Bruseren dryppede – til sidst 40 liter om dagen, så det var nødvendigt at gøre noget. Jeg havde skiftet indsatsen, spindelen, ventilen, hvad man nu kalder det, men det hjalp ikke. Ergo måtte der være tæring (irring) af ventilsædet. Et nyt brusebatteri med spindeler og håndtag kostede mindre end løsdele + ventilsædefræser, så det var ikke svært at træffe en beslutning om hvad der skulle gøres.

Og da jeg så havde afmonteret bruse-armaturet, kom jeg i tvivl om de to flader på studsene var rene nok. Frem med en fladfil og forsigtigt bearbejde så ir kom væk. Men der er jo små ridser efter filen, ville det være tæt? Jeg kunne ikke se ret meget, så et billede kunne måske hjælpe. Men det svært, der var simpelthen lys nok. Blitz? Lommelygte? En anden gang henter jeg en standerlampe!

Vil det blive tæt? er kanten flad og ren?

Vil det blive tæt? er kanten flad og ren?

Er ir og snavs væk?

Prøver med blitz
Er ir og snavs væk?

Hvordan holder man både kamera og lommelygte og trykker på knappen?

Hvordan holder man både kamera og lommelygte og trykker på knappen?

Men hvorfor dryppede bruseren?
Jeg vil lægge et billede af den gamle hane op, når det bliver dagslys igen, det er hammersvært at fotografere noget så småt hvis man vil se nøjagtige ting i størrelsesordenen 0.1 mm.

Jeg tror der var en tæring som en lille kanal af en størrelse mindre end en halv millimeter, måske en tiendedel. Jeg troede at pakningen i spindelen kunne klare så små ujævnheder.

============================================================

Det drypper stadig ikke efter flere timer, godt så!

Det drypper stadig ikke efter flere timer, godt så!

Det sidder som det skal

Det sidder som det skal

Written by Donald

Wednesday, August 3, 2016 at 23:30 UTC

Posted in Brok, Foto

Tagged with

18 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Gennemtæring er sjælden. Det er som oftest pakningerne, der er blevet hårde med alderen.

    Farmer

    Thursday, August 4, 2016 at 3:31 UTC

    • Ja – det var jo også hvad jeg tænkte, men jeg har udskiftet pakningerne (og spindel) to gange – måske skulle jeg have prøvet en tredie gang, for jeg havde nye pakninger liggende.

      Der er som nævnt nogle ganske små ujævnheder i ventilsædet, – det ligner en kanal, og det er ufatteligt at så lille et hul skulle kunne lade 40 liter vand løbe igennem pr. døgn. Men der var noget galt – og nu er det tæt, heldigvis. (Og armaturet med spindeler og håndtag kostede mindre end reservedelene, – det var ikke en normal pris.)

      Donald

      Thursday, August 4, 2016 at 9:09 UTC

  2. Godt klaret Donald. Jeg ville have stået som Moses ved Det Døde Hav. Det må være dejligt (og billigere) at kunne klare den slags selv.

    Stegemüller

    Thursday, August 4, 2016 at 17:41 UTC

    • Jeg kan se det for mig! Stegemüller der siger “Oh! hjælp mig at komme over dette hav!” og vandene deler sig ikke, men en beduin-taxi komer og spørger om ikke du vil med til lufthavnen🙂

      Donald

      Friday, August 5, 2016 at 23:43 UTC

  3. Fint. Så kører fabrikken igen.
    I vore dage er det en nødvendighed at kunne en masse selv. Sådan har det i øvrigt altid været. Før skulle man blot i stedet kunne stoppe strømper og hugge hovedet af en høne.

    Farmer

    Friday, August 5, 2016 at 4:38 UTC

    • Det er ikke mit køb af armatur, som får fabrikkens omsætning til at explodere – men, OK – lidt har også ret.

      Jeg kan faktisk stoppe strømper – men jeg har ikke prøvet at slagte en høne!

      Vores lokale frisør har et par gange fortalt, hvordan han selv byggede sit første hus og hvordan borgmesteren, som gerne ville have flere indbyggere i Helsinge, hjalp ham med at få byggelånet! Det er en skøn historie. Men jeg kan ikke så meget med selvbyg, jeg skal tænke mig grundigt om hver gang – jeg glemmer fra gang til gang.

      Her er et billede af ventilsædet. De små ujævnheder er åbenbart nok til at vandet siver:

      Donald

      Friday, August 5, 2016 at 23:57 UTC

      • Ha, det var selt ikke sådan tænkt. “Nu kører fabrikken igen.” var blot en anden måde at give udtryk for, at nu fungerede det hele igen.
        Men jeg kan godt se, at det kunne tolkes anderledes.

        Farmer

        Saturday, August 6, 2016 at 20:45 UTC

  4. Har du hørt om hanefedt? Noget sejt silikonestads, som man tværer ud over gevindet, eller svingtudes ende, inden man stikker det ind på plads: det virker lige som stævnrørsfedt som en glidende pakning, som kan holde vand inde eller ude, alt efter behov. Det skader aldrig at give den slags en omgang. Fåes i små tuber til en 20-er, eller deromkring.

