Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

And med brosten

I gadekæret er der en statue, en frø, en original Gaugain-statue, (man kan næsten ikke kalde sådan en bronzefigur - en statue!)

I gadekæret er der en statue, en frø, en original Jean René Gauguin-statue, – men for nogle år siden kom der en afskærmning op

Afskærmningen kom ned igen - var den mon reelt en afskærmning mens statuen blev repareret eller var det en spøg

Afskærmningen kom ned igen – var den mon reelt en afskærmning mens statuen blev repareret eller var det en spøg? Der har været mange spøgefugle, som bruger gadekæret som skueplads for kreative påfund

Platformen ser noget sjusket ud - og så endda med brosten, der selvfølgelig er hærværk - og en and, der nyder sikkerheden ved siden af den stor frø

Mon anden vil forsvare sig med brosten?

Frederiksborg Amts Avis skrev sidste år:

Helsinge Gadekær blev berømt over det ganske land, da kommunens teknikere for 12 år siden ønskede at lave om på dets anlæg – uden at vide, at det var tegnet af en af landets absolut største kapaciteter i anlæggelse af parker og haver, professor Carl Theodor Sørensen (1893-1979).

Det ønske om at ændre Gadekæret er faktisk endt med en nyere og pænere brolægning og en pæn trappe i granit (Kinesisk! Det er måske lidt synd at vi ikke bruger Grønlandsk eller Norsk granit.)

Written by Donald

Monday, June 27, 2016 at 21:15 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with

20 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hvad er der galt med bornholmsk granit? Mange skulpturer i København er da i det materiale.

    AagePK

    Tuesday, June 28, 2016 at 7:16 UTC

    • Den hvide kinesiske granit kommer hurtigere til at se slidt og beskidt ud, vi har problemet i Svendborg, hvor fliserne får tydelige tyggegummi-pletter i løbet af No Time.
      Men derudover er øen, frøen sidder på, det værste og grimmeste betonpladreri, jeg længe har set. Synd for den flotte frø.

      AagePK

      Tuesday, June 28, 2016 at 7:22 UTC

      • Kinesiske sten må kunne være af lige så mange forskellige slags stenarter som de stenarter, vores Bornholm er sammensat af. Det lyse granit er noget porøst noget, som vel kun er egnet til indendørs statuer? Eller hvad?🙂

        Jeg synes også det er synd for den flotte frø!

        Donald

        Tuesday, June 28, 2016 at 9:17 UTC

        • Kinesisk hvid granit er hård nok, den bruges tiludendørs fliser og trapper en masse, men: tyggegummiklatter, fugleklatter og alger ses meget hurtigt, og der er jo ingen, der sætter kontanlønsmodtagere til at vaske torve nu om stunder. De sidste var vist ungdomsbrigaderne i ’70-erne, der vaskede gadeskilte og de hvide striber i fodgængerfelterne.🙂

          AagePK

          Tuesday, June 28, 2016 at 10:07 UTC

          • Ja og så taler regeringens Hjort om at det er synd at udelukke modtagere af overførselsindkomst fra arbejdsmarkedet! Jamen altså. Jeg ved ikke om jeg lige ville sætte folk til at vaske de hvide striber, men mon ikke man kunne bruge nogle synlige bekæmpere af tyggegummi-spyttere, af rod og slendrian?

            Donald

            Tuesday, June 28, 2016 at 16:23 UTC

    • Der er ikke noget galt med Bornholmsk granit, tværtom. Men Bornholmske stenbrud er fredet, og der kan ikke længere laves kantsten, brosten mv. fra Bornholm. Det er en økonomi-tragedie at priser på Kinesiske sten transporteret hele vejen er billigere end Skandinavisk granit – jeg vil tro at der stadig brydes granit i Norge.

      Donald

      Tuesday, June 28, 2016 at 9:14 UTC

      • Det kan jeg altså ikke bekræfte, jvfr. dette link til Zurface, der bryder bornholmsk granit 4 steder med forskellige typer.

        AagePK

        Tuesday, June 28, 2016 at 11:37 UTC

        • Nå, jeg glemte linket: http://www.zurface.dk

          AagePK

          Tuesday, June 28, 2016 at 11:38 UTC

        • Jeg skal ikke gøre mig klog på om der er åbnet nye stenbrud på Bornholm, men jeg tror det ikke. Og de gamle er lukket for mange år siden og skal blive til grønne områder. Man var bange for at Danmarks sidste klippepartier skulle forsvinde i asfalten.

          Én af Zurface’s adresser er meget passende “Prøvestenen”; men jeg ser ikke tegn på at det skulle være Bornholmske stenbrud, der leverer til dem – skal jeg søge med Google?

