Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Sandflugt på en sti fra stranden ind i Tisvilde Hegn

Normalt stiller jeg bilen lidt væk fra stranden for ikke at sandet skal piske omkring og slide på lakken – det glemte jeg i går, til gengæld fik jeg et pænt tydeligt billede af sandflugt:

Stranden er fuld af sand, det meste er lidt vådt - men solen tørrer øverste når der er lavvande

Stranden er fuld af sand, det meste er lidt vådt – men solen tørrer øverste når der er lavvande

Vinden er kraftig - manden (eller kvinden) er forsvundet bag en bølgekam

Vinden er kraftig – manden (eller kvinden) er forsvundet bag en bølgekam

Her kan man se kite-surferen, han (eller hun) blev ved i lang tid, det må være morsomt at kunne holde balancen på bølgetoppene

Her kan man se kite-surferen, han (eller hun) blev ved i lang tid, det må være morsomt at kunne holde balancen på bølgetoppene

Vinden tager fat i tørt sand som fyger i 10-20 cms højde

Vinden tager fat i tørt sand som fyger i 10-20 cms højde

Kameraet har fanget enkelte sandkorn - de skærer sig ind i huden som små projektiler

Kameraet har fanget enkelte sandkorn – de skærer sig ind i huden som små projektiler

Der er dannet en lille bakke på stien fra stranden ind til skoven

Der er dannet en lille bakke på stien fra stranden ind til skoven

============================================================
Jeg håber du kan se perspektivet, højden af sanddriven eller den nyligt afsatte lille klit.

Written by Donald

Thursday, July 7, 2016 at 11:22 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with ,

28 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er let at forestille sig sandflugtens forfærdelige følger.
    Ikke en pind har været i klitterne til at bremse flugten og mark efter mark er blevet omdannet til sandbakker.
    Jeg mindes endnu en gang den fine tur vi havde, hvor vi besøgte den udgravede gårdtomt og sender en tanke til de stakler, som kæmpede forgæves mod sandet.

    Farmer

    Thursday, July 7, 2016 at 16:19 UTC

    • Jeg husker også den tur, og forklaringerne, hvordan du kunne læse staldens konstruktion. Det var ikke nogen rigmandsgård, nej, men det havde været hjem for nogen dengang, nogen som blev forarmet af sandflugten.

      Jeg har været gæst på denne strand i nu små 50 år, og husker hvordan strandgæster havde trådt så mange klitter i stykker at der var begyndt sandflugt i nærheden af Stængehus – Skovløberne havde så opsat grenhegn, vidjehegn på langs med kysten flere steder og det hjalp jo.

      Men det mest forbløffende synes jeg er at se, hvordan marehalm og hjælm kan plantes i et sandbælte (der er nogle stykker både ved kysten og inde i skoven, enten som følge af brandbælter eller også fordi sandet har kvalt almindeligt græs) – og får fat og kommer med større styrke efter et par år.

      Hvor klitterne har fæstnet sig vokser der mange andre planter, især lyng, enkelte blomsterurter (som jeg ikke kender navnene på) krybende pil, birk og eg.

      Man kan få et overblik over “strand”arter med videre med billeder her:
      http://www.ystrom.dk/naturviden/Lodbjerg/floraLM.htm

      Donald

      Thursday, July 7, 2016 at 21:40 UTC

  2. Det er ikke barebare med sand som sliper og dekker. Ikke alltid enkelt å forhindre sandforflytning heller.
    Flotte bilder.
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Thursday, July 7, 2016 at 19:19 UTC

    • Det sand skar som tusind myg! Det var meget ubehageligt. Jeg var bange for at sandet sleb ridser i lakken på min “nye” gamle bil! Jeg plejer at stille den så langt væk som muligt og i læ, men klitterne er skyllet væk, der er faktisk ikke læ på parkeringspladsen.

      Det er synd hvis bilen bliver grim med det samme – den ser pæn ud, selv om der er mange små stenslag foran.