    AagePK

    Tuesday, August 9, 2016 at 9:57 UTC

    • Jeg tænkte strax: Nej men jeg har hørt om gåsefedt😉 Men joda, jeg har købt noget silikonefedt, men det virkede ikke så godt sidste gang jeg prøvede det mens jeg installerede en spindel, den kom til at gå hakker, nærmest og jeg skiftede den ud igen (og hanen var stadig utæt). De nye spindeler har fra fabrikkens side lidt hanefedt, og glider rigtig pænt.

      Jeg har ikke noget imod at investere i en ny tube – tak for påmindelsen🙂

      Håber alt vel på Ærø!

      Donald

      Wednesday, August 10, 2016 at 11:59 UTC

      • På Ærø ligner det sig selv; anderledes på vej hjem fra Trankebar, hvor en eksplosiv flybrand, som passagererne dog kom levende fra, forsinkede vor hjemkomst med en dag. Den blev til gengæld et yderst behageligt eksperiment: hvordan leves livet på et 5* luksushotel, når der er 47 grader udenfor: utroligt lækkert, det kunne jeg vist godt vænne mig til!
        Heldigvis var det på flyselskabet Emirates regning!

        AagePK

        Wednesday, August 10, 2016 at 18:14 UTC

        • Det var dog fantastisk! Jeg tør næsten ikke flyve, fordi jeg har set mange fly-havari-rapporter! Og fordi jeg godt ved at piloterne er mennesker. Men I var heldige og det er jeg glad for. At det så også blev en extra luxus-oplevelse, det undrer mig ikke – man skal jo opsøge heldet, lykken står den kække bi. Hvis man bliver hjemme, sker den slags jo ikke!🙂

          Jeg har oplevet 44°C i sol, men ikke 47°C.

          Lige nu snakker DR P1 om en dansk afsejling 24. Marts 1807, 8 måneders sejlads til Indien. Jeg fik ikke fat i det navn, de brugte for den danske lillebittekoloni i Bengalen, Trankebar; men det indiske navn kunne godt lyde som oprindelsen til dansker-ordet Trankebar. Wikipedia siger dog noget andet end det, hun læste: Tranquebar eller Trankebar kendes som en del af Dansk Ostindien, og i Indien under navnet Tarangambadi.

          Serengore siger han nu igen i radioen. Nu fandt jeg Seram Pore i nordvestligt India, i wikipedia-artiklen om Tranquebar.

          Reformjøder:

          20:30
          Den grønne imperialist 1:2

          P1 fortæller historien om den danske jøde, naturhistoriker og leder af Calcuttas Botaniske Have, Nathaniel Wallich. Han tjente det britiske imperium og det østasiatiske handelskompagnis kommercielle interesser, og fik i forløbet Europas haver og parker til at blomstre. En forunderlig og ekstraordinær beretning om en dansker, der internationalt ligger på linje med de store opdagelsesrejsende Humboldt og Niebuhr, men i Danmark kun er kendt i en snæver kreds af botanikere.
          Tilrettelæggelse Frank Esmann.
          (Genudsendelse fra tirsdag).
          (Sendes også mandag 21.30).

          Donald

          Wednesday, August 10, 2016 at 18:39 UTC

          • Trankebar-Tranquebar-Tharangambadi-Talangambadi: kært barn har mange navne, og ja: det var en helt vidunderlig tur, et højskolekursus af den rejsende slags. jeg har været medlem af Trankebarforeningen i en årrække, og vi blev inviteret til at deltage sammen med dem af medlemmerne, som endnu ikke havde været dernede. Det er jo ikke en koloni, det er en fortificeret handelspost. Nogle venner har deltaget i ca 25 år, aktivt været med til at restaurere fortet, og fået kongehuset og regeringen til at interessere sig for sagen, og samarbejdet med de indiske myndigheder: de har nu pudset og kalket fort Dansborg, Guvernørpaladset er indrettet, Bestseller har restaureret hospitalet, Landporten, Zionskirken og kirkegården er restaureret, og mens vi var dernede, gik murerne igang med Kommandørgården. Befolkningen er endog meget positive, skoler og privatpersoner fra et stort opland kommer for at opleve vor fælles historie. Nogle venner her fra øen har som prof. brolæggere været med til at oplære lokale, så de sammen har brolagt dele af Paradepladsen og Guldsmedegade. Jeg har set nogen ret fjollet beskrive den danske “kolonialisme”, herrejemini altså: det var altså anden eller tredje bølge af ongoing globalisering, hverken mere eller mindre. Og den begyndte med eksport af flint fra Danmark til Finland!
            Konen blev ekviperet med en håndvævet silkebrokade saree, 4m lang: 320 kr. Købt direkte hos væveren, og han satte prisen.

