Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Da gik glansen af Heggen

De kaldes majtræer, cherry, hæg, eller hegg, (ordet er beslægtet med hæk, hauge, have osv.) de træer på billederne, træer, som står her omkring og som stortrives i den Nordsjællandske sandjord og som derfor kan udkonkurrere mange andre træarter. Derfor er de blevet betegnet “landskabsukrudt” af Naturstyrelsen

Juni 2016: Heggen er allerede afblomstret, og man kan se ansatser til bær, men bladene er ikke særlig glansfulde

8. Juni 2016: Heggen er allerede afblomstret, og man kan se ansatser til bær, men bladene er ikke særlig glansfulde og der er ikke ret mange blomster

Juni 2008, 8 år siden, Heggen blomstrede frodigt og havde blanke blade, deraf navnet glandsbladet hæg/hegg

8. Juni 2008, 8 år siden, Heggen blomstrede frodigt og havde blanke blade, deraf navnet glansbladet hæg/hegg

Tusinder af blomster som ender med at blive tusinder af spiredygtige bær

11. Juni 2012: Tusinder af blomster som ender med at blive tusinder af spiredygtige bær – derfor kaldet landskabsukrudt

Kommentarer …

De træer her er glansbladet hegg fra Asserbo området, – men der er ikke meget glans tilbage. Træerne ser hærgede ud i år, og beslutningen om at fælde dem – stævne dem – er derfor ikke svær.

Hvorfor landskabsukrudt? Fordi den spreder sig villigt. Men det kunne man jo udnytte.🙂

Tillæg-1: Er det bløde ‘g’ et tegn på sløvhed?

Tillæg-2: Hvor mange danske ord med ‘-æg’ kan udtales med blødt ‘g’: Hæg, æg, skæg, væg, tillæg, oplæg, forlæg osv, klæg, bræg?

Tillæg-3: Hvad betyder “Da gik Glandsen af Sct. Gertrud!”?

Ud fra Børsen Pleasure er det en henvisning til at Englænderne bombede Sct.Gertrud kvarteret i 1807.

‘d’-et i glands er for at vise ordet glands udtales med stød. Nutidens praksis er at udelade ‘d’et i dette ord.

Written by Donald

Friday, June 10, 2016 at 7:57 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with

7 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Du ved det sikkert allerede, men jeg fandt lidt til dig om Sankt Gertrud:
    http://denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/Sankt_Gertrud

    Stegemüller

    Tuesday, June 14, 2016 at 9:58 UTC

    • Nej det vidste jeg skam ikke i forvejen! Tak for link, det er nok en mere rigtig forklaring, end den, jeg fandt i Børsens artikel.

      Donald

      Tuesday, June 14, 2016 at 12:00 UTC

  2. Og jeg, hvis tankegang kan være lidt kringlet, og som gik og troede, at det havde noget med “lysets engel går med glans…” at gøre. Min far mente, at det beviste, at engle er af hankøn.🙂
    Men ellers kender jeg kun hæg, klæg, og kvæg udtalt med bløde g’er. Medmindre man bevæger sig ud i det dialektisk jydske landskab.
    Jeg burde jo, om nogen, pibe, fordi de fleste udtaler Aage med blødt g. Kun her på Ærø siger de Aagge. Og svensken og nordmanden siger Åke. Hvilket er mere korrekt, eftersom -ke genfindes i Vibeke, Wibke og Frauke: alle 3 navne betyder Lille Kone: Weib-chen. Frau-chen.
    Men det er klusil-svækkelsen, der har fået A-ke til at blive til Aage med blødt g, og det kan man godt kalde dovenskab. Du har det også i svensk köpa, mat, sak, der på dansk “svækkes” til kø-w (vi jyder siger jo også Køwenhavn, ikk’å’da?, mad, sag (med blødt g). Det morsomme er så, at svenskerne udtaler köpa: tjöpa.
    Det lader til, at der svækkes hist, og forstærkes pist: hollændernes Wibke bliver jo til det tyske Weibchen, mens navnet også på tysk beholder k: Wibke.