      Klem på dig!🙂

      Donald

      Thursday, July 7, 2016 at 22:51 UTC

  3. Mormor, sandflugt er et mareridt, derfor bruger vi at plante marehalm for at stoppe det.🙂
    Men sandflugten dengang skyldtes jo, at man fjernede skov, og græssede ensidigt af, monokultur, når det er værst. Se til Serengetti og Ngoro-ngoro, hvordan naturen kan levere, med i titusindvis individer, af forskellige dyrearter, med perfekt balance. Noget lignende havde vi i USA, på prærien, med bisonokser og flere forskellige hjorteracer.
    Et år havde vi rødt sand fra Sahara helt herop, det lå i driver langs østvendte diger.

    AagePK

    Thursday, July 7, 2016 at 22:26 UTC

    • Det lyder så moderne, “fjernede skov”, – jeg ser for mig naboens rendegraver med en sav monteret, som kører hen til et træ, skærer det over ved roden og fortsætter til det næste. Jeg kunne finde på at forklare de forfærdelige forhold, som de nordsjællandske bønder kom i på en anden måde:

      Det var fordi der var importforbud mod svensk træ! Så man fældede træer til pæle, hus-stolper, bindingsværk, tagspær og til opvarmning, madlavning, osv. og desuden havde bønderne forbud mod at udvandre (stavnsbånd) så der blev flere og flere og for mange til extensiv drift. Og endelig, det største problem, der var ikke en lærer, som kunne fortælle om sundkost, planteavl og sortsforbedring, det var først med Steen Steensen Blichers far at præsterne begyndte at undervise i landbrug.
      😎

      Donald

      Thursday, July 7, 2016 at 22:57 UTC

    • Det røde sand har jeg hørt om! Men jeg har ikke set det selv. Der er fantastisk at se satellitbilleder, og billeder fra rumfærge-turene af storm over Sahara.

      Jeg ved ikke om min teori er rigtig, men den lyder som følger: Efter en blomstringsperiode i åreme fra ca. 1100-1300 begyndte sygdomme at hærge både mennesker, dyr og planter, men det gik endda til 1500-tallet, hvor pest udryddede så mange mennesker, at de tilbageværende manglede generationers viden om agerbrug. Det bevirkede en tilbagegang, som forstærkedes af kongemagtens indblanding i 30-årskrigen, – krigen (1618-1648), som lagde det meste af Tyskland øde. Måske berørte den indirekte bønderne ved at skatter og hoveriarbejde blev forøget og ubærligt.

      Den lokale landadels strammere greb om bønderne kan have betydet at bøndernes levevilkår hensatte dem i apati, sådan som rejsende beskriver at det var tilfældet i Frankrig i 1700-tallets sidste halvdel. Mærkeligt nok var både Tyskland og England på vej frem i 1700-tallet med bedre landbrug, nye materialer (støbejern!) og masseproducerede støbejernsvarer.

      Man burde finde en kultur- og landbrugshistorie, som dækker de områder, vi bor i!

      Donald

      Thursday, July 7, 2016 at 23:10 UTC

      • Du skal jo lige have med, at der , efter englandskrigen, kom skovpligt, der skulle plantes både bøg og eg til flåden. Det blev forbudt at lade sig begrave i kister af egetræ, og meget mere. Man gik over til at finere med eg og andet på blindtræ, som regel fyr, hvor man hidtil havde brugt massivt træ.
        Men problemet starter jo i bondestenalderen, hvor man dyrkede svedjebrug: man fjernede skoven ved at brænde den af, og gøde med asken. Herefter kunne man dyrke planteavl, for senere at lade jorden springe i græs til kvægdrift. Allerede i vikingetid fandt man ud af at bruge husdyrenes gødning på markerne. Med byernes fremkomst blev der dog fjernet mere organisk materiale fra jorden, end der blev tilbageført. Kun i byernes nærmeste opland fungerede tilbageføringen. Men man skulle jo også skaffe kvælstof, i form af salpeter, til krudt.
        Men der skulle bruges ufatteligt meget træ.Huse, skibe, opvarmning, fra middelalderen trækul til krudt, eksport af skibstømmer og mastetræ til de nordafrikanske barbaresk-stater for at friholde danske skibe fra pirateri, der skaffede danske, norske, holstenske og nordatlantiske slaver til tyrkerne, fra Marokko til Istanbul. Årligt røg der værdier, der svarede til prisen for Amalienborg, derned, til køb af skibspas eller frikøb af slaver.
        Den der kultur- og landbrugshistorie, i 4 bind, har jeg bortforæret til en af min datters gode venner fra gymnasietiden, han studerede skov- og landbrugshistorie, og havde mere brug for den end jeg; men jeg er sikker på, du godt må låne den.🙂 Lige nu kan jeg ikke engang huske, hvad den hedder!

