Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Halvt tilgroet eller halvt ryddet?

Sådan så der ud efter en juni måned hvor jeg ikke har lavet noget -

Jungle: Sådan så der ud efter en juni måned hvor jeg ikke har lavet noget – ikke andet en græsslåning, hækkeklipning, skrivning af diverse noter til blad-artikler, familie, madlavning, rengøring og klaverspil i timevis – nå det er da også noget

Hvem skulle have troet at der gemte sig en tallerken jordbær i den jungle?

Hvem skulle have troet at der gemte sig en tallerken jordbær i den jungle?

Hvis man ser realistisk på tingene, med austerity, så er dette område halvt tilgroet.

Hvis man er uforbederlig optimist, så er det halvt ryddet.

Hvis man ser på det med kreative øjne, så var det heldigt at der var noget snerle og andet til at forhindre at jordbærrene blev jordede og det vil være nemt at anlægge græs her.

Written by Donald

Friday, July 1, 2016 at 11:52 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with , ,

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Ej: det er halvt natur, og halvt kultur!🙂
    I Fyens Amts Avis har vi en kommentator, en landmand, højst sandsynligt fra Bæreudygtigt Landbrug, der fører sig frem med eventyr om, hvor meget dansk landbrug støtter naturen. Men det er mindre, end de selv modtager i støtte fra skatteborgeren.🙂
    Men: uanset, hvor giftfrit, økologisk eller dygtigt man dyrker jorden: i det samme øjeblik, man sætter ploven i jorden, påfører man naturen en påvirkning, der skaber kultur af natur. Farmer beskrev det ganske tydeligt for nyligt: vi skaber et kunstigt jordskred, og vælger så selv, hvilke pionerplanter, der indtager den nybrudte jord. Vi nurser vore planter, og gør alt, hvad vi kan, for at holde konkurrerende planter, eller skadevoldende dyr og svampe på afstand. Det påvirker mikro-og makrofauna, foruden botanikken: naturen holdes væk. Og det har påvirket det meste af kloden. Bare se på tagene: mos overalt, og visse lav’er, sladrer om forøgelsen af kvælstof og andre aerosoler, der fører næringsstoffer langt omkring. Anholts ørken springer i skov. Vi kan begræde det, men selv den grønneste økolog er medskyldig.

    AagePK

    Friday, July 1, 2016 at 13:05 UTC

    • Salomonisk! Selvfølgelig, halv natur. Og dog, når jeg hiver lidt op og planlægger at der skal være græs omkring magnolia-træet, så tænker jeg altid på hvordan der så ud for 4000 år siden, da trællene slæbte jord til de mange gravhøje og baunehøje, som findes her i landet, og hvor alting var groet til i pil, birk, el, røn, og efterhånden eg. Og bøg, nogle steder.

      Træet er købt som “tulipantræ” men jeg kan ikke huske om der stod en sytembetegnelse. Det ligner en Magnolia grandiflora, men jeg er ikke sikker; – den har enorme blade, som ligner tobaksblade. Desværre er jeg holdt op med at ryge!🙂

      Jeg støder sjældent på udtrykket “fører sig frem” og det må betyde at den planteavler fra de “Bæredygtige” (oh! hvilket ord! Et æsel er bæredygtig, ikke sandt?) promoverer sig selv for at samle stemmer til et valg. Men jeg ved det ikke, det har en klang af kritik, dette udtryk, “at føre sig frem”. Men nu til sagen! Jeg husker også Farmers “jordskred”, ruderat-planter, osv. og jeg kan godt lide den beskrivelse. Vi høster inden græsserne når at sprede deres frø – og det har i ca. 10000 år været den måde menneskeheden fik tid til at studere stjernerne og skrive musik, lave hjul, stål, knive, lave kloakker, sejlskibe, og – desværre, – kanoner. Men forhåbentlig ender det med fred og ingen sult. Der er langt endnu.

      Sagen er at diskussionen bør inddrage forsyningssikkerhed, noget vi tager som en selvfølge i dag, men som i din og min ungdom var noget man ikke bare kunne tage som en selvfølge.

