Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Spildkornet stadig grønt

Ja, det er smukt selv om der er hvedespirer, der – som Farmer forklarede – kan ødelægge fugtighedsgraden i høsten fordi de ikke når at modne samtidig med vinterbyggen.

Men nyd billederne:

Grønne hvedeaks mellem byggen

Grønne hvedeaks mellem byggen

Hjørnet af vinterbyg marken (ved Vejby)

Hjørnet af vinterbyg marken (ved Vejby)

Vårbyggen til venstre mod Ørby

Vårbyggen til venstre mod Ørby

Zoom ind på vårbyggen ved hegnet

Zoom ind på vårbyggen ved hegnet

Bål som ikke blev brændt

Bål som ikke blev brændt

Jeg synes det er smukt. Det er som om den grønne vårbyg er helt ulden🙂

Det sidste billede kunne være del af et panorama; det ses at der er lidt flere forstyrrelser, ukrudt, i hjørnet, hvor spor efter oversvømmelsen også ses – dræningen reddede ikke vinterbyggen dér, og – der var åbenbart ikke grund til at efterså. Kan man i det hele taget efterså vårbyg i vinterbyg evt. ved håndkraft?

Et totalbillede af denne ende af marken

Et totalbillede af denne ende af marken

Written by Donald

Sunday, June 26, 2016 at 15:05 UTC

Posted in Mark

Tagged with ,

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hvis afgrøderne ikke modnes tidligt nok og samtidigt, giver man dem bare Round Up. Det kaldes tvangsmodning: http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=45370 Velbekomme siger jeg bare. Bl.a. derfor køber jeg kun økologiske varer, hvis de overhovedet kan opdrives.

    Stegemüller

    Sunday, June 26, 2016 at 15:21 UTC

    • Det har jeg ikke hørt om, tvangsmodning, det må jeg slå op i morgen! Jeg køber også gerne økologiske varer, hvis prisforskellen ikke er for stor. Jeg glædede mig i foråret over at der var gode nye kartofler fra Egypten, økologiske stod der, – men det betyder for udenlandske varer at de ikke er sprøjtet alt for meget (en smule ironi kan forekomme!)

      Donald

      Sunday, June 26, 2016 at 20:11 UTC

      • Det der efterhånden er interessant med økologiske varer er, at prisforskellen er minimeret meget efterhånden; det er slet ikke som i starten. Jeg køber stort set kun ind i DøgnNetto, der ligger 100 meter herfra. De har et flot udvalg af økologiske varer – og prisforskellen er næsten ikke til at se. Fx fandt jeg forleden ud af, at 200 gr. øko rosiner kostede under det halve af en pakke Sunmaid-rosiner.

        Stegemüller

        Monday, June 27, 2016 at 17:04 UTC

        • Jeg har oplevet, at økologisk-mærkede kartofler fra Ægypten var billigere end Samsø kartofler, men som du kan regne ud er jeg ikke sikker på at økologi, som den defineres (reguleres) i dag, er garanti for at afgrøden er bedre – renere – end andre afgrøder.
          Jeg køber ofte økologi, men i forretningerne her kan jeg tydeligt se forskel på priserne.

          Donald

          Monday, June 27, 2016 at 21:23 UTC

  2. Man kan naturligvis efterså med håndkraft; men når en timeløn ikke modsvarer værdien af 100 kg. korn er det urentabelt.
    -Og ja, der kan nedvisnes; men korn til brødkornkontrakter kan ikke nedvisnes.

    -Og igen om det der økologi: Hvor har økoforbrugerne forestillet sig, at næringsstofferne skal komme fra, når efterladenskaberne fra fordøjelsen af indkøbet havner i toilettet og ikke tilbage i marken?
    Der er kun een mulighed: Økolandmanden henter gylle hos svinefabrikken eller mælkeproducenten, som så køber tilsvarende mere kunstgødning.
    Hæler/stjæler. Hvem er værst?