        AagePK

        Friday, July 8, 2016 at 4:55 UTC

        • Ja, det er en række forbrugsformål (forbrug af træ), som jeg ikke havde med i min liste!

          Du milde kineser! Jeg kendte ikke frikøbs-breve, skibspas.

          Den landbrugshistorie tænkte jeg jo nok at nogen havde skrevet, men jeg tænker at den ligesom så mange andre historiebøger snarere må være en proces, ny-skrivning, formidling til mennesker af i dag, med vores viden og mangel på viden. Jeg så noget faglitteratur i går, hvor jeg efter 2-3 uforklarede forkortelser, som lignede alle mulige andre forkortelser, måtte stoppe læsningen, med mindre jeg ville begynde en trættende søgning efter opklaring af hver enkelt sætning.

          Det er meget lummert i dag … jeg må lige ud og have lidt luft, krydret med dieselduft fra passerende tog og til musik fra helikopter, havetraktorer og hækkeklippere.

          Men jeg kan jo ikke lade være med lige at Google emnet “Landbrugshistorie for Nordsjælland”. Jeg kan jo huske at Farmer har haft fat i nogle udbyttelister fra Danmarks godser og at den Engelske serie om de store godsers landbrug i UK også havde viden om alle perspektiver med. Demografiske perspektiver, gødnings-, effektivitets-, arts- og redskabs-perspektiver.

          Donald

          Friday, July 8, 2016 at 10:48 UTC

        • Desværre, en Google søgning på Landbrugshistorie reagerede som om jeg stavede forkert, og ved følgende alternative søgninger endte jeg på Estrup Museum, som har et bibliotek, men ikke skriver noget om hvad der står i biblioteket, formentlig er websitet mest lavet for at tiltrække skoleklasser.

          Donald

          Friday, July 8, 2016 at 11:30 UTC

          • Jeg glemte helt træ til tønder, som jo også var en post, der ville noget: i middelalderen fiskede man op til 36.000 tons sild om året, de skulle alle i tønder, med 1/5 af vægtmængden i salt. De var omviklet med tøndebånd af hasselbånd. Der skulle altså skove til, og så var der smørdritler, vin-, øl- og mjødtønder, trantønder, og, og. Tænk på, hvor mange marsvin og andre hvaler, der skulle dække behovet for tran til garvning og belysning.
            Mht bortførsel af biomasse må vi heller ikke glemme de op mod 62.000 ! stykker kvæg, 12.000 heste foruden får, svin og fjerkræ, som blev eksporteret, årligt!
            Man bliver helt svimmel, ikk’?

            AagePK

            Friday, July 8, 2016 at 18:33 UTC

            • Ja, man bliver svimmel – ikke fordi de tal er særligt store målt med nutidens øjne, men fordi fortidens mennesker var så flittige og trods de mange vanskeligheder og manglen på mobiltelefoner😉 alligevel havde gang i både avanceret teknik (tønder) og produktion af belysning, pels og salt. Eller i det mindste import af salt.

              Man må da kunne bruge vandet, når man “afsaltede” en sild eller flæskeside, til enten ukrudtsbekæmpelse eller noget andet …

              Denne kommentar fik mig til at tænke på en udstilling om Vedbæk-kulturen, ikke den moderne med whisky og lystsejlere, men stenalderens Vedbæk, et frugtbart sted ved det forholdsvis milde og fiskerige Øresund, hvor man fangede sild med ruser af pilevidjer mv. – og hvor at udstilleren skønnede, at der kun var plads til 3-4 familier med den levevis i Nordsjælland. Eller var det 500 mennesker? 10 bopladser à 50 mand?

              I mindre skala har jeg også oplevet den intensivering, jeg husker min barndoms verden, hvor bilerne kom igennem gaden hvert 5. eller 20. minut, hvor man legede “to mand frem for en enke – løb!” og jeg ikke anede hvad der lå i den sætning.

