Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Fire og fyrretyve tusinde kroner per kvadratmeter …

En velbeliggende lejlighed med ét soveværelse, stuekøkken og mini-badeværelse – 68 m² for 2,995,000 kr (som man bør læse som 3 millioner, alene stempel og flytteomkostninger får beløbet til at gå betydeligt over.)

3,000,000 kroner for denne ungkarlehybel!!! - jeg fatter det ikke

3,000,000 kroner for denne ungkarlehybel!!! – jeg fatter det ikke

Written by Donald

Saturday, June 25, 2016 at 16:54 UTC

Posted in Brok

Tagged with

19 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Altså, for det første er det vel svenske kroner, ikk’? Så er der lige lidt om beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed; dernæst materialevalg og udførelse, og til sidst en hovedregel, der ifølge min erfaring ikke har ændret sig de sidste 60 år: en lejlighed/et hus koster ca 4 X årsindtægten, inden skat. Det giver så her 750.000 i årsindtægt. Altså 62.500 svenske, 50.000 danske pr md. Og til 2% i rente i 30 år. Det er da vist en meget gennemsnitlig indtægt nutildags, er det ikk’? Min datters lejlighed i Valby stod til 2.500.000, og den var på 60m2. Og noget nedslidt, syntes jeg.

    AagePK

    Saturday, June 25, 2016 at 21:24 UTC

    • Det var dyrt for en lejlighed i Valby, – vi er nogle stykker, der ser tegn på at boligboblen holdes kunstigt oppustet. Imidlertid er det alment i både Europæiske byer og andre landes storbyer, at de tre faktorer, som afgør handelsprisen, er beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed🙂 Javist, ha-vist.

      Set i Helsingborg sammenhæng er det ikke dyrt for den lejlighed, men som vi er nogle stykker, der siger: Man burde kunne bygge en lejlighed for mindre – også en pænt udstyret med møbler og det hele (jeg tror dog ikke at møblerne indgår i tilbuddet, som er vist her).

      Endvidere er vores samfunds-teknik sådan indrettet, at man ved masseproduktion af det ene og det andet kan bringe omkostningerne langt ned. Mit gæt – uforpligtende – er at lejlighederne er bygget for ca. 1 højst 2 mio. pr. styk – i interne- eller direkte omkostningspriser for en entreprenør, der køber materialer en-gros og har byggeteam, der arbejder ud fra mange gange erfaring med samme teknikker. Der lægges i dag ikke nok vægt på hvad omkostningerne er for omstilling til nye teknikker.

      Hvis vi så tager forskellen mellem en denne direkte omkostningspris og salgspriserne, så havner vi efter mit skøn på en fortjeneste på minimum 30 % – måske 50-60%, hvilket efter min ringe mening er for meget.

      Det er egentlig det, jeg er forarget over. Jeg har aldrig undersøgt sagen til bunds, men husker en ung murermester i Skævinge, som fortalte og ville sælge et dejligt halvfærdigt hus, og historier om en lokal ejendomshandler, Helmer Petersen, som man for 30 år siden kunne kalde byggematador; han opførte billige, men gode boliger som den jeg købte til en pris der har været – gætter jeg – 20% over direkte omkostninger.

      NUvel, jeg er ikke så dum så jeg ikke ved at der også er indirekte omkostninger, og at storbypriser er noget andet – så lad det blot ligge nu, måske med en tilføjelse, som jeg synes er værd at fremhæve. Helsingborg har træk af at være en storby; Helsingborg har også mange virksomheder og gode erhvervsmuligheder.

      Donald

      Saturday, June 25, 2016 at 22:29 UTC

      • Er det halvt så meget som Aarhus?

        Population (31 December 2010)
         • City 	97,122
         • Density 	2,529/km2 (6,550/sq mi)
         • Metro 	136,653
        

        Helsingborg is one of the oldest cities of what is now Sweden. It has been the site of permanent settlement officially since 21 May 1085. [… war, Swedish king, recapture failed, town damaged …]

        From the middle of the 19th century onwards, however, Helsingborg was one of the fastest growing cities of Sweden, increasing its population from 4,000 in 1850 to 20,000 in 1890 and 56,000 in 1930 due to industrialization. From 1892 a train ferry was put in service, connecting Helsingborg with its Danish sister city Helsingør.

