Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Vikinge-papirpose … eller hvad

Sax og salt-ske fra Trelleborg i vikinge-agtig papirspose ...

Sax og salt-ske fra Trelleborg i vikinge-agtig papirspose …

Written by Donald

Monday, July 18, 2016 at 12:46 UTC

Posted in Foto

Tagged with

21 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hvad har du nu drukket? Det var da kineserne, der opfandt papiret, ikk’? Og indianerne, der opfandt paposen, altså.🙂

    AagePK

    Monday, July 18, 2016 at 13:44 UTC

    • @AagePK — Uh ja, jeg tænkte nok at jeg var blevet narret!
      Men alligevel, indianerne? Paposen??? ??? Nej hvad er dog det?

      Så tror jeg alligevel mere på vikingedamen, der solgte vikingeting i vikingepapirposer!😎

      Donald

      Monday, July 18, 2016 at 16:55 UTC

      • Inderjanerne kom deres små børn i en pose af skind, med sådan et stativ, så hovedet var beskyttet; så kunne det hænge i det nærmeste træ, eller teltstang, eller saddelen på hesten, og følge med i, hvad far eller mor lavede. Det lignede nærmest et svøbelsesbarn med indbygget styrthjelm-bøjle. “My pa made the poose!”, sagde de stolt, derfor kom dimsen til at hedde en papoose; det gik hos de hvide over til at blive et barn af indi-amerikansk herkomst. Indi står her for indigen, ikke indisk, da det ville være nedladende at forbinde People of the First Nation med noget, de i hvert fald ikke er. Bare se her:
        https://en.wikipedia.org/wiki/Papoose , og du får mere at vide ved at følge linket Craddle Board derfra.
        Saxen er til at klippe karse med, det dyrkede vikingerne masser af, af karsken bælg. I Middelalderen havde vi så klusil-svækkelsen, så k efter s forsvandt, så det blev til karse. Lige som Aake blev til Aage, med blødt g. I Sverige og Norge hedder det jo stadig Aake.🙂😉🙂

        AagePK

        Tuesday, July 19, 2016 at 6:11 UTC

        • Nåååå … jeg googlede faktisk og blev også ledet i den retning, men fattede ikke lige sammenfaldet mellem papose og pa(pirs)pose😀🙂

          Donald

          Wednesday, July 20, 2016 at 17:08 UTC

  2. Fundet af vikingepapirposer er blot yderligere bevis for den nære samhandel og kulturudveksling, der dengang var udviklet mellem fjernøsten og norden.
    Sårn ligesom stavkirkernes taghældning har pagodestil.

    Sværere har jeg dog ved at acceptere, at ingen tidligere har givet de ædle vikinger æren for opfindelsen af stregkoden, skønt mini-fåresaksens påklistring er tydeligt bevis derpå.
    Blot mangler fund af et eksemplar af datidens stregkodeaflæser; eller kom denne først langt senere, da man fandt noget fornuftigt at bruge de sære stegtegn til?

    Der bør gives bevilling til yderligere forskning i dette emne, hvis svar er af afgørende betydning for forståelsen af vor merkantile kultur.
    Midlerne foreslås hentet fra ældreplejen og en øget belægning på vuggestuerne. De gamle fatter alligevel ikke en brik, og de forbandede unger skriger uanset hvad vi gør for dem.

    Så, da kom den vist rigeligt langt ud ad tangenten!

    Farmer

    Tuesday, July 19, 2016 at 3:35 UTC

    • Farmer, jeg hælder nu mere til min egen teori, der går ud på, at stregkoden er de første forsøg på at lave runer: tykke og tynde streger i et binært system. Her er jeg sikker på, at have Donald med, han kan, som ex-pert udi computersprog nok finde tråden op til dagens løsninger på området.
      Det var Harald, der opfandt Bluetooth, ikk’?😉

      AagePK

      Tuesday, July 19, 2016 at 6:19 UTC

      • Som ex-expert kan jeg kun sige at du er forud for den tid, Ågge. Men det er nok rigtigt at de her vikinger faktisk var forud for deres tid; de opdagede jo Amerika uden at fortælle det til nogen, og at sejle over lange stræk åbent hav for at ramme Island er ikke så nemt endda, så de har nok haft en computer … 😎

        Donald

        Wednesday, July 20, 2016 at 17:10 UTC

    • Det er godt vi har tangenter, siger pianisten.🙂
      Det, som fascinerer mig med sakse-konstruktionen er at den “sliber sig selv” hvis den altså ikke har hakker i skæret. Ud fra min begrænsede viden har det været ulige meget vanskeligere for jernalder smeden at lave jern til stål og stål uden for mange grater. Det har været en uendelig hamren på udglødet jern. Det med myremalmen kan man godt glemme alt om til ting som denneher. Jern har været en kostbar importvare i “jern”alderen.🙂

      Jeg er meget bekymret over pengeflytningen, og over nedskæringer, som rammer upræcist – Jeg håber at regeringen og folketinget sætter farten ned.