    Farmer

    Wednesday, June 29, 2016 at 18:07 UTC

    • Ja, den mekanik har jeg hørt: at dyrkning med økologi alligevel bruger gylle og gødning fra dyr som har spist ikke-økologi. Hæler/stjæler, det er lige slemt. Og det er jo ikke af nød her, tyveri af nød er noget andet.

      Jeg har mange bekendte, som sværger til økologi, og det bedste man kan sige om det er efter min ringe mening at man er villig til at betale for hensyn til miljøet.

      Der er et produkt, hvor det er en god idé at købe dansk (det behøver ikke at være økologisk, men må gerne være det) Honning! Det har vist sig at mange af de billige honninger er blandet op med sukkervand eller sirup eller noget lignende, men honning fra Dansk Biavlerforening er OK og smager bedre (og er også dyrere.)

      Donald

      Wednesday, June 29, 2016 at 23:24 UTC

      • Det er da også yderst problematisk mht til den måde, vi behandler affaldstofferne på: kloakkering koncentrerer jo en hulens bunke forskellige stoffer, som ikke er til at nedbryde, og slammet derfra kan ikke risikofrit benyttes til noget som helst; ingen vil have det, da det indeholder såvel tungmetaller som medicinrester. Nu er man så begyndt at kræve selvstændig rensning ved kilden, såvel i industrien som ved sygehusene. Men det gør det jo ikke billigere. Men sporene skræmmer: alligatorer, salamandre og fisk med defekt reproduktionsapparater viste jo med al ønskelig tydelighed, hvad der ventede os mennesker, og resultatet kom da også prompte med danske drenges høje statistik for anomalier mht forkrøblede penisser, lav sædproduktion og kryptokortisme.
        Men man slipper jo ikke for tilslutningspligt til kloakering, jeg har prøvet; alene tanken om at ville bruge egne fækalier som gødning var da næsten kriminel.
        Det samme med aske fra halmværket: når kulstoffet fra halmen er forsvundet op gennem skorstenen som CO2, er der asken tilbage, hvor tungmetaller, ikke kun fra den naturlige forekomst i den danske muld, men også cadmium osv fra kunstgødning og div “planteværnsmidler”, er så koncentreret, at det skal køres i deponi.
        Jeg klarede mig nu godt nok uden: det årlige nedfald af kvælstof er ret betydeligt, det ses tydeligt på, at bygninger aldrig før har været så grønne af mos; men det hjælper jo nok den dag, at alle gylletanke bliver overdækkede, evt i forbindelse med en biogasproduktion. Men jeg supplerede med humlesneglebælg som udlæg i rug, det gav: kvælstoffixering til de næste par afgrøder, ukrudtet blev skygget bort ganske effektivt, og der var rift om halmen til den økologiske ægproducent og kødkvæget. Så fik jeg gødningen tilbage, og hønsegødning er godt, det sagnomspundne ukrudt derfra ikke noget problem, jvfr ovenstående om skygge-metoden. Rug kan dyrkes år efter år uden problemer, ved Hindsgavl op til 20 år; ved havre skal der selvfølgeligt tages hensyn til havreål, men naturen er jo så viseligt indrettet, at havren, ved angreb, selv tilkalder hjælpetropper i form af nematoder, der æder havreålen indefra. Det kunne majsen også med nogle af sine rodædende skadedyr, indtil man gensplejsede den, og kom til at slukke for det gen.
        Hvede er til gengæld noget af et kuvøsebarn: her på sin nordligste grænse skal der virkeligt nurses om den: hvor mange sprøjtninger, incl split-behandlinger, er vi oppe på? Jeg har hørt om både 12 og 14; men hvad, min anden nabo gav sin rug 3 gange round-up: først for at nedvisne, og da den gik i leje, et par gange mere for at kunne høste. Men ukrudtet var allerede for langt fremme til at det hjalp. Jeg dyrkede udelukkende vårhvede: det giver fint brødkorn, og færre problemer med vindaks. Iflg mine erfaringer.
        Det sidste år havde jeg kontrakt på rødkløverfrø på alle 13 Ha. Og den stod godt, da jeg pga sygdom var nødt til at sælge. Men naboen fik da nogle meget rene marker. Og jordprøverne fejlede ikke noget.
        Spansk skovhonning er en nydelse, især, når man har købt den direkte hos producenten, og selv transporteret den hjem: flydende, og lige til at hælde på vore friskplukkede jordbær!