              Donald

              Saturday, July 9, 2016 at 14:09 UTC

            • Åhja, saltudvindingen krævede jo også brændsel, det glemte jeg. Men der blev skam udvundet masser af salt i Danmark, Læsø er kun ét sted. Frisersalt, fra Vesterhavet, har sandsynligvis været med til at forværre Den store Manddrænke, mande = menneskedrukning i Rungholt i 1600-tallet: man skar den salttrukne tørv, skyllede den for at få den koncentrerede saltopløsning, der defter inddampedes i saltpander. Det kostede mange kvadratmetre tørv, brændsel, men også kystsikring med efterfølgende erosion og sandflugt. Det svarer til nutidens katastrofer ved rydning af mangroverne, f.eks i Indonesien, ved tsunamien. Fordi man bl.a. vil avle tigerrejer.
              Broder Jacob Dacia, eller Gottorpia, sandsynligvis Kristian den 2.s bror, omtaler i sin De expulsione de fratrum minorum, Fordrivelsen af franciskanerne i Malmø, en Claus MortensønTøndebinder og Hans Olufsen Spandemager. Interessante navne når man ved, at Malmø jo lå lige ved stedet for de store sildefangster i Middelalderen.
              Det danske og frisiske salt var ikke så efterspurgt som det lyneborgske, der kunne produceres langt renere. Og til priser, der retfærdiggjorde en af de første større kanalarbejder, for at lette transporten: en pram kunne transportere samme vægt som en hel del heste- eller oksekærrer. Det var det, lybækkerne byggede deres velfærd på.
              Mht tal: jo, gu’ er de store: tænk på, dengang levede der kun en brøkdel af antal mennesker i landet, og dyrene blev fragtet til Tyskland via skibe til Jylland, eller direkte. Jeg fik et chok, da jeg læste tallene! Og tænk på, at de jo skulle fodres, til de var gamle nok til transporten, og moderdyrene blev jo i landet til videre avl. Så du skal nok gange med mindst 3 for at have bestanden.
              Derfor så græsningerne ud, som de gjorde; men også, fordi kvæget gik frit og græssede, de blev ikke tvunget til at spise op, som når man bruger “Reguleret storfold”-metoden. Der kommer de først på ny græsning, når den første fold er spist op. Det kan flerdoble udbyttet. Hvids de kræsne køer fik lov at bestemme, blev meget stående og tog plads for de mere spiselige arter. Det er det, Serengetti beviser: når flere dyrearter: antiloper, hjorte, gnuer, zebraer osv deles om det samme areal, spises der op, inden man drager videre. Og så returnerer man, når nyt gror op efter næste regn.

              AagePK

              Saturday, July 9, 2016 at 15:07 UTC

            • Rungholdt og de store oversvømmelser var nyt for mig, selv om jeg ved at der har været store oversvømmelser, at Mandø har været større, at Skagen stiger (et par millimeter om året iflg. Wikipedia) og Sønderjylland synker, ligesom det er en kendt sag at 11-1300-tallets Danmark var befolket af flittige, fremsynede mennesker, som både lærte at lave mursten og stål, driftige folk og måske har især Sønderjylland og Marsk-bønderne været gode til at lave fødevarer.

              Google var umedgørlig, da jeg søgte på //Manddrænke, mande = menneskedrukning i Rungholt i 1600-tallet// og modstræbende, hvis jeg søgte på menneskedrukning i Rundholdt, men det hjalp når jeg blot søgte på Rungholdt i 1600-tallet. Berlingeren har endda en side, hvor man advarer mod at Roskildefjord-boernes dejlige byer bliver til et nyt Rungholdt. Wikipedia har en god dækning af emnet:

              Strand (også Gammel Nordstrand) var en større ø i senmiddelalderens Nordfrisland. Øen opstod som følge af den store manddrukning i 1362. Før var Strand-området en del af fastlandet. Øen bestod af fem herreder med i alt 22 kirker og havde over 8.000 indbyggere.

              Både dér i Marsken og ved sildemarkederne i Falsterbo, Dragør, København mv. må have brugt tønder i hundredevis, så tøndebinder og spandemager må have haft travlt og jeg har en følelse af at det somme tider har været træls, men at de forstod at nyde livet alligevel. Det er mærkeligt som der dukker billeder op ud af beskrivelserne i din smukke kommentar.

              Jeg skriver lidt mere i en ny “tråd” nederst i rækken.