      Jeg husker min mor sagde “nu behøver du ikke at have smørmærker med”. Men jeg kan faktisk ikke huske mærkerne!

      Men med den biologiske viden, som du repræsenterer, kan man formentlig komme næsten lige så langt som med kunstgødningslandbrug. Jeg husker at Pindstrup gik fra at ville fremme gensplejser til at argumentere for at man bruge den viden, som biologer og økologer har tilsammen, fordi han havde oplevet at fattige bønder ikke forstod hvordan man håndterer sprøjtemidler til splejserne.

      Pindstrup var professor ved Landbohøjskolen og arbejdede med FN for at bekæmpe sult.

      Donald

      Friday, July 1, 2016 at 21:57 UTC

  2. Lad os da sige, at den er halvt ryddet, så blive du nemlig opildnet til at gå i gang. Skønne jordbær! Jeg elsker danske jordbær og spiser dem hver morgen i min morgenmad.

    God weekend

    Stegemüller

    Friday, July 1, 2016 at 18:30 UTC

    • Nemlig, Stegemüller, man skal se positivt på det!🙂
      Ja de smagte faktisk bedre end de jordbær, jeg dyrkede med møje og besvær forrige år, fordi disse er små og der var hverken orm, snegle eller fugle som havde fundet dem. – Jo nogle var selvfølgelig spist halvt, men altså – der var rigeligt til mig🙂
      God week-end til dig også.

      Donald

      Friday, July 1, 2016 at 21:59 UTC

  3. Haver har vel den kultiveringsgrad, som er opnåelig med den egenindsats og de arbejdsvilkår/dogmer, man har valgt.

    Havde du i sin tid helstøbt terrassen med en gummifuge for hver 2. eller 3. meter i stedet for cementfliserne, ville der ikke have været nogen revner til ukrudtet. Det er blot en løsning, der mere opfattes som parkeringsplads end som have.

    De store 10-cm. strandsten er har også selvpineriet som følgesvend. Det er stort set umuligt at få fat i planterne på kimbladsstadiet, og hakkejern er en umulighed.

    Men Herregud. Du kan da stadig bruge terrassen til havebord og -stole, som vel er årsagen til at befæster et stykke af haven så benene ikke synker i græsset.

    Er det ikke blot at begrænse, så det krævede indsatsniveau passer til situationen. Vi har i år bl.a. opgivet at holde dræbersneglene nede, og derved er en af vore favoritter, georginerne, en umulighed.
    Så lader vi stokroser og sommerfugleblomster brede sig i stedet.
    Haven skal skabe glæde og tilfredshed; ikke dårlig samvittighed.

    Farmer

    Saturday, July 2, 2016 at 4:58 UTC

    • Det er heldigvis ikke så vanskeligt at ordne terrassen, det tager en timestid at hive snerle op – og der må kunne gøres noget mere langsigtet.

      Jeg er godt klar over at den kunne være anlagt anderledes, Farmer, og jeg ville ønske at jeg havde stolet mere på min egen fornemmelse da jeg spurgte anlægsgartner Poul Refsgaard, som min barndomskammerats mor nævnte som en mulighed, om ikke det var dumt at lægge små sten som var højeste mode dengang for 30 år siden. “Nej, det betyder ikke noget i dag, man sprøjter bare.”

      Men selv sprøjtning virker ikke på Agersnerle (ikke ret godt).

      Der var også andre fejl i hans anlæg her og andre steder, men han var en besindig venlig mand, så alene derfor kunne man ikke andet end at sige godt så, vi må tage tingene som de kommer.

      Et af problemerne er at der er muld 15-20 cm. under terrassestenene. Jeg har experimenteret med hvordan det virker at lægge 30 cm. grus andre steder og jeg kan jo se at jeg har fat i noget dér.

      Men altså indtil jeg får hevet dem op og lagt noget under så må jeg hive agersnerle op når de er store nok til at man kan få fat. Og som Søren Ryge har gjort opmærksom på: Bare de har et blad eller et stykke stængel oppe i lyset, så har den kraftige siderod 50 cm. nede grokraft/stoffer nok til at vokse videre!

      Donald

      Saturday, July 2, 2016 at 10:11 UTC


Comments are closed.