        Donald

        Saturday, June 25, 2016 at 22:34 UTC

    • Gisp, jeg kommer i tanke om en anden ting, der viser hvor let man kan narre alt folket. På færgen var priserne i Danske kroner var højere end priserne i Svenske kroner! – måske kun i den “Kaffebar” som jeg frekventerede og måske var det en fejltagelse, men jeg husker noget i retning af

      — Smørrebrød —

           50 Sv.kr, 
           65 Danske kr.
      

      Donald

      Saturday, June 25, 2016 at 22:38 UTC

      • Priser har (næsten) aldrig nogen relation til omkostningerne ved produktionen. Priser er (stort set) udelukkende et udtryk for, hvad markedet kan bære.
        Derfor oplever du af og til, at et produkt sælges billigere, end varen blev produceret for.
        Den lejlighed på Valby Langgade, min datter boede i, blev oprindeligt købt for ca 2 mil. Men ejeren ønskede at flytte til noget større, de var nu blevet 4, og det på 3.sal, så var det blevet for snævert. Men så brast boblen, og naboen var nødt til at sætte sin lejlighed til salg: 1,3 mil. Derfor besluttede førnævnte ejer at udleje til vor datter, til priserne havde rettet sig, og det havde de i foråret: nu står den så til de 2,5 mil.
        Jeg har købt gode silkeslips for 20 kr i en Tiger-butik. Det var fra min gamle skole Hogwards.* Der har stået helt andre priser på, kan jeg love dig!
        *Harry Potter har senere også gået der.🙂

        AagePK

        Sunday, June 26, 2016 at 7:46 UTC

        • Nejda, uh- det håber jeg ikke man kunne udlede af hvad jeg skrev, det jeg skrev var at når prisen for fremstilling ligger LANGT under salgsprisen, så taler vi om en bobleøkonomi, og den er svær at leve med. Men både fremstillingspris og salgspris er nogle flygtige størrelser (vanskelige at opgøre entydigt).

          Oh jamen dog, har du være på Hogwards! Wow! ja det er også muligt for slipsepriser at ryge op og ned.

          Jeg mener at Marx delvist chokerede verden ved at understrege, at aktiers værdi blev fremkaldt af udbud og efterspørgsel og at penge som sådan var noget luftigt noget.

          Men hvis man taler i de baner, må man jo så forske i hvordan efterspørgsel opstår, hvordan udbud overskud kan opstå (Wall Street 1927 var fremkaldt af overskud, en rekordhøst, der sendte høst-kornpriserne langt ned). Andre områder, fx. byggeudbud, styres af viden, byggekrav, transport, uddannelse (tavs viden) osv.

          Det var da godt at datteren kunne få lejligheden uden at købe den til en overpris. Jada, jeg ved godt at det er et must at have en københavner-bolig, når man studerer.

          Men når vi nu er ved markedsprisernes uafhængighed af fremstillingsomkostninger, så må vi også lige forske i hvordan omkostninger beregnes og hvad de består af. – Det vil chokere de fleste at opdage, at en bil, som i DK sælges for ca.100kkr importeres for – et gæt? – 30 kkr. Tidligere var minimumspris for en familiebil ca. 110kkr, nu kan samme kvalitet fås fra 80kkr. Eller hvad?

          Det har været muligt at sætte bilpriserne ned i de senere år, fordi man kan fremstille mere effektivt (har lige set at Nissans fabrik i UK kan fremstille 400,000 biler om året) men hvad ved jeg, var avancen for stor førhen? Har DK sat registreringsafgifterne ned?

          Donald

          Sunday, June 26, 2016 at 13:44 UTC

          • Lige nu kan du få en A++ Sharp vaskemaskine for 1649 kr hos White-away. Tager 5 kg tøj. Centrifugeringen kører dog kun på 1000 odm. Vor kører med 1400, og så tørrer det jo noget hurtigere.Det er ikke så mange år siden, en god vaskemaskine kostede 5-6000 i datidens kr.
            Ja, vi har lige sat reg.afg. ned, dog mest på de dyrere biler: Lille Lars Tyndsk*d fra Græsted Mark er ret religiøs: Dem, der har meget, skal meget gives, og dem, der intet har, skal endog fratages det lidet, de har, og de skal kastes ud i mørket, og der skal være gråd og tænders gnidsel*
            * I påkommende tilfælde vil der blive uddelt gebisser til dem, der ingen tænder har!🙂

            AagePK

            Sunday, June 26, 2016 at 15:27 UTC

            • Jamen det er jo det, jeg mener … Priserne er gået ind i en anden skala siden man gennem 90’erne kunne automatisere mere og mere, så derfor koster en bygning, som er bygget med nyeste teknik, mindre for de dele, der er “avanceret teknik”, og mere for de dele, der består af grus og beton.

              Den sidste vaskemaskine, som jeg købte, kostede mig vistnok 4000 kr. og ugen efter kunne jeg få den samme for 3000 kr.:/

              Men så må jeg tilføje, at jeg har været hamrende heldig i mange andre økonomiske spørgsmål.

              Donald

              Sunday, June 26, 2016 at 20:14 UTC

  2. Jeg skal ikke gøre mig klog på prisdannelse, men jeg ville aldrig købe en lejlighed, der er så dårligt indrettet. Jeg får den fornemmelse, ar den er indrettet efter forholdene i et hjørne, der er blevet tilovers – måske i en ældre, ‘interessant’ bygning, så der er grundlag for at betragte det som liebhaveri, ganske vist i niniformat.

    Rasmine

    Sunday, June 26, 2016 at 11:00 UTC

    • Du kan se husene på foregående billeder af havnefronten.🙂 Det er moderne boliger med et design, der rummer mange indhak og zig-zag linier, trods at det hele er beton-elementer, en skole, som også vores lokale Henning Larsen repræsenterede.