              Donald

              Tuesday, July 12, 2016 at 10:43 UTC

  4. Salttolden var med til at forværre situationen med den tilhørende naturødelæggelse; men var helt op til slutningen af 1800-årene den 9. største toldindtægt, så den var en nationaløkonomisk evig her-og-nu-nødvendighed.

    Læs evt. denne fortale for salttoldens afskaffelse fra 1875:
    https://tidsskrift.dk/index.php/nationaloekonomisktidsskrift/article/viewFile/26150/50367

    Saltudvindingens skadelige effekter er dårligt historisk belyst; men det har med stor sandsynlighed ødelagt enorme landområders modstandsdygtighed mod hav og vind.

    Hele DK var -bortset agrene fra tidligt forår til lige efter høst- een stor overgræsset miljøkatastrofe.

    Men man havde en artsrigdom tæt på Serengetis🙂.

    Ud over kvæget havde man et stort antal heste til ægtkørsel for herremanden og til eksport.
    Heste var i perioder en lige så stor eksportvare som stude.
    Se f.eks. side 11 i denne fil om vestkysthavnene:
    http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/CMRS/Materials/~/…/Holm1992.ashx

    En del æsler havde man også, mange får, ind imellem geder og ikke mindst et særdeles stort antal gæs.

    Gæs kan leve af græs og opformeres hurtigt i forhold til kvæg. Gæssene var redningen, når kvægpest tyndede ud i kvægbestanden.

    Og så var der svinene. De blev godt nok sat på efterårets olden, hvor der endnu stod nogle træer; men 2/3 af året græssede de på overdrevene eller blev holdt på stald, og lod man være med at give dem ring i næsen -hvilket ellers var strafbart at undlade- kunne svinene også rode græssets rødder op, og omsætte dem til kød og flæsk. Endnu en hyper-kortsigtet fordel som var altødelæggende; men som der findes utallige domfældelser for.

    Prøv at forestille jer en larm, når hele menageriet var samlet om natten på landsbyens forte. Der har ikke været meget Lundbye-romantik over det cirkus.

    Jeg stod netop og forestillede mig tidligere tiders landsbyer, da jeg besøgte en Masai-landsby for år tilbage. Det havde også natfolden til kvæget lige midt i landsbyen -med tilhørende aroma og et fuldstændigt overgræsset omgivende landskab.
    http://farmer.smartlog.dk/-h-ja–forresten–post130619

    Farmer

    Sunday, July 10, 2016 at 6:47 UTC

    • Det er nogle spændende links, Farmer, som jeg vil gå videre med, når en lige nu presserende opgave er sendt til trykkeriet.

      Det kan der forhåbentlig give nogle flere interessante indlæg.

      Donald

      Sunday, July 10, 2016 at 11:24 UTC

    • Den beskrivelse af overgræsning og sygdomme får mig igen til at nævne at der var tyndt befolket i sten- og jernalder, indtil ca. 1000-tallet ved vi jo ikke ret meget, der kan have været opblomstring i nogle perioder i Stenalderen. Men som museet om Vedbæk-kulturen (en stenalderkultur) skrev, så var det højst en håndfuld familier (storfamilier, bobpladser) som kunne få mad nok ved at leve i et område på størrelse med Nordsjælland.

      Der må have været et tidspunkt før vikingetiden hvor “teknik” og landbrug fungerede, og befolkningen øgedes. Som jeg skrev i kommentarsvar til AagePK tror jeg at befolkningstætheden blev for stor omkring 12-1300 tallet. De smukke kirker i Helsinge og omegn er lavet i 1180-1200 af italienske håndværkere, som kunne brænde mursten og lave bygninger, d.v.s. der må have været et vist overskud på det tidspunkt, – noget må have fungeret.

      Men så bliver der overbefolket. Gyldendals Store siger at man gætter(beregner) at befolkningen må være nået op på ca. en million i 1300-tallet.

      Donald

      Tuesday, July 12, 2016 at 11:12 UTC

  5. Det er ret imponerende hvad et enkelt, fint billede af sandflugt kan føre til, men at få sat ting og sager i relief er nu fint. Det er I gode til (også) her.

    Jørgen

    Sunday, July 10, 2016 at 7:43 UTC

    • Ja det er et lille glimt af den sandflugt, som truede befolkningen mange steder i Danmark. Den er faktisk et bevis på at Danmark var overbefolket i forhold til den måde, man udnyttede landet.