    AagePK

    Tuesday, June 14, 2016 at 12:56 UTC

    • Din far var en skælm, og det har jeg set mange exempler på i bogen om hvordan han oplevede de sidste år af WWII efter at være flyttet fra det lidet ophidsende, fremtidsperspektivløse arbejde som bibliotekar i Helligåndshuset, hvilket dengang må have været Københavns Kommunebibliotek, til først bibliotek i Flensborg og sidenhen i Slesvig. – Blandt andet måtte jeg gnide øjnene, når han skrev “[…] da tyskerne under en luftalarms skalkeskjul arresterede politiet og førte dem ud i den tyske elende, hvor mange ynkeligt omkom, […]”

      Jeg har vist aldrig før set ordet ynkeligt anvendt i lige den sammenstilling.

      Anderledes letlæst er historien om hvordan Flensborghus fik lærerinde Christiane Plov’s fortrinlige bogsamling (i en tid hvor man ikke havde råd til at købe bøger og hvis man havde, var de bøger, man kunne få, ikke værd at læse.) Bibliotekaren skriver:

      Jeg vidste heller ikke rigtigt, hvordan jeg skulle forholde mig, da Frk. Skøtt kom ned på læsesalen og sagde, at nu var Gestapo der. Jeg gik op i udlånet, men så ingen sværtbevæbnet politimand med svajrygget kasket og spurgte lidt forundret: “Hvor?”

      “Her”, sagde en person, som meste af alt lignede en agtværdig husmoder. Det viste sig da, at det var Gestapo, der var ganske harmløst, for hun bad mig om at finde noget, hun kunne beslaglægge, for det ville gøre et godt indtryk på højere steder som bevis for hendes nidkærhed og embedsiver.
      […]

      Men hov, morskaben afbrydes momentant … Gestapo, der var ganske harmløst? Nå pyt, man må gætte hvad forfatteren mener, og derefter er det en morsom situation, som viser herremenneskets, den tyske aggressors, usikkerhed.

      Donald

      Thursday, June 16, 2016 at 7:53 UTC

      • Du må lige sætte det harmløse i sammenhæng: det danske mindretal som sådan blev drillende, og latterligtgørende, omtalt som “Club der Harmlosen” lidt tidligere i teksten. Og i den sammenligning virkede den kvindelige, civilklædte altså “ganske harmløst”. Og i fortsættelsen endnu mere, da hun jo ydmygt beder om noget, hun kan beslaglægge, og får en bog, man havde i flere eksemplarer. Kender jeg min fader ret, fik hun tilmed den mest slidte. Jeg sidder pt i Holbæk, og kan ikke lige komme til mit håndbibliotek, ellers kunne du få titlen på bogen.🙂

        AagePK

        Thursday, June 16, 2016 at 16:41 UTC

        • Det er rigtigt, det er jeg sådan set næsten klar over – jeg har læst brudstykker, indtil videre. Det viser sig på mange andre måder end de to eksempler, som jeg her har sat under lup. Jeg kan godt mærke de lange linier. De retfærdiggør også mange af den slags informationer, som består i at en betegnelse YY bruges om noget, som tidligere er omtalt som XX – jeg er ikke klar over hvad den teknik hedder, men den må have et navn indenfor retorikken. Man undgår gentagelser og den informerede, kvikke tilhører får meget mere information med få ord. Men – indrømmet – jeg bliver ofte forvirret når jeg læser videre i de sjove, muntre kapitler.

          Man bør også understrege, at en bog som denne ville være ubærlig, hvis den hele tiden var skrevet i grav-alvorlig stil.

          Donald

          Thursday, June 16, 2016 at 17:00 UTC

        • Was! Ih! Tænk at du har håndfaste minder fra den tid – nå ja, måske er det ikke så mærkeligt, måske er det snarere min families absolutte mangel på referencer til hvad der skete før min fødsel, som er lidt underlige.

          Donald

          Thursday, June 16, 2016 at 17:01 UTC


Comments are closed.