      Donald

      Wednesday, July 20, 2016 at 17:06 UTC

      • Myremalm er altså grundlaget for såvel jernalderen som vikingetiden: man har fundet rester af jernudvinding ved vikingebopladsen L’Anse aux Meadows. I Rusland var det hovedkilden til jernudvinding helt op til 1600, hvor man gik over til minedrift i Uralbjergene. Se wikipedia, engelsk, under Bog Iron.
        I Danmark udvandt man myremalm langt op til nutiden, dog som redox-materiale ved gasværker. Det var enorme mængder, 4 millioner tons, ifølge Den store danske Encyklopedi. Fra jernudvinding i jernalderen har man slaggerester i størrelsesordenen 2500 tons! muligvis helt op til 5000 tons! Se dansk wiki – myremalm, og følg linket til jernets historie.
        Men alle Jernhøj-navne, Jerrehøj, o lign er steder, hvor man har lavet jern af myremalm. Man har også brugt de bedste kvaliteter til bygningsmaterialer, da de isolerede godt: igen i L’Anse aux Meadows, men også Højby kirke i Odsherred, i St Jacobi kirke i Varde, og huse i Favrholt ved Ikast.

        AagePK

        Wednesday, July 20, 2016 at 19:27 UTC

        • PS: Landgreve Carl af Hessen, kong Frederik den 6.s svigerfar, gav navn til Carlshütte i Büdelsdorf ved Rendsborg; jernværket her blev opført ved et større myremalmsleje omkring 180o. Carl var statholder på Gottorp slot.

          AagePK

          Wednesday, July 20, 2016 at 20:29 UTC

          • På Fr.6’s tid havde man forbedret jernprocesserne, opfundet bedre fremstilling af jern i England. Det er en af de vigtigste ingredienser i den “industrielle revolution” siger opslaget om “Jernets Historie” (sikken en romantitel!)

            OG: jo, du skrev samtidig med at jeg skrev. Jeg fandt jo bl.a. ud af at malm fra åbne miner også kaldes myremalm, hvis den ellers er af en bestemt slags. De blokke, man kan finde bl.a. i Jylland, er gode nok til at udvinde jern, hvorimod der næsten ikke er fundet rester af ovne på Sjælland og omegn.

            Man kan bruge myremalm-sten som byggesten. Myremalm fra moser kan ikke rigtig bruges til noget.

            Donald

            Wednesday, July 20, 2016 at 21:27 UTC

        • Det er altså morsomt at forfølge sådanne ting – jeg havde en erindring om at man ikke kunne lave stærke redskaber af myremalm, og at den er overordentlig vanskelig at producere – og den erindring stammer fra en artikel om en “nutidsviking”-e-forsker, som prøvede at lave jern af myremalm. Pilespidser, spydspidser, et lille tingel tangel kunne man lave, men – huskede jeg – ting, som skulle kunne skære rigtig godt, knive, leer (som jo var kostbare uanset hvad) måtte man lave af jern, som man havde fået i ting sydfra, altså romersk skrot, så at sige.

          Og jeg mente at kunne huske at manden/mændene, der forsøgte sig som jernaldermænd, havde opgivet at lave noget fornuftigt udaf deres resultat, men at de dog forstod, at man med ihærdighed kunne banke sådan en lav-kvalitets jernklump til noget nyttigt. Det budskab mindede mig meget om den historie man hørte om Mao Tze Tung’s vildfarelse at man skulle kunne lave jern i landsbyerne i Kina, hvis man decentraliserede, og at man på den måde ville kunne få alle egne med i et industri-eventyr. Fantasien modsiges af hvor meget størrelse og teknik det krævede før den Vestlige Civilisation ® kunne lave noget så simpelt som en støbejernsgryde. I min optik må knive, økser og sværd have været meget kostbare og vanskelige. Jeg synes jeg har set at stenøkser også blev brugt i jernalderen – men når det var? Om det er rigtigt? … hmmm

          Nu prøvede jeg så at slå op. Første omvæltning af min viden var at man kunne få jernmalm/myremalmblokke fra åbne miner. OK – så det jeg husker er måske at jernalderimitatoren prøvede at lave jern af noget fra en mose! Det begynder at lyde fornuftigt.