          Måske denneher:

          Brosten Blå Rønne fra Bornholm, top jetbrændt, sider og bund kløvet. Vises delvis våd og tør.Der går ca. 31 stk. på en m2. prisen er pr. m2
          Varenummer: BR-U16-111
          Oprindelsessted: Bornholm

          Men det kan være restlager. Det er da noget underligt noget at brænde sten. Wikipedia:

          Der findes mange stenbrud på Bornholm, men flere er lukkede. Det største er Stubbeløkken, som stadig er i drift, og som ønskes udvidet.[5] Det er 124m dybt[6] og rækker 53m under havets overflade;[7] et af Danmarks lavest liggende åbne steder.

          Men de fleste fra Prøvestenen er Norsk-Svenske (kortest transport trods høyere priser?)
          Chaussesten G311 Jetbrændt
          250,00 DKK

          (EX. MOMS)

          Top jebrændt, sider savet. Bunden kløvet. Vises delvis våd og tør. Prisen er pr. m2. Der går ca 66 stk. til en m2.

          Varenummer: CH-U16-69

          Oprindelsessted: Nordisk
          Mål: Længde=12 cm x Bredde=12 cm x Tykkelse=8 cm
          Lager: 212 m2
          Lokation: ZURFACE – Prøvestenen, B-vej 4, 2300 København S

          Varenummer: CH-U16-100
          Oprindelsessted: Sverige

          Varenummer: CH-U16-22
          Oprindelsessted: Sverige

          Donald

          Tuesday, June 28, 2016 at 16:33 UTC

          • Nu har jeg lavet sådan et fint link, der fortæller om brydning af bornholmsk granit, endda med video, altså.
            4 steder på Bornholm bryder Zurface granit: Moseløkke, Paradis, Helletsløkke og Klippeløkke, sidstnævnte ligger lige ved Rønne. Og de leverer et bredt udvalg af brosten, borduresten, pullerter, osv. Du kan endda gå ind og se alle varianterne, og hvilke sten, der kan få hvilken behandling. F.eks brændt: det gør man for at få en skridsikker overflade, ved torvebelægninger f.eks. Det glemte man i Svendborg, så nu skvatter de i en uendelighed. Og er pissesure på byråd og teknisk forvaltning, for slet ikke at tale om arkitekten.
            NCC bryder et 5. sted, men udelukkende til skærver og stenmel. Til gengæld bruger de også rigtigt meget til deres asfaltproduktion. Men man kan godt køre ud på det lokale asfaltværk og købe i løs vægt, hvis man har lagt fliser, eller vil bruge skærver som rabat-bunddække.

            AagePK

            Tuesday, June 28, 2016 at 19:23 UTC

            • @AagePK – vi finder åbenbart forskellige artikler.
              Moseløkke er nedlagt – det er et museum i dag.🙂
              http://moseloekken.dk/ – men det er rigtigt at Zurface siger at de har Moseløkke granitblokke. De skriver, citat:

              Den bornholmske granit Moseløkke bryder ZURFACE fra et af de fire brud på øen i Østersøen.

              Og det tolker jeg ikke som “fire aktive granitbrud …”.
              Men hvad ved jeg, jeg har læst for meget jura.

              Donald

              Tuesday, June 28, 2016 at 20:46 UTC

            • Det er også museum, men bladrer du videre til Om Moseløkken, eller Aktiviteter, bliver der stadig arbejdet i bruddet, der er billeder af sprængning, og der står en stor boremaskine nede i bruddet. Du bliver endda inviteret til at overvære flækning af blokke o.lign. Stenhugger Kim fortæller i filmen, at Moseløkke stadig arbejder, men der kan godt gå et par år imellem sprængningerne, så har man et godt lager.
              Klippeløkke har en 10-årig tilladelse til at bryde 30.000 m3, ligesom Paradisbakkerne. Naturfredningsforeningen har givet grønt lys. Se http://www.tidende.dk/aakirkeby/?Id=66575
              Stubbeløkke har tilladelse til at bryde 3000.000 m3, det er 1 million tons: det er temmeligt meget, når en lastbil/dumper måske kan tage 10 tons ad gangen, ikk’?

              AagePK

              Wednesday, June 29, 2016 at 8:19 UTC

            • Av av av, det var meget, de har fået tilladelse til! Jeg troede at Moseløkke huggede ulovligt for museums-gæsternes skyld og ikke for salg.

              Klippeløkkes 10 år 30,000 m³ synes jeg lyder som en opbremsning. Det er derfor jeg (håber og) tror at der er modstand og at stenhuggeriet er ved at ebbe ud med undtagelse af det, der kan give levebrød til de sidste stenhuggere.