            AagePK

            Wednesday, August 10, 2016 at 20:48 UTC

            • Sikken en spændende og livsbekræftende oplevelse! Jeg kan godt huske at vi har set på brolægning i Tharangambadi før, og pladsen, og hørt om brolæggeren fra Ærø. Jo, det er globaliseringens første skridt, nej andet, flinten var jo det første …

              Men netop derfor er jeg så bekymret over at politikere hægter sig ukritisk på en trend “globalisering er bare bedre” når det vitterligt har sat dansk produceret silkebrokade ud af forretningen (nå nu var der måske ikke så mange danske silkebrokadevævere (godtordigen) men man forståe sikkert meningen med dette udbrud!)🙂

              Donald

              Wednesday, August 10, 2016 at 23:29 UTC

            • Og hvem var det nu lige, der lærte den danske brokatvæver at lave brokat og andre stoffer, såsom silke og det mere ydmyge bomuldsklæde, Kalikut kaldet? Med Madras-tern? Silke og guldtråde er jo importvare, ikk’? I dag hedder byen Madras jo Chennai, og de indiske vævere i Trankebar blev slået ud af 3. globaliseringsbølge, da englænderne overtog efter danskerne og flyttede produktionen af bomuldslærred til Manchester.
              Altså: flintøkserne i Haparanda var det første bevis på, at behov og muligheder mødtes via handel, fjernhandel i dette tilfælde, det, man i dag kalder globalisering. Senere fulgte kobber-zink-handlen, med betaling i rav, så vi kunne lave bronce. Så kom jernet i form af våben, men også som råmateriale, barrer kaldet ingots, og så den første spæde merkantilisme: kan vi dække behovet ved at producere af egne råvarer? Ja, vi har da myrmalm! Og så var vi pludseligt ikke afhængige mere. Men så kom vikingernes forfængelighed: vi vil have silke! Og dermed var den næste globaliseringsbølge sat i gang. Globalisering bliver afløst af merkantilisme; den ultimative globalisering kommer så nu, hvor alverden bliver turister og besøger hinanden, oplever de samme muligheder og udnytter dem. Se til Emiraterne: alle de varer, der produceres i hele verden, er repræsenteret i deres indkøbscentre. Alle! Inklusive alkohol. Og mødet med Verden udenfor, og besøget af alverdens turister i Emiraterne påvirker: jo, vi så kvinder med chaddor, burka osv, MEN: ikke blandt de kvindelige pasbetjente, og på gaden oplevede vi, der fotograferede, at kvinder løftede deres sorte slør med glughullerne i, så vi frit kunne fotografere deres søde smil og smutøjne. Ja, desværre nåede jeg personligt ikke dette, men det gjorde Svend-Erik fra Odense; min pasbetjent var langt kønnere, sjovere og meget venligt smilende, men dér måtte desværre ikke fotograferes.
              Men lige som med korn, såsom hvede: tingene bør produceres dér, hvor det gøres kvalitativt bedst, og til den rimeligste pris. Så kan vi bagefter udveksle varer og tjenesteydelser på en rimelig måde, og ikke ved monopolisering: dér ligger nemlig forbandelsen, og den modvirker den rimelige globalisering.

              AagePK

              Thursday, August 11, 2016 at 3:43 UTC

            • Fremragende valgtale for tilslutning til mere globalisering, jeg har flyttet den ud til et Trankebar-indlæg.

              Jeg er ikke helt enig, globalisering som det sker i vore dage bevirker en umulig situation for de svage parter i landskabet, arbejderne. De må beskytte sig, og det har de gjort i det små i de Skandinaviske Lande, men når man slår flere lande sammen uden at lade arbejdsmiljøet blive “harmoniseret”, så skal det gå galt.

              Vi var mange, som kunne se allerede i 1970 at hvis man slog EU-landene sammen, så var det et skridt i retning af forsoning, men ikke i retning af større social sikkerhed for de svage parter i arbejdskampene i Spanien og andre lande. Og dengang var det ikke på tale at indmelde østlande med stor arbejdsløshed og håbløse økonomier.

              Men du vil måske svare, at globalisering ikke forudsætter samme valuta og åbne grænser.

              Donald

              Thursday, August 11, 2016 at 14:35 UTC

  5. Indien svarer jo faktisk til EU: en sammenslutning af småstater, med forskellige religioner og sprog, og faktisk kun fællessproget engelsk som sammenhængende kraft. Og indenfor Indien er der fri bevægelighed for penge, varer og tjenesteydelser. Et par enkelte egoer fik delt Indien i 2, og dernæst blev Pakistan delt af andre egoer i 2 igen. Men maden er regionalt den samme.

    AagePK

    Thursday, August 11, 2016 at 16:57 UTC

    • Ja, der er mange stater, vi opfatter som helheder, der er et rendsammen af mindre stater, mere eller mindre selvstændige; UK, Deutsches Bundes(-republik) Bundesrepublik Deutschland, Brazil, Canada, Australien, – ja endda Kina. Måske også Japan. Det er jo en model, der er afhængig af at toppen fungerer.

      Donald

      Thursday, August 11, 2016 at 17:44 UTC


Comments are closed.