      Donald

      Tuesday, July 12, 2016 at 11:15 UTC

  6. Den beskrivelse af hvordan man udvandt salt af havsalt, som har lejret sig i tørv og som skylles ud (formentlig var det så mere salt end havvandet) den er interessant, salt må have været dyrt, men alligevel skriver skattemesteren/departementet i 1800-tallet, som Farmer fortæller, at det er meget skat på en billig vare. Der er jo salthorste i Nordtyskland, og det dyre ved salt derfra må have været transporten, indtil man fik gravet kanaler, som du fortæller, men det er jo også både dyrt og vanskeligt! For et par år siden “kørte” bloggen gennem Tysklands vandveje, med sideblik til de udstrakte vandveje i Rusland og Amerika, – veje, som har mistet betydning i dag af flere forskellige ikke så rationelle grunde.

    Men transport af salt, sild, kvæg og brænde, det tyder jo på et blomstrende samfund af en eller anden slags.

    De enorme mængder kvæg, skriver du 62,000 om året, og hvis vi anslår befolkningen til trekvart million (se http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Danmark_i_tal/Befolkningen) så er det ca. 1 ko om året pr. 10 borgere, børn, invalider og kvinder medregnet.

    Men det skal nok ses i forbindelse med at det Danmark, vi kan skelne et omrids af i 1300 tallet er et rigt land, varmt klima, dejlige køer, ingen sygdomme osv.

    Imidlertid passer det billede slet ikke til Farmers beskrivelse af landets tilstand – masser af kreaturer giver overgræsning, og det var en miljøkatastrofe.

    Jeg tror det er tippet på et tidspunkt i 1300-tallet, hvor Rungholdt bliver oversvømmet og alle beboerne drukner.

    —ooo—
    Kvægtransport:
    Tror du man ville grise sine skibe til ved at fragte køer, eller levende oksesteg? Godt nok er det billigere end at køre dem i datidens vogne, men de kunne jo gå selv, det var jo ikke nutidskøer. Jeg gætter, når jeg danner billeder på den indre skærm.

    Tak for de gode kommentarer! Vi må have emnet op i en for en weblog passende måde at behandle det.
    Disse lange kommentarer må blive til indlæg🙂

    Donald

    Tuesday, July 12, 2016 at 10:58 UTC

    • Det er jo ikke uden grund, det hedder ø-kvæg: Sjælland, Møn, Falster, Fyn osv leverede jo også mængder af kvæg, og de kunne af gode grunde ikke gå til markedet i Lybæk, Hamborg eller Husum selv: de måtte og skulle sejles en del af vejen, ikk’?🙂
      Du kan beregne saltmængden, når du ved, at der til en tønde med 100 kg sild skal bruges 25 kg salt. Når så man fanger 36.000 tons sild, skal du bruge 9.000 tons salt.
      Hertil kommer salt til flæsk, oksekød, gæs oma, der skal ryges, saltes ned eller “syltes”, som man kaldte metoden til holdbargørelse af gæs.
      Den danske konge havde siden 1582 ejet nogle saltpander i Lyneborg, der gav 4.500-5.000 tdr årligt. Men det var jo langt fra nok til at dække behovet. Så man hentede salt i Skotland, Spanien, Nantes i Frankrig, Tralau og Oldesloe i Holsten, foruden Friesland.

      AagePK

      Tuesday, July 12, 2016 at 13:30 UTC

      • Laver du skæg med Ø-mærket?

        Spøg til side, tak for kommentaren. Nej de kunne ikke selv svømme til Lübeck, Hamburg eller Bremen, men min fattige viden om søfart omfatter typen “pram-færge”, og jeg ved at Storebælt ikke var det sted, man helst ville sejle over. Der må have været stor forskel på at sejle fra Fyn til Als, og sejle hele vejen til Kiel og Lübeck med kvæg. – Og endnu mere vanskeligt må det have været at sejle til Hamburg. Der var ikke nogen Kieler kanal endnu – og nord om Skagen var nok ikke en reel mulighed.