        AagePK

        Thursday, June 30, 2016 at 6:24 UTC

        • Hvor er det interessant! Det er jo helt nyt for mig.

          Hov det er ikke kriminelt at bruge egne fækalier, men når man bor så tæt, som man jo gør i EUropa, så vil det være sygdomsfremkaldende at man har for mange menneskefækalier liggende omkring. Jeg er sikker på at du ville gøre det på en fornuftig måde, men det har politikerne ikke nogen idé om hvordan man sikrer. Møddinger og fækalier har alle dage været noget man helst glemmer, gemmer af vejen, undtagen, hvis man er planteavler, og selv da.

          Historien om lægen der fandt smittekilden til koleraepidemierne i London, John Snow tror jeg, ja, John Snow, Snow was a skeptic of the then-dominant miasma theory that stated that diseases such as cholera and bubonic plague were caused by pollution or a noxious form of “bad air”. Den historie handler om at vandet var “forpestet” (bogstaveligt) af nedsivende menneskefækalie.

          Donald

          Thursday, June 30, 2016 at 11:54 UTC

          • Alle fækalier er potentielt smittebærere. MEN: fækalier opstår anaerobt, i tarmene, uden ilttilførsel eller lys, DERFOR nedbrydes de bedst i iltrigt miljø, f.eks i pløjelaget. Det gør vi også med kvægets og svinenes gødning, og på savannen and elsewhere forsvinder løve-, gnu- og hundelorte jo også ret hurtigt.

            Et velfungerende rensningsanlæg, hvor man gennemlufter vandet, kan også slå en masse bakterier ihjel, men det er lidt bagvendt, først at svine vandet til, for derefter at prøve på at rense det. De nyeste by-systemer, f.eks Malmø, forsøger sig da også nu med at transportere fækalier via vakuum. I et klipperigt land skal man passe på vandet. Og hvis slam oa bliver hygiejniseret og analyseret, er det et udmærket gødningsprodukt. Desværre hælder folk jo alt muligt ud i wc’et, og så er det, at mange landmænd står af, for ikke at risikere aftagerproblemer.

            Jeg fik også det råd at brænde lortet af i et elektrisk lokum, så var der kun lidt støv at hælde ud. I vandrerhjemmet i Svartrå, Halland, havde de ellers et godt multtoilet, men det skal jo også tømmes.

            AagePK

            Thursday, June 30, 2016 at 13:02 UTC

            • Jeg har aldrig været på en savanne. Men jeg tror dig🙂 – jeg har derimod været på en græsning, en pænt stor mark (velsagtens 30 parcelhuse, 60 ha.) Det var tydeligt at hestene havde taget ansvar for den, som min ledsager sagde, de havde lagt fækalierne i et bestemt område, som men bedst gik udenom.

              Strøm til at brænde fækalierne af? Jeg troede vi snakkede om at man kan bruge alt, – biogas eller måske noget andet; man må i dag kunne rense affyring med enzymer eller bakterier, som frembringer enzymer. Men det er et gæt og vi er ikke så langt endnu.

              Jeg hører just nu at mængden af plastic i Stillehavet overgår mængden af fisk (hvordan man så har regnet det ud – jeg tager den slags med forbehold, men jeg er klar over at der er et problem, et stort ét.)

              Donald

              Thursday, June 30, 2016 at 15:08 UTC


Comments are closed.