Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for June 21st, 2016

Flotte biler og gamle mænd

Forleden, efter at have hentet min nye gamle bil med ny tandrem og et kvalificeret gæt på at den sagtens kunne klare 4 år mere (ingen rust, motoren kan godt køre langt hvis man ikke slider den op ved racerkørsel) tankede jeg op ved den gode UnoX tankstation, ubetjent, men altid laveste pris, især om natten.

Nu kom der en anden bil, en sportsvogn, som linede op (“lagde til kaj”) på den anden side af standerne, og ud steg en ældre herre. Jeg må erindre mig selv om at jeg også er gammel. Han prøvede sit betalingskort i automaten og sagde “Det virker ikke, det kan jeg ikke forstå, mit kort plejer at virke.”

Jeg så en gang på tingene og sagde “det skal vende den anden vej – må jeg?” – og vendte kortet og så skubbede han det ind, vupti!

Så tænkte jeg: Han og jeg ville nok have været lykkelige over at prøve at køre en bil dengang for 50 år siden, da vi var 19-25 år. Jo, det er de unge mænd, 18-27, som laver de fleste ulykker, men der er noget andet, der er denne livslyst, som smitter, både mænd og kvinder. At køre en pæn bil er vel næsten ligesom at en pige tager sit bedste tøj på og gør sig klar?

En pige, der bruger halvanden time hver morgen til at sætte håret, er vel hverken værre eller bedre end en mand, som pusler om sit røde lyn?

Havregrødsbil? Næppe.

Havregrødsbil? Næppe.

Den vindjakke er 35 år gammel

Den vindjakke er 35 år gammel

Advertisements

Written by Donald

Tuesday, June 21, 2016 at 11:55 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with ,