        Skrevet af Hans Nørgaard, Tir, 2008-06-10 13:39 1600 tallet | Breve | Dagligliv | Erhverv | Fyn | Herregårde | Landbrug | Politik | Retsvæsen
        Fynske registre 1596-1632, folio 339f (RA)

        Stude drives til indskibning [Billede]

        Kvæghandel var almindelig gennem adskillige århundreder af central betydning for dansk økonomi. Den findes i middelalderen omtalt i nederlandske og nordtyske kilder, og i hjemligt kildestof kan den påvises fra begyndelsen af 1400-tallet. Der var dels tale om kvæghandel fra danske havne og dels (og hovedsageligt) kvægtransport ad Hærvejen.

        Indtil begyndelsen af 1500-årene var det fortrinsvis græsøksne, dvs. sommerfedet kvæg, der eksporteredes. Det ældst bevarede toldregnskab fra handelen ad Hærvejen ned gennem den jyske halvø, regnskabet fra Gottorp 1484/85 viser, at 103.000 stk kvæg er fortoldet i sept-oktbr., mens forårsdrivningen i marts-april kun udgjorde 2,500 stk, og det har antagelig været staldfedet kvæg /staldøksne/.

        http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/15016

        Donald

        Tuesday, July 12, 2016 at 19:18 UTC

        • Kommer du til Middelaldercentret i Nykøbing Falster vil du se en af de både, der sejlede bl.m.a. kvæg til Nordtyskland. Hun hedder Agnete, men er en rekonstruktion af Gedesbyskibet. Ved udgravningen i 1985 fandt man bl a en kokasse i bunden af skibet: den har altså været brugt til at transportere kvæg! Hvorhen mon? Se på wiki.
          Marstal hedder Marstal, fordi det antageligt har været opstaldning for heste til eksport til Nordtyskland. Og vikingerne var jo kendt for at have heste ombord, når de sejlede til England, selv til Frankrig: man kunne sejle skibet op på land, og rytterne lod derefter deres heste springe direkte ud i strandkanten for at tage området så hurtigt som muligt.
          Charge!!!!!🙂

          AagePK

          Tuesday, July 12, 2016 at 21:26 UTC

          • Det vidste jeg ikke! Man kan da ikke have en hest med på et vikingeskib? Du milde Canute!

            Ja det er nemt at finde oplysning om Gedesbyskibet, fundet i Bøtø Nor.

            Hvor mange køer kan der være ombord? 2? 4? 10 små middelalderkøer? hvis 10 skal man sejle 500 gange for at transportere 5000 køer – var det ikke så nogenlunde tallet af kvægtransport fra Fyn?

            Jeg tror ikke man kan sejle køer i høj sø, jeg tror de har ventet til det var magsvejr – og så kan man ikke sejle 500 gange om året.

            Donald

            Tuesday, July 12, 2016 at 23:21 UTC

            • Sig mig en gang: hvordan kom de islandske heste til Island? Shetlandsponyen til Shetland? Og de spanske andalusiere til Mexico, Peru, und so weiter?
              Det tager jo ikke mange timer at sejle over Storebælt, Femerbelt ejheller. Især ikke, når der står en tønde Rostocker-øl og venter sydpå.
              Heste kan blive søsyge, men ikke brække sig, det kan blive fatalt, men: de kom jo alligevel over, såeh…

              AagePK

              Wednesday, July 13, 2016 at 6:32 UTC

            • Jeg har aldrig tænkt over hvorfor og hvordan de islandske heste kom til Island, jeg troede de var født på Island, ligesom is-bjørne og sneræve, nej jeg kan godt se logikken, evolutionen, Island: en vulkan.

              Måske er det moskusokser i Nordøstgrønland som har fået mig til at tænke at de altid har været der.

              Jeg læste jo om udgravning af gedesbyskibet og de havde mange kommentarer, men lad mig lige citere én af dem, midtskibs var det ikke ret højt, 1.60 meter. Det er altså når det står på land, vil jeg mene! Og derfor kan bordet være nede i vandhøjde når der sejles i bølgegang, selv om man har påsat ekstrabrædder til at tage bølgeskvulpet når man havde lastet og lagde fra land. Derfor tror jeg at de (kun) har sejlet om sommeren og i godt vejr, men jo! der har været mange skibe og de har sejlet kvæg.

