Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Der er flere skud på byggen – nogle skud er nye

Jeg er ikke planteavler – og er ikke en særlig god havegartner. Men jeg er fascineret af, hvad man kan se, og så mange svar man kan få, hvis man spørger hvad det egentlig er, man kan se.

Byggens aks er kommet frem - akset er skredet

Byggens aks er kommet frem – akset er skredet

De lange hår er karakteristiske for byggen - men der er også moderne hvedesorter med lidt mere hår end gamle dages hvede

De lange hår er karakteristiske for byggen – hovederne hænger, når byggen modner, bøjes akset så det peger skråt nedad

Men se så her - der er nye lodrette aks mellem de bøjede hoveder

Men se så her – der er nye lodrette aks mellem de bøjede hoveder

Med fuld zoom kan man se at der ud over ukrudtet også er nye aks, som stadig peger opad

Med fuld zoom kan man se at der ud over ukrudtet også er nye aks, som stadig peger opad – check lige ved at klikke på billedet

Skrivefelt …

Written by Donald

Tuesday, June 14, 2016 at 18:10 UTC

Posted in Mark

Tagged with

11 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hvorfor mon de er forsinket? I haven her har jeg bønner de forlængst er spirede, men også nogle der lige er kommet frem. De blev sået samtidig. Måske har der ikke været vand nok til at begynde processen.
    Håber ny yngste byg når det!

    Jørgen

    Thursday, June 16, 2016 at 19:15 UTC

    • Åh det er selvfølgelig som Ellen siger, hvede aks, og som Aage siger, rester fra sidste års høst! Spildkorn, kalder man det, men jeg tror nu ikke de er helt spilt. Grisene er ligeglade med om foderet indeholder hvede og byg blandet sammen🙂

      Donald

      Friday, June 17, 2016 at 1:35 UTC

      • Farmers svar længere nede fortæller lidt om problemerne ved blandsæd. Der kan også være problemer med rust og anden svamp. Tidligere så vi mange flere marker med blandsæd, men det var havre og vårbyg: de modnedes samtidigt, og gav mindre risiko for nematoder i havren end ved sortsren dyrkning. I dag vil foderstofproducenterne helst blande selv, af hensyn til det garanterede indhold af mikronæringstoffer og aminosyresammensætningen. Så der er ikke marked for blandsæd; kun til eget brug kan det være interessant. Man skal opveje foderkrav mod sædskifte og jordens sammensætning mht humusindhold og meget mere.

        AagePK

        Friday, June 17, 2016 at 4:43 UTC

  2. Med fare for at gøre mig selv helt til grin, vil jeg mene, at de opretstående aks er hvedeaks, mens de andre er bygaks. De lange hår, som du kalder dem, er lange, selv om akset ikke er bøjet endnu, men det er svært at se på billedet, om der er avner på de lodrette eller ej. Synes det dog ikke …

    Ellen

    Thursday, June 16, 2016 at 19:21 UTC

    • Ja, selvfølgelig, det burde jeg have set! Nej du gør dig bestemt ikke til grin, det er snarere mig, der er til grin🙂

      Donald

      Friday, June 17, 2016 at 1:36 UTC

  3. Ellen har ret: I denne bygmark er der åbenbart hvede, spildkorn fra sidste års høst, som nu skyder op. De lange hår hedder vipper. “Rug har ikke nær så lang og flot paryk som byg”: byg har de længste vipper, så rug, og hvede næsten ingen.
    Vi må have Farmer på banen: jeg synes, jeg kan se noget, der ligner flyvehavre, men måske er det draphavre? Havre er mere blå. Det, der ligner havre, er jo mere rødbrunt.

    AagePK

    Thursday, June 16, 2016 at 20:35 UTC

    • @AagePK: Tak for forklaringen – det kan jeg tydeligt se nu, at det er hvede. Det er selvfølgelig korn fra sidste år, der er spiret. Tænk at de kan selv🙂

      Der er masser af draphavre heromkring, og jeg er måske med til at sprede den, for jeg lader draphavre stå som dekoration mellem merian og storkenæb – jeg filosoferer over at draphavren kan gro 2 meter høje stængler (højere end jeg er) som ikke knækker i blæsevejr! Der er også bynke.

      Donald

      Friday, June 17, 2016 at 1:40 UTC

      • Nu ved jeg hvorfor man synger “vipper springe” – og pludselig giver ordet “øjenvipper” en helt anden mening!

        Donald

        Friday, June 17, 2016 at 2:06 UTC

        • Jeg fik ikke tjekket, så det er godt, Farmer kan korrigere: draphavre ser helt anderledes ud, de mørke havrelignende nogen er Gold hejre. Almindelig draphavre er lys, næsten hvid, med mere samlede aks og mindre enkelte blomster.

          AagePK

          Friday, June 17, 2016 at 4:32 UTC

  4. På nederste billede er det græsarten gold hejre, som stikker frøstanden op over og snupper lyset. Den er et stigende problem, især hvor der praktiseres pløjefri dyrkning.
    Hvor der pløjes, optræder den primært i kanten af marken og hvor land møder forland.

    Der er 3-4 ugers forskel på høsttidspunktet af vinterbyg og vinterhvede, så hveden vil give problemer med at få den høstede vare tør, da hvedekernerne vil være med et vandindhold på 40-50 procent, når vinterbyggen er høstklar med 14-15 procent vand.

    Dette spildkornsproblem er faktisk en af årsagerne til, at jeg ikke dyrker vinterbyg, men i stedet sætter en 2. års hvedemark eller en vårbygmark ind på vinterbyggens plads i den tilnærmede udgave af det holstenske sædskifte (Vinterraps-vinterhvede-vinterbyg) de fleste landmænd uden malkekøer praktiserer.

    Farmer

    Friday, June 17, 2016 at 3:30 UTC

    • Det er skarpt set, jeg havde ikke set den græsart på det nederste billede, kun noget græs som det, der ses nederst til venstre på næstsidste billede (vistnok draphavre). De draphavre planter, der står i staudebedet her, er anderledes ranke, måske fordi de får mere lys mens de spirede.

      Det undrer mig at spildkorn kan betyde så meget – der er jo ikke ret mange hvedeplanter, hvis man ser ud over hele marken. Men lige her i hjørnet af marken er der ofte problemer.

      Marken har været pløjet, det er ikke derfor, der er græsser i dette område; det er også det sted, hvor dræningen ikke fungerer og hvor der har været oversvømmelse, så byggen er død i et område der svarer til en kolonihavegrund, også de foregående år – så derfra kommer mange græsfrø gætter jeg.

      Donald

      Friday, June 17, 2016 at 11:21 UTC


Comments are closed.