          Man kender ikke ovntyperne nøjagtigt, men kan danne sig et skøn – og man anslår at der er 10-20,000 slaggeblokke i Jylland, som indikerer at man har kunnet udvinde jern, brugbart jern. Slaggeblokkene siger da.wikip. vejer 250 kg. så ovnen, trækullene og myremalmen har været meget store og hele udvindingen må have været extremt kostbar i mandetimer og materialer.

          Min søgning på “Durability and strength of bog-ore iron” giver ikke rigtig noget …

          Undkyld at jeg går helt ud i gevinderne – jeg synes dette er morsomt!🙂 Bogen Europe Before Rome, A Site by Site Tour of the Stone Bronze and Iron Ages af T.Douglas Price siger bl.a.:

          [Meteoric iron was used for cold hammering … ] Iron mining and production is a bit more complicated. Iron ores are found in many parts of central and southern Europe, as well as the British Isles. More important sources occur in the eastern Alps […] open pit mining […]

          Furnace temperatures were not sufficient for casting the metal in the European Iron Age; objects were made of wrought iron. Wrought iron is inferior to bronze in terms of strength and durability, so a process known as carburization — heating iron in the presence of carbon, usually charcoal — was used to harden the edges of tools and weapons.

          — citat end —

          Det er ud fra sådanne opdagelser at en forfatter eller jernalder-imitator åbenbart har dannet den teori at man hentede jernting sydfra og smedede på dem når det skulle være rigtig godt (fordi jernmalmen i fx. østlige Alper var bedre).

          Det er jo lidt mærkeligt som ting, som jeg læste engang influerer på ens tankegang – og hele denneher kommentar er bare skrevet for at undersøge om min hukommelse bare er nogenlunde intakt eller om jeg danner “falske billeder” (sådan som man har påvist at folk kan gøre ved forsøg hvor man bilder dem ting ind.)

          Donald

          Wednesday, July 20, 2016 at 21:21 UTC

          • Iøvrigt har jeg ikke kunnet cut-paste men måtte skrive af fra GoogleBooks! Men pyt, det er jo interessant.🙂

            Donald

            Wednesday, July 20, 2016 at 21:25 UTC

            • Allerede en gang i forrige årtusind fandt jeg en film til mine elever, hvor man eksperimenterede med at lave jern af myremalm, og hvor smeden fik en ret brugbar pilespids ud af det: den gik ret igennem et skjold, og noget andet, jeg ikke lige husker; det er jo også længe siden!🙂

              AagePK

              Wednesday, July 20, 2016 at 21:34 UTC

            • Ja, det er imponerende – tænk at man kunne lave noget jern udaf de ting, man kunne finde i området! Jeg undrer mig så i næste omgang over: hvordan den viden er kommet fra Sydeuropa til Danmark; med krigere? Flygtninge? Indvandring eller Kimbrere, som kom tilbage fra Sydeuropa?

              Donald

              Wednesday, July 20, 2016 at 21:41 UTC

            • Haha – ja allerede i forrige årtusind! Sådan!

              Donald

              Wednesday, July 20, 2016 at 21:42 UTC

            • Prøv at gå på youtube og find: Making history – Bog Iron; derefter er der en lille serie a 9 min: Building a Celtic iron smelting furnac, 2: Feeding the Celtic iron furnace, 3: Opening the Prehistoric Iron smelting furnace og 4: Forging the iron bloome on the anvil stone. Serien er virkeligt instruktiv! Og så er der, af samme gruppe, en Medieval Iron production in Holland. Her fortælles om et samfund, der omkring år 900 og frem producerede 6000 tons jern af myremalm. 6000 tons!
              Hvor meget træ gik der mon til!

              AagePK

              Thursday, July 21, 2016 at 8:43 UTC

  3. Har du tænkt på at blæse luft i posen og få den til at sige bang ved at klaske den hårdt mod den hånd du ikke holder den med? Det er jo så sjældent man får den slags oldnordiske poser man kan gøre sådan med.

    Jørgen

    Tuesday, July 19, 2016 at 18:34 UTC

    • Ja, det er sjældent nuomdage, Jørgen – men så må man glæde sig over at vi har bobleplast, hvor man kan få boblerne til at sige “klik” eller “puff”.🙂

      Donald

      Wednesday, July 20, 2016 at 17:06 UTC

  4. OBS bemærk at jeg måtte rette i nogle af mine kommentarer.

    Donald

    Wednesday, July 20, 2016 at 21:31 UTC

    • Jamen, det må du da gerne, det er jo dine egne, ikk’?😉

      AagePK

      Thursday, July 21, 2016 at 15:04 UTC


Comments are closed.