              Se selv hvordan de skriver i Museet ved Pumpehusmuseet:

              Skibet har været 12,5 meter langt, godt 5 meter bredt med en midtskibshøjde på kun 1,60 meter. Det var klinkbygget af egeplanker, 15 jernklinkede egebord i hver side. Bordplankerne var samlet med firkantede jernklinknagler. Dyrehår og tøjstumper var anvendt til tætning mellem plankerne. Dele af rigningen var bevaret i form af tovværk af lindebast. Kølen var til dels savet ud, mens bordplankerne var kløvet med økse.

              Skibet er blevet rekonstrueret i 1:1 på Middelaldercentret ved Nykøbing F. og en model i 1:5 står i udstillingen på Bøtø Nor Gl. Pumpestation.

              Skrogformen er en del af et cirkelslag. Sejlads med Middelaldercentrets rekonstruktion “Agnete” har vist, at det er en skrogform, der passer godt til sejlmanøvrerne i østersøen. Et stort hul på tværs af stævnen har sandsynligvis været brugt til at binde et træktov fast i, så skibet har kunnet trækkes hen over de lave sandbanker, der dannes på tværs af et lawandet nor som Bøtø Nor. Gedesbyskibets form er i øvrigt på mange måder en mellemting mellem de skibe, der kendes fra vikingetid og tidlig middelalder og større middelalderlige handelsfarjøjer.

              Fra Sydfalster blev der udskibet kvæg ad den middelalderlige østdans e “okseve]” tværs over østersøen til Hansestædeme i Nordtyskland. I møglagene i bunden af Gedesbyskibet blev der fundet lange snoede stængler, halm, kornaks og knuste kerner, der viser, at en del af møglaget stammer fra drøvtyggere, d.v.s køer. I komøget blev der desuden fundet pollen af avnbøg og frø af cikorie, grøn skærmaks og fladstrået siv, der viser, at kvæget, der blev transporteret, havde græsset på strandenge og strandoverdrev, som de netop kendes fra Sydfalster. Det passer også med undersøgelsen af skibstømmerets årringe, der ud over at datere fartøjet til perioden 1320-1350 også viser, at skibstømmeret er fremstillet af træ, der sandsynligvis har vokset i Sydøstdanmark. Græsningen må have fundet sted lige efter høst, da der blev fundet modne kornfrø i møget. Det betyder, at kvæget er blevet sejlet over Østersøen i rette tid til efterårsslagtningen. I møglagene blev der også fundet teglstensfragmenter og læderrester foruden tre stykker kalksten, der stammer fra Stevns eller Fakse. Det er derfor tænkeligt, at Gedesbyskibet i en tidligere last har fragtet bygningssten af kalk. Fundet afspejler dagligdagen i et landbrugssamfund med handelskontakter til omverdenen.

              Hvor er det dog interessant! Jeg fandt Hansestædernes historie frem i flere artikler i Wikipedia.

              Donald

              Wednesday, July 13, 2016 at 9:54 UTC

            • Altså, ifølge din egen tekst var det til efterårsslagtningerne, at de fleste græsøxne blev udskibet eller drevet, efter kornhøst, i September-Oktober, og der kan det nu alligevel være ret blæsende. Man har ikke haft ret lang sæson. Men skibene var bygget til det, klinkbyggede både ligger rimeligt roligt på havet, og der kommer faktisk mindre vand ind, end man skulle tro. Se bare til de færøske fiskerbåde, eller dem fra Lofoten, Norlandsbåden, de er opbygget på næsten samme måde. Gedesbyskibet er endda endnu mere tilpasset de korte bølger i Østersøen.

              AagePK

              Wednesday, July 13, 2016 at 11:11 UTC

            • Ja, der var export – det var texten fra museet ved pumpehuset, hvor resterne af båden ved Gedesby blev fundet, som afslører en export. Men for nu lige at slå det fast, exporten fra Jylland var – anslået – mere end 100,000 om året og exporten fra øerne var mindre, – det må have været fordi det var sværere og dyrere at sejle.

              Jeg har hørt eller læst et-eller-andet-sted at det netop var for at få mindre bølgeskvulp ind at man satte skjolde eller andre plader på rælingen. Iøvrigt har jeg set at man har gjort det samme på mange kuttere i Gilleleje.

              Donald

              Wednesday, July 13, 2016 at 23:25 UTC


Comments are closed.