      Jeg ville heller ikke bryde mig om indretningen, men det er nu mest fordi jeg gerne vil have plads til et klaver, et kontor, et stort soveværelse (det har jeg desværre ikke) og en pejsestue med TV (Det har jeg desværre heller ikke).🙂

      Donald

      Sunday, June 26, 2016 at 12:59 UTC

      • Selvfølgelig har forskellige mennesker behov for forskellige former for indretning, men det forekommer mig at være fuldkommen absurd, at der fra soveværelset er direkte adgang til et ekstra køkken, mens der ikke er direkte adgang til badeværelset, som i øvrigt er alt for lille. Den arkitetkt må have en noget særpræget tankegang (som han ikke burde påtvinge normale mennesker). Og så troede jeg faktisk, man efterhånden var ved at gå bort fra den ekstremt dårlige ide at have køkken og stue ud i et. Ikke i Sverige, lader det til.

        Rasmine

        Sunday, June 26, 2016 at 17:42 UTC

        • Klk er et klädkammare, et walk-in closet, som nogen siger. Toilet og bad indeholder en ekstra vask til håndskylning af silkeskjorter … og trådkurve til lagner og håndklæder. Der er to terrasser.

          Men alt i alt er indretningen lavet på en måde, som er forkert efter mine principper! En hall, hvor der ikke er plads til bord og stole til gæster, der lige skal snakke lidt, og som ikke skal ind i det allerhelligste, toiletdøren går lige til Hallen og stuen, der er faktisk ikke nogen dør mellem køkken og toiletdør, hvilket vistnok var et påbud i gl.dages Danmark. Nu er det jo også Sverige …

          Til gengæld er salgsbillederne utroligt tillokkende – tag et kig:

          http://www.svenskfast.se/bostadsratt/skane/helsingborg/helsingborg/norra-hamnen/bogseraregatan-3/123526#

          Donald

          Sunday, June 26, 2016 at 20:20 UTC

          • Tænk, at jeg læste et svensk ø i stedet for i i kik – jeg må have overanstrengt mine øjne.

            Om smagen kan der som bekendt ikke diskuteres, men jeg synes altså, at interiørbillederne er det modsatte af tillokkende, og det samme gælder billederne af byggeriet udefra. Uden overhovedet at have set indholdet ville jeg kun nødtvungent flytte ind i sådan et hus.

            Rasmine

            Sunday, June 26, 2016 at 20:56 UTC

        • Skal vi se om jeg kan lægge de vigtigste billeder her:




          Smart lille stole-bord arrangement i entréen.

          Donald

          Sunday, June 26, 2016 at 20:23 UTC

          • Du mangler de for mig vigtige billeder af bygningen, der viser et UUI: Ualmindeligt Uinteressant Industribyggeri.
            Til gengæld har du da en stol m bord lige indenfor døren til ældre, evt KOL-inficerede borgere, der vil sidde og snakke, ikk’? Og der er plads til et klapsæde til en evt samtalepartner.
            Det er da vist en andelslejlighed, såvidt mit svenske er korrekt. Men den månedlige pris ville både min farmakone og jeg som lærer ikke finde afskrækkende, heller ikke hver for sig. Det er noget andet for os, der nu er pensionister.
            Indretningen er fin nok: badeværelset godt disponeret, en dør er ok, vi har mindre afstand til køkkenet herhjemme, og køkke-stue gør det mere fleksibelt ved større gilder. Og der er kælder og garage.
            Så bortset fra husets facader haver vi intet at derimod at erindre.

            AagePK

            Monday, June 27, 2016 at 6:07 UTC

  3. Du skriver i en af dine kommentarer: “Der lægges i dag ikke nok vægt på, hvad omkostningerne er for omstilling til nye teknikker.” Med profitter der tydeligt vises her, må entreprenøren fratrække profitten disse omkostninger.

    Stegemüller

    Sunday, June 26, 2016 at 15:16 UTC

    • Ja Stegemüller, man må skelne mellem direkte og indirekte omkostninger, dækningsbidrag og overskud, som igen skal deles mellem reinvestering, investering og udbetaling til aktionærerne eller direktør-bonusser. Sådan ca. er den simple omstilling.

      Tilsvarende: det må være enhver virksomhedsleders lyst at køre med et kendt og velfungerende produktionsmaskineri og en indkørt organisation af dygtige medarbejdere, mens frygten er at man for at være konkurrencedygtig må skynde sig at lære en ny. mere økonomisk teknik, fx. vinduesteknik.

      Jeg kommer til at tænke på Utzon og Sidney Operaen, som er så smuk og verdenskendt, men som var vanskelig at få penge nok til, fordi arkitekten hele tiden experimenterede – men som har tjent sig ind for Sidney, dog kun inddirekte, ved at gøre byen verdenskendt (eller i hvert fald kendt).

      Donald

      Sunday, June 26, 2016 at 20:08 UTC


Comments are closed.