              Jeg synes det er en rigtig dårlig idé at give tilladelse til at sprænge 3 mio m³ ud af Bornholms granit ved det nye storbrud (ved siden af Stubbeløkke, eller en udvidelse af Stubbeløkke) men på den anden side er jeg også klar over at 18 hektar kan være indenfor 400 * 450 m. (tilladelsen for det største, Stubbeløkke) og Bornholm er … ca 59000 hektar, ca (22 * 26) km² så de små huller skulle der nok vre plads til … skulle man tro. Men jeg tror nu at man generelt på sigt ønsker at vente med at sprænge resten af Bornholm i luften.

              Donald

              Wednesday, June 29, 2016 at 9:43 UTC

  2. Stubbeløkken – Rønne Granitværk

    UTM 0484036 / 6106631
    N 55 06 22.1 / E 014 44 59.2

    På toppen af Snorrebakken har der lang tid tilbage i tiden været en stor samling af egnskarakteristiske klippeløkker – græsningsområder for kreaturer, omgivet af stengærder.

    Grundfjeldet stak frem overalt og gjorde almindelig landbrugsdrift umulig, og det skal ikke undre, hvis man bare går hundrede år tilbage i tiden, at både Skrueaks, Bakke-Gøgeurt og Hylde-Gøgeurt voksede i disse klippeløkker!

    Der foreligger dog ikke vidnesbyrd om dette, idet antallet af botanisk interesserede mennesker var særdeles lille, nærmest manglende.

    Et voksende behov for granit til bygningsmaterialer og vejbelægning gjorde imidlertid, at der i tidens løb hist og her opstod små stenbrud i området, således i 1833, da et konsortium af rønneborgere påbegyndte brydningen af granit i Stubbegårds løkker.

    Endnu et stenbrud med stenhuggeri blev startet af den driftige rønnekøbmand H A Colberg på Buskegård og i et andet område af Stubbegårds jorder eller rettere klipper.

    Begge disse stenbrud blev overtaget af “De forenede Granitbrud og Stenhuggerier” i 1873 for i 1941 at overgå til A/S Rønne Granitværk, det senere Superfoss-Dammann-Luxol, nu NCC.

    Man havde set mulighederne i at producere asfalt og beton med islag af granitskærver.

    Ligeledes tog eksporten af knust granit fra Rønne Havn til arbejder andre steder i landet og udlandet i den grad et opsving. Således blev der i 1986 udskibet ikke mindre end 360.000 tons granit, hvoraf størsteparten var skærver.

    Der brydes stadigvæk granit, men da besværet eller rettere udgifterne ved at bringe granitten fra bunden af det 125 meter dybe brud, 60 meter under havets overfladeniveau, op til knuseriet på jordens overflade er betydelige, har man ansøgt om at få ret til at udvide bruddet mod NV – altså tættere på beboelserne langs Snorrebakken.

    Stubbeloekken, set fra nordoest
    En fin udsigt over det store og imponerende dybe brud har man fra en rasteplads med infotavle 100 meter SV for Knuds kirke.

    Fuglelivet er ganske imponerende, og senest har man registreret et par ynglende Vandrefalke. Tryk her og læs mere om fuglefolkets iagttagelser i bruddet, som refereret til DOF-basen..

    Udsigten fra toppen af Snorrebakken er helt fantastisk, og det har man benyttet sig af i forbindelse med opmålingen af Bornholm.

    Således er der i skellet mellem Lille og Store Myregårds marker etableret en Trigonometrisk Station, og i 1881 blev der bygget et såkaldt postament, der ved lovgivning er beskyttet mod overlast.
    http://367ture.dk/site/Stubbeloekken/

    Donald

    Tuesday, June 28, 2016 at 16:42 UTC

  3. 05. aug. 2015 kl. 11.28 opdateret 05. aug. 2015 kl. 12.24
    NCC laver nyt stort stenbrud på Bornholm

    Selskabet investerer et to-cifret millionbeløb på det nye granitbrud lige udenfor Rønne.

    Af Lis Eilsøe

    Efter 180 år med granitbrydning på toppen af Snorrebakken ved Rønne er der efterhånden hentet så meget granit op af det 120 meter dybe hul, at brydningen stopper næste år.

    Det betyder dog ikke et stop for NCCs stenbrydning på hverken Bornholm eller Snorrebakken.

    Vi har granit til 40 år i det nye brud.
    Direktør Michael Hansen, NCC

    Hele produktionen bliver nemlig flyttet over i et nyt brud, der er ved at blive blotlagt lige nu og vil være helt klar til at tage imod dynamitstænger og kæmpedumpere næste år.

    Stor investering i nyt stenbrud

    – Vi investerer et to-cifret millionbeløb på at lave det nyt stenbrud og forny dele af det nødvendige produktionsanlæg, siger direktør Michael Hansen fra NCCs Råstofafdeling.

    Stenbrud er uløseligt forbundet med Bornholm og har fundet sted over det meste af øens, hvor der er hentet ton efter ton af både granit og sandsten op af den hårde undergrund.

    Der er dog kun meget få aktive stenbrud tilbage – og det største er NCCs brud i Stubbeløkken ved Rønne.

    Stort forarbejde inden nyt brud er klar

    Det kommer til at tage op mod to år at gøre alt klar til at sprænge granit i det nye stenbrud. De brugbare klipper i det syv hektar store, nye brud ligger nemlig under et ordentligt jordlag. Faktisk er det op til 18 meter tykt, og det skal først fjernes.

    – Derefter når vi ned til et lag, der ligner et månelandskab fyldt med sten. De skal også fjernes, inden vi for alvor kan begynde at bryde den granit, vi skal bruge, siger Michael Hansen.

    Han regner med, at der i hvert fald er sten til 40 års brydning i det nye stenbrud.

    “40 år er ingen tid!” /Donald Axel

    Dermed er der sikret granit i rette størrelse til både asfalt og beton til NCC selv og skærver til blandt andet nye veje til andre entreprenører.

    Kun kig fra kanten

    Mange af de gamle bornholmske stenbrud er blevet til små og store naturperler og rekreative områder, men de første mange år skal vi ikke regne med at få adgang til det snart pensionerede stenbrud.

    Noget af produktionsanlægget vil nemlig fortsat blive benyttet, og så længe det sker, vil der ikke være offentlig adgang ned i stenbruddet.

    Men kigge ned fra kanten – ja, det kan man stadig gøre.

    Donald

    Tuesday, June 28, 2016 at 16:45 UTC

    • OBS der står ikke noget om at de fik tilladelse til at grave sig ned “lige udenfor Rønne”. Hov – det står der så noget om i en anden artikel, men den er (sjovt nok) tidligere:

      NCC må fylde jord i stenbrud
      AF Bjarne Hansen / Lørdag 23. februar 2013 kl. 12:24
      Granitbrydning
      […]
      Gennem mere end 100 år har der været brydning af rønnegranit ved Stubbeløkken Stenbrud på Snorrebakken.

      Dette har resulteret i, at der i dag er en udgravning på 110 meters dybde, hvor der er gravet ned til 40 meter under havoverfladen.

      NCC, som i dag ejer bruddet, har valgt at afvikle brydningen i den nuværende grav, og vil i stedet bryde granit i det tilstødende område mod syd. For at få adgang til granitten i det nye område, skal der afrømmes et 5-10 meter tykt lag jord.

      30-årig tilladelse
      NCC fik 2012 en 30-årig tilladelse til brydning i det nye område. Tilladelsen er godkendt politisk og har været i offentlig høring uden klager.

      Om 30 år vil NCC nedlægge granitbruddet og der vil blive foretaget jordarbejde og anlæggelse af stier omkring graven.

      Landskabet vil derefter fremtræde som en sø på omkring 50 meters dybde med op til 20 meter høje skrænter.

      Donald

      Tuesday, June 28, 2016 at 16:51 UTC

  4. Afskærmningen er da noget man får øje på. Godt den lille frø igen er kommet frem af sit skjul.
    Med hensyn til den Bornholmske granit, så brydes den stadig mindst et sted på Bornholm. Jeg husker desværre ikke hvad stedet hedder i skrivende stund, men vi var der, og så det for knapt et år siden. Det ligger godt skjult, men vi fik guidet os til stedet af et familiemedlem, der bor derovre, så vi kunne komme helt tæt på arbejdspladsen.

    Pigen fra landet

    Tuesday, June 28, 2016 at 18:54 UTC

    • Ja, der brydes ét sted, Stubbeløkken lige uden for Rønne, 18 hektarer. Men ligesom med grusgrave andre steder i Danmark, så er man jo klar over at det er en begrænset naturressource, så jeg vil umiddelbart tro at man ikke giver tilladelse til mange nye stenbrud på Bornholm, men kun lige det, der skal til for at beholde nogle arbejdspladser og forsyne Bornholm og nogle enkelte andre danske områder med sten. Grus er et affaldsprodukt i granitbruddene og bør vel også først og fremmest komme fra steder, hvor der er “plads nok” til huller i jorden, Sverige fx.

      Donald

      Tuesday, June 28, 2016 at 20:52 UTC

  5. Innsikt i stenbryteri er ikke dumt. An(d)ne(n) vil så klart IKKE kaste brostein. Vi gjør ikke slikt🙂
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Thursday, June 30, 2016 at 15:03 UTC

    • Ja Mormor, det er et nyttigt erhverv, og Norge har sten nok, men Danmarks lille Bornholm skal ikke ødelægges ved at man sprænger flere huller i den!

      Klem på dig🙂

      Donald

      Thursday, June 30, 2016 at 15:13 UTC